Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Masser af ASCO-nyheder - i Medicinrådets skygge

Skrevet af Kristian Lund d. 03. juni 2017

Set med en danskers øjne, er det mærkelige ved årets ASCO kongres, at selvom det hele foregår i Chicago, så kan Medicinrådet hjemme i København godt løbe med hele den danske opmærksomhed.

Den 7. juni, altså straks efter ASCO, har Medicinrådet sit næste møde, og der skal systemet for første gang tage stilling til en større principiel godkendelse: Skal det danske sundhedsvæsen satse på et lægemiddel, som er dyrt men veldokumenteret eller et andet, som er væsentligt billigere, men uden dokumentation. 

Sagen omhandler ikke et cancerlægemiddel, men alligevel indikerer den Medicinrådets fremtidige håndtering af de lægemidler, som får effekt og sikkerhed dokumenteret lige nu i Chicago.

Det er nemlig en kendsgerning i dag – at lægemidler, som viser deres berettigelse ved ASCO, ikke nødvendigvis vil blive foretrukket i Danmark, selvom de har dokumentationen på deres side. Det kommer Medicinrådet til at afgøre, og vi kan slet ikke være sikre på, at beslutningerne her vil flugte med de lægefaglige anbefalinger. 

Sådan er det eksempelvis gået i Sverige og Norge, som endnu ikke har adgang til de nyeste og mest effektive behandlinger til lungekræft, f.eks. pembrolizumab og osimertinib, selvom disse lægemidler har fejret store triumfer på internationale lægekongresser. 

Vores nordiske venner i Finland er også effektivt blokeret fra lægemidler med betydelige gevinster på æggestokcancer.

På de kanter, Sverige, Norge og Finland, må kræftpatienterne ofte nøjes med de gamle kemobehandlingerne – og de gamle kræftoverlevelsesdata.

Måske er Danmark på vej i samme retning. Tirsdag efter ASCO får vi det første fingerpeg.

Medicinrådet er utvivlsomt også et af de hotteste samtaleemner blandt danskerne i Chicago. De fleste er taget til ASCO betalt af lægemiddelindustrien, og i konsekvens af det har de meldt sig ud af Medicinrådets fagudvalg, som jo har fået nye skrappe habilitetsregler. Har man for tæt tilknytning til industrien, f.eks. i form af at få sine kongresrejser betalt, kan man ikke sidde i et fagudvalg.

Især de store patientforeninger har kæmpet for de nye regler – men vil de vinde kampen? Det er langt fra sandsynligt. Som det ligger lige nu vil det være umuligt at sammensætte kompetente fagudvalg på en række områder, også onkologiske, alene fordi de dygtigste læger ikke vil respektere de nye regler. Nu kan Medicinrådet kun gå to veje: Enten acceptere systemet, at lægerne alligevel godt kan rejse med industrien (sikkert på visse – andre - betingelser) eller vil fremtidens fagudvalg blive besat af læger langt fra den øverste hylde – og beslutningerne derfor ikke længere vil blive truffet i de officielle organer, men i skyggekabinetter, hvor de toneangivende læger alligevel kommer til at bestemme – blot uden for det officielle Danmarks rækkevidde.

Som det ligger lige nu, er lægerne ved at vinde kampen. Medicinrådet kommer til - ser det ud til - at droppe de skrappe habilitetsregler – de gik også alt for vidt. Faktisk direkte tåbeligt. 

Alt det kommer Onkologisk Tidsskrifts hold i Chicago ikke til at skrive om. Vores hold derovre, Signe Juul Kraft og Louise Graa Christensen vil have snuderne i sporet for ægte nyheder fra ASCO, og det samme gør holdet herhjemme, som bakker dem op, og her er vi tre, der sorterer og analyserer nyhederne derovrefra.

Vi er spændt til det yderste.

Om skribenten

Kristian Lund

Kristian Lund

Kristian Lund er redaktør på Onkologisk Tidsskrift, tidligere chefredaktør på Dagens Medicin og en af landets mest vidende debattører på sundhedsområdet.

Kommenter

Please login to leave a comment.

FORSIDEN LIGE NU

Fem kvinder har brystkræft efter fejlscreening

15. august 2017 Brystkræft Redaktionen
Fem kvinder har indtil videre fået konstateret brystkræft efter at have fået et ekstra sikkerhedstjek i forlængelse af en mistanke om fejl i en enkelt overlæges undersøgelser . Det er endnu uvist, om der er sket fejl i kvindernes tidligere undersøgelser for…

Stor stigning i patienter der får 'kemobad'

14. august 2017 Colorectal Signe Juul Kraft
Aarhus Universitetshospital (AUH) har det seneste år mere end fordoblet antallet at tarmkræftpatienter, som modtager en form for behandling, hvor de efter operation får badet det indvendige af maven i varm kemoterapi. 
MSD Branding 160x600 Public

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift