Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Kræft på nært hold

En bog, der handler om at være ramt af sygdom uden selv at være syg. Om at agere støttepæl og bolværk for et andet menneske og samtidig håndtere ens egen uvished, bekymringer, stress og sorg over alt det, der sker.

Hvert år får 35.000 danskere stillet en kræftdiagnose. Ved siden af dem står en hel hær af folk, der støtter, hepper og hjælper. 

Bogen fortæller om, hvordan man passer ordentligt på sig selv, når man har kræft tæt inde på livet. En række fagpersoner giver undervejs deres svar på nogle af de mange svære spørgsmål, der opstår i kølvandet af en kræftdiagnose.

 Dorthe Gylling Crüger, der er formand for Kræftens Bekæmpelse, siger:

"Ola Ringdahl giver svar på mange af de svære spørgsmål, man kan have, når en nærtstående får kræft. Spørgsmål som Kræftens Bekæmpelses rådgivere landet over også dagligt bliver stillet. Men han tager også brodden af emner, der kan være svære at tale om - emner, som er tabuer. Bogen taler hele vejen igennem til læseren. Dig, som er pårørende, eller dig, som er kræftpatient, ven eller bekendt til en kræftramt. Men der er også værdifuld indsigt at opnå for dig, der i dit arbejde beskæftiger dig med mennesker, der er ramt af kræft."

-Marianne Benzon Nielsen, der er direktør for Børnecancerfonden, siger:

"En fin og velskrevet bog, som giver god og relevant viden om det at have en kræftramt i familien. Afsnittet om børn med kræft, som er det område, jeg kender bedst, fortæller på fineste vis om de udfordringer, der er ved at have et sygt barn, og samtidig er der gode råd til, hvordan udfordringerne kan tackles, og hvor der kan hentes hjælp. Jeg kan på det varmeste anbefale bogen."

Ola Ringdahl er uddannet journalist og arbejdede i mange år som sådan. I dag arbejder han som konsulent og holder bl.a. foredrag om kommunikation og krisehåndtering. Han har selv været igennem tre alvorlige kræftforløb inden for de sidste 15 år - med sin mor, sin 10-årige datter og sin kone.    

Oversat fra svensk af Rikke Toft Kleemann

  • Kræft på nært hold
  • Forlaget Karakter
  • Ola Ringdahl
  • 215 sider
  • Pris: 249,95 kr.

 

Uddrag fra  bogen, der udkommer den 11. oktober 2016.

En kirurg, der ønsker at kommunikere
– interview med Otte Brosjö


Otte Brosjö er overlæge, kirurg, lektor og chef for tumorsektionen på ortopædklinikken på Karolinska Universitetshospital i Stockholm. Han har forsket og arbejdet med tumorsygdomme siden 1989 og har meget kontakt med patienter, som han skal give både negative og positive svar.

OLA

Hvis vi taler ud fra et lægeperspektiv – hvordan ville du så definere et godt møde mellem dig og en patient og de pårørende?

OTTE

For det første er det frygteligt at skulle fortælle en patient, der kommer alene, at hun har kræft. Vi gør alt, hvad vi kan, for at den situation ikke opstår. Men indimellem bliver resultatet af en undersøgelse en overraskelse for alle parter, og da kan det ske. Det er rigtig skidt og beklageligt.

      Så tilstedeværelsen af en nærtstående, uanset hvem, er guld værd.

      Det handler i bund og grund om at hjælpe patienten med at modtage og fortolke informationen. Så snart du siger til din patient, at “det er en knude, og den er ondartet, det er altså kræft” – så er det, som om du trækker et rullegardin ned for hendes øjne, og sådan er det for alle. Næsten ingen patienter vil bagefter kunne huske noget af det, jeg siger efterfølgende.

OLA

Hvad synes du helt konkret, at man som nærtstående kan gøre, for at mødet bliver godt?

OTTE

Fra mit perspektiv er en ‘god’ nærtstående en person, som ser sig selv som stedfortræder for patienten, som på dette tidspunkt er alt for stresset til at kunne forstå og huske det hele.

      Det handler om at forsøge at supplere de store informationshuller, der altid opstår hos patienten, fordi det er et stort kaos i hovedet på hende eller ham.

      Den nærtstående skal turde holde kæft og ikke være selvoptaget. Den nærtståendes eventuelle angst må aldrig overtage mødet.

      Det er fint, hvis de skriver tingene ned. Og de skal helst lytte aktivt og være forberedt på at stille uddybende spørgsmål som “Hvad var det, du sagde der?” eller “Kan du forklare det lidt nærmere?”

OLA

Hvilken strategi har du selv for mødet?

OTTE

For det første har jeg altid sat mig ind i patientens sygdomsbillede, medicinering, sygdomshistorie og så videre, inden han eller hun træder ind på mit kontor. Det betyder, at jeg kan koncentrere mig om selve mødet. Jeg ønsker, at rummet emmer af ro og fokus. Jeg møder på arbejdet en time før alle andre og rydder op, læser op og forbereder mig, så jeg ved præcis, hvad der kommer til at ske i løbet af dagen.

      Jeg har jo lært, at når jeg først har fortalt, at det er kræft, så får patienten et blackout. Og da er jeg bare tavs. Så det først får lov til at lande i tavsheden.

      Så afventer jeg spørgsmål.

      Hvis nogen spørger, så får de også svar. Jeg smider ikke bare om mig med en masse information om, hvordan billedet generelt er, og procentsatser om det ene og andet. Det er fuldstændig uinteressant i den sammenhæng.

OLA

Hvad svarer du, hvis en person spørger: “Dør jeg?” Svarer du ærligt på det?

OTTE

Jeg plejer at sige sådan her: “Alt, hvad jeg gør fra nu af, gør jeg for, at du skal blive rask. Min plan for dig er, at du skal blive rask.” Og det kan man måske synes er et mærkeligt eller alt for svævende svar. Men det er sandt. Der er altid en chance, og jeg gør alt for, at patienten får den. Og jeg tror, at det er det, patienten gerne vil høre – at der er en chance.

      At svare “måske” eller “det ved jeg ikke”, det er … frem for alt er “det ved jeg ikke” det værste svar, man kan give!

      Til tider er der patienter, der spørger, hvad årsagen er, til at hun har fået kræft. Da svarer jeg i henhold til sandheden, at det ved ingen desværre.

OLA

Hvor meget tænker du som læge på kommunikationen mellem den kræftsyge og vedkommendes nærtstående?

OTTE

Jeg tænker meget på den.

      De ord, jeg siger, er bare en af mange ting, som er vigtige for kommunikationen. Hvordan jeg kigger, hvor jeg sidder, og hvor tæt på eller langt væk jeg er. Det er alt sammen vigtigt!

      Tryghed er vigtig. Mit mål er jo at få min patient til at føle sig så tryg og rolig som muligt, til trods for at hun lige har fået en kræftdiagnose. Så hun siden, når hun lægger sig til at sove om aftenen, i det mindste kan føle en tryghed i, at jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at hun skal blive rask igen.

      Det handler ikke om at videreformidle præcis information i procenter … Patienten skal føle, at jeg og det øvrige personale er der for hende.

OLA

Mit indtryk af dig er, at du er indlevende og kommunikativ. Men der er vel også en rationel fordel ved at kommunikere godt med patienten – det burde vel være i din interesse, at patienten føler sig tryg?

OTTE

Selvfølgelig. Jo mere tryghed du kan overføre, desto mindre ‘støj’, angst og færre telefonsamtaler behøver jeg og mine kollegaer at tage os af sidenhen. Operationerne går bedre; der er mere ro efterfølgende.

      Jo mere patienten ved om sin sygdom og det, vi er i gang med, desto bedre er det. Jeg kan kun se det positive i det.

OLA

Hvad tænker du om Google, nettet, og at man selv kan søge information om sin sygdom? Det må jo have forandret meget for jer, der arbejder i sundhedsvæsenet?

OTTE

Ofte bliver konklusionerne ud fra fakta fra Google helt forkerte, fordi patienten eller den nærtstående ikke kan sortere i informationen. Enten søger man det forkerte sted, eller også forstår man ikke 100 procent det, man læser.

      Så når folk har googlet, plejer det ofte at ende med nogle ganske ejendommelige spørgsmål, der ikke har noget med virkeligheden at gøre.

      Jeg kan godt lide demokratiseringen af plejen. Patienten behøver ikke at stå ydmygt foran lægen. Men i praksis bliver det ofte til misfortolkninger og misforståelser. Det gælder også det faktum, at patienterne har adgang til deres journaler. Jeg har flere gange oplevet, at en patient har læst sin egen journal og misforstået den.

OLA

Men som patient eller nærtstående – hvad kan man have af krav til dig som læge? Hvad synes du er rimeligt?

OTTE

Interessant. Det spørgsmål har jeg ikke fået før. Min umiddelbare reaktion er, at jeg i princippet synes, at man kan stille alle de krav, man vil.

      Man skal vide, at muligheden for at få en ‘second opinion’ eksisterer. Det betyder, at man kan bede en anden læge end den, man har, om at give sit syn på ens diagnose, behandling, eller hvad det måtte være. Så man ikke føler sig så udsat. Det sker jo, at kommunikationen ikke fungerer mellem en læge og patient, præcis ligesom blandt mennesker i andre sammenhænge i øvrigt.

OLA

Jeg ved ikke, om folk generelt forstår – og indimellem spekulerer jeg på, om de, der bestemmer over arbejdsgangene i hospitalsverdenen, forstår – hvor hårdt det er at vente en hel uge mellem CT-scanningen og konsultationen hos en læge som dig? Den uge er så forbandet hård, fordi man ikke ved, hvad svaret vil være, om kræften har spredt sig, er mindsket eller er uforandret.

OTTE

Det er modbydeligt. Det værste, der findes, er uvished. Det er forfærdeligt.

      Man bør gøre, som man gør i Danmark, hvor man betragter kræft som en akut sygdom. Da går alting meget hurtigere. Jeg håber, at det bliver ligesådan i Sverige.

      Jeg forsøger at give så mange svar som muligt over telefon og mailen.

      Det er der dog et problem i, for når svaret er negativt, bliver det problematisk. De allerfleste gange er prøvesvarene dog gode. Og så ringer jeg. Så venter jeg ikke på, at jeg skal møde patienten ugen efter.

OLA

Men der bliver det jo på den anden side ekstra hårdt, når du så ikke ringer …

OTTE

Det er klart, men det er faktisk ikke så ofte, at det er en negativ besked. Når det er, beder jeg kontaktsygeplejersken ringe og aftale et møde så hurtigt som muligt.

OLA

Har du personlige erfaringer med venner og familiemedlemmer, der har haft kræft? Og i så fald – hvordan har det påvirket dig som læge og som menneske?

OTTE

Jeg har haft flere tilfælde af kræft inde på livet rent privat. Min mor døde af kræft. Min svigermor døde af kræft. Jeg har en kollega, der fik brystkræft. Det rammer jo en som menneske med følelser, som man ikke oplever på samme måde som læge.

      Det har berørt mig dybt, og det har også været vigtige erfaringer for mig som læge.

OLA

Jeg har forstået, at I som læger sjældent taler sammen om selve mødet og kommunikationen med patienten og den nærtstående?

OTTE

Nu kan jeg jo kun tale om ortopædi, da det er det, jeg arbejder med. Man kan lidt spøgefuldt sige, at ortopæder i en vis grad ser sig selv som supermænd. Lidt macho og utrolig dygtige teknisk, analytisk og intellektuelt. Men på Ortopædkirurgisk Afdeling taler vi aldrig om kommunikationen mellem læge og patient og nærtstående.

      Jeg er nok den mest kommunikationsinteresserede kirurg, jeg selv kender til, uden at lyde, som om jeg lider af storhedsvanvid. Jeg har fx taget kurser i kommunikation.

      Jeg bliver rasende, når jeg hører eller ser kollegaer styrte ind til et patientmøde uforberedte og uden den fornødne viden.

      Jeg mener ikke, at man skal sidde og læse om patienten, imens denne sidder ved siden af dig.

 

      Man skal komme i god tid. Patienten skal helst ikke sidde og vente. Man skal være forberedt. Man skal være tydelig. Der er meget, der kan blive bedre efter min mening, uden at det behøver koste så meget ekstra tid og stress.

FORSIDEN LIGE NU

Nye targets og kombinationer men ingen gennembrud for immunterapi

15. juni 2017 Behandlinger Signe Juul Kraft
Ingen store gennembrud, men en masse der syder og bobler. Sådan beskriver professor på Center for Cancer Immunterapi, Herlev Hospital, Inge Marie Svane årets ASCO-program for immunterapi.

Immunterapi ser lovende ud mod hovedhalskræft

15. juni 2017 Hovedhalskræft Signe Juul Kraft
Immunterapi kan muligvis give en væsentlig forbedring af behandlingen af hovedhalskræft uden at øge toksiciteten – og måske på sigt føre til, at man kan skrue ned for noget af den øvrige behandling. Sådan lød det positive budskab på årets ASCO-møde.