Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Nye habilitetsregler kan få fatale konsekvenser

Skrevet af Kristian Lund d. 16. maj 2017 i Medicinrådet, Samfund

Så blev det Medicinrådet, og ikke Folketinget, der traf beslutningen om, hvem læger må tage på rejser med i fremtiden. Det er nemlig for mange læger de facto resultatet af Medicinrådets habilitetsreglement, som fastslår, at medlemmer af et fagudvalg ikke må rejse med et af de firmaer, som har sager under behandling, eller som er konkurrent til et firma, som har sager under behandling.

 

De nye habilitetsregler kommer med stor sikkerhed til at ramme lægerne hårdt, og mange af de dygtigste og mest ambitiøse vil prioritere arbejdet i fagudvalgene og derfor fravælge at deltage i internationale lægekongresser, fordi de frygter at blive indhentet af en pinlig habilitetssag eller blive holdt ude af vigtige beslutning om medicin på deres områder. Det vil især ske på områder, som er smalle, og hvor lægemidlerne er dyre, f.eks. hæmatologien og sikkert også dele af onkologien. Der kan de nye regler være katastrofale for fagudvalgene.

Det kan også blive et problem på store terapiområder, som ikke i øjeblikket er omfattet af Medicinrådets afgørelser, f.eks. diabetes eller kardiologi, hvor mange firmaer konkurrerer med hinanden. Det kan nemlig ske i nær fremtid, at der kommer lægemidler i prislejer, som gør, at de skal gennem en godkendelse i Medicinrådet, og så omfattes også de nye regler. 

Resultatet bliver altså at en vigtig del af lægerne efteruddannelse drosles ned.

På den måde vil de nye regler – desværre - bidrage til yderligere at kriminalisere relationerne mellem læger og de firmaer, som producerer de lægemidler, lægerne anvender.

Kristian Lund

Der er ellers en naturlig og logisk løsning på problemerne. Regionerne bør nemlig påtage sig at betale for lægernes rejser – som ofte er den eneste efteruddannelse de får. Sådan burde det egentlig have været for længst – men regionerne er sprunget over hvor gærdet er lavest – og billigst, og derved har de kastet lægerne i armene på industrien. 

Desværre har det ikke gang på jord, at regionerne vil betale den enorme regning. Det ville da også være ganske barokt, at Medicinrådet, som jo sættes i søen for at spare penge på medicin, i stedet ender med at udløse en kæmperegning til lægers efteruddannelse. Derfor kommer det ikke til at ske.

Truslen om at læger rammes hårdt af de nye regler materialiserede sig straks efter de var blevet kendte. Samtlige medlemmer af fagudvalget for reumatologi valgte nemlig at trække sig fra udvalget. ”Vi frygter for kvaliteten af det fremtidige arbejde i fagudvalget, hvis ikke medlemmerne sikres adgang til internationale faglige kongresser og adgang til at udvikle internationale, videnskabelige netværk. Speciallægerne har i dag kun ringe adgang til efteruddannelse og faglig opdatering finansieret af deres arbejdsgivere – regionerne. Hvis der var muligheder i dette regi, ville fagudvalgsmedlemmerne naturligvis benytte sig heraf,« hed det i reumatologerne begrundelse.

Det bliver med garanti ikke den eneste gang at lægerne fravælger arbejdet i fagudvalgene, hvis prisen er, at de ikke kan deltage i de internationale lægekongresser

På den måde vil de nye regler – desværre - bidrage til yderligere at kriminalisere relationerne mellem læger og de firmaer, som producerer de lægemidler, lægerne anvender. De to parter, - lægerne og industrien -, har jo ellers et uomtvisteligt behov for at mødes. Og nu indsnævres de muligheder.

Når alt det er sagt, så må man dog også rose Medicinrådet for at finde en tålelig løsning på et delikat problem – det er jo vigtigt, at Medicinrådets fagudvalg ikke kan beskyldes for at have slagside i sine afgørelser. Selv Medicinrådet accepterer jo, at der er behov for at læger og industri kan mødes, det må bare ikke ske i perioder, hvor beslutningerne om medicingodkendelse træffes. Det er der logik i.

Regler, der har så omfattende konsekvenser, burde velsagtens træffes af Folketinget. Så ville de komme til at hvile på et lovgrundlag. Det vil være løgn at sige, at det reglement, som Medicinrådet har flækket sammen, har samme kvalitet. Meget er upræcist, og læger, der ønsker at vide, hvordan Medicinrådet i detaljen vil håndtere habilitetskravene, vil sjældent få et fyldestgørende svar ved at studere reglerne, som de ser ud nu. 

Eksempelvis savner bestemmelsen om, at læger ikke må rejse med firmaerne, en veldefineret karensperiode, og det er heller ikke klart, hvad der menes med en konkurrent. I snæver forstand vil det kun dreje sig om (få) virksomheder med lægemidler i samme klasse, mens det i bredere forstand kan være (mange) virksomheder på det samme terapiområde.

Forklaringen på uklarhederne er, at Medicinrådet godt kan lide at skrue reglerne sammen, mens flyvemaskinen er i luften. Den tankegang praktiseres nærmest i alle væsentlige beslutninger, og den baserer sig på, at medlemmerne af rådet er fornuftsmennesker og at de sagtens kan finde de rigtige løsninger. På mange punkter er det sikkert rigtigt, men det skaber bare ikke et konsistent retsgrundlag, som andre kan bruge til noget som helst. 

Det er også besynderligt, at der ikke er overgangsordninger. Retstilstanden skifter markant fra den ene dag til den anden, og den kan fange dygtige læger på det forkerte ben, f.eks. hvis de har deltaget i et advisory board inden for de seneste to år. Det er ikke fair, og det er slet ikke usandsynligt, at den regel vil udelukke flere kvalificerede læger, fordi de fanges af et reglement, som har tilbagevirkende kraft. 

Den ene af de to formænd for Medicinrådet, Steen Werner Hansen, udtrykker problemstillingen meget klart selv: ”Sådan som efteruddannelse og opnåelse af viden har været praktiseret igennem mange år i Danmark, kan man næsten ikke finde en læge, som kender til et ekspertområde, der ikke har været ud af rejse med et firma. Så hvis vi beslutter, at medlemmer af et fagudvalg overhovedet ikke må have rejst med et firma, vil der stort set ikke være nogen, der kan indgå i udvalgenes arbejde.” 

Og så sætter han selv trumf problemet: ”Vi skal helst ikke få udelukket alle, der kender noget til området.” 

Den risiko er desværre stadig tilstede.

Om skribenten

Kristian Lund

Kristian Lund

Kristian Lund er redaktør på Onkologisk Tidsskrift, tidligere chefredaktør på Dagens Medicin og en af landets mest vidende debattører på sundhedsområdet.

Comments (1)

  • Hanne Rolighed Christensen

    Hanne Rolighed Christensen

    18 maj 2017 at 10:53 |
    Habilitet og kongresrejser:
    Habilitet er et vanskeligt emne, hvor der ikke findes en simpel løsningsmodel. Det er let at sætte fingre på uklarheder og manglende stringens. Habilitet har altid været vurderinger, både i Råd og Nævn, i lægemiddelkomitteer, indkøbsafdelinger mv. Jeg kender kun meget få eksempler på, at offentlige institutioner har stålsatte rammer for, hvornår et medlem er inhabilt, og meget har vel nok været klaret med transparens og åbenhed om problemet. dette er dog ikke nok i sig selv. Jeg mener fortsat, at det overvejende bør være en vurderingssag, udfra visse overordnede rammer ( som bør være mere detaljeret, end blot forvaltningsloven).
    Det har i mange år, været et problem med betaling af lægers efteruddannelse. Regioner, Lægeforening og mange andre aftagere af lægers viden har nydt godt af finansiering fra Lægemiddelindustrien. Sagen har været rejst mange gange, også af de kliniske farmakologer, uden det dog er lykkes at løse problemet som de fleste ( ikke alle) anerkender er tilstede.
    Kræftens bekæmpelse anbefaler betalt efteruddannelse af rabatter på medicin, men man kunne vel være mere nuanceret.
    Man må først tage stilling til, hvem der skal deltage i kongres! Skal alle ? Aktiv deltagelse med foredrag eller poster? KUnne man sikre " lødighed" ved halvt finansiering fra Medicinindustrien halvt fra DR ( efteruddannelsepulje, man kunne søge?,). Nu da regionerne fattes penge ! Noget lignende har vist været forsøgt i Sverige, og Norge har prøvet noget andet. Klinikerne kan også selv stramme op. Mange har fondskonti, hvor der er tænkt kongres mm ind eller overskud fra tidligere konti, der måske kunne bruges før man modtog penge fra Medicinindustrien. ? Ved aktiv deltagelse til kongres, findes der adskille fonde man kan søge, men det tager tid. Bliver det gjort? Det er jo meget lettere og billigere at takke ja til et firma. Måske skulle de videnskabelige selskaber have en større rolle, ved at planlægge fælles kongresture i specialet og udvælge dem, man mener skal med ? Det er jo af stor værdi, at man rejser sammen med mange kolleger i forhold til faglig udvikling og samarbejde - dette tilgodeses jo ved grupperejse med firma og ikke ved individuel rejse for fondspenge!
    Der er mange aspekter som denne debat fortjener og løsningen findes ikke ved et snuptag eller bare " send flere penge"

    reply

Kommenter

Please login to leave a comment.

FORSIDEN LIGE NU

Fem kvinder har brystkræft efter fejlscreening

15. august 2017 Brystkræft Redaktionen
Fem kvinder har indtil videre fået konstateret brystkræft efter at have fået et ekstra sikkerhedstjek i forlængelse af en mistanke om fejl i en enkelt overlæges undersøgelser . Det er endnu uvist, om der er sket fejl i kvindernes tidligere undersøgelser for…

Stor stigning i patienter der får 'kemobad'

14. august 2017 Colorectal Signe Juul Kraft
Aarhus Universitetshospital (AUH) har det seneste år mere end fordoblet antallet at tarmkræftpatienter, som modtager en form for behandling, hvor de efter operation får badet det indvendige af maven i varm kemoterapi. 
MSD Branding 160x600 Public

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift