Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Lær nu af ESMO inden I vedtager finansloven

Skrevet af Kristian Lund d. 12. september 2017 i Samfund

I disse finanslovstider kunne det være nyttigt, at politikerne interesserede sig bare en smule for, hvad der foregår på kræftkongressen ESMO. Her dukker nemlig nyheder op, som kommer til at til at få stor betydning for økonomien på sundhedsområdet.

Lørdag præsenteredes et studie, der viser, at et nyt lægemiddel vil tredoble den progressionsfrie overlevelse for patienter med ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), der ikke er progredieret. Dette lægemiddel føjer sig til at andre lægemidler, som afgørende rykker ved overlevelsen for denne patientgruppe.

Lægemidlerne kommer til at koste op mod 50.000 kr. om måneden. Indlysende kommer det til at gøre ondt på hospitalsbudgetterne.

Den nye terapi, og andre som den, vil desuden påvirke kræftafdelingerne, også fordi de nye lægemidler kræver, at patienterne skal have behandling hver 14. dag, hvor de i dag kommer på afdelingerne hver tredje måned.

Dertil kommer, at immunterapien højst sandsynligt vil blive godkendt til større patientgrupper. De nye behandlinger vil med fordel også kunne gives patienter, der ikke er progredierer. Også den effekt vil kunne ses på budgetterne.

Endelig er der jo den lykkelig effekt, at patienterne lever væsentlig længere, og højest sandsynligt vil de i den tid kræve særlig omsorg.

Budgeteffekten er altså firdobbelt: De er dyrere, kræver flere ressourcer, kan anvendes til flere og i længere tid. Rent økonomisk er det eksplosivt. Til gengæld er virkningen på patienterne lykkelig.

Den udvikling burde politikerne være opmærksom på, når de fordeler statens finanser. Det kan altså ikke nytte, at der ruttes med pengene på ligegyldigheder, f.eks. en nedsættelse af vægtafgiften. Man skal være mere end bllgal for at se fordelene ved den prioritering.

Om skribenten

Kristian Lund

Kristian Lund

Kristian Lund er redaktør på Onkologisk Tidsskrift, tidligere chefredaktør på Dagens Medicin og en af landets mest vidende debattører på sundhedsområdet.

Kommenter

Please login to leave a comment.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift