Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Tests, sekventering og biomarkører rykker ind – og det koster

Skrevet af Kristian Lund d. 05. juni 2018

Når man er tilskuer til ASCO – og altså lidt på afstand –, så bliver det meget klart, at en ekstraordinær andel af nyhederne drejer sig om diagnostik, biomarkører og sekventering – mens nyhederne om nye lægemidler er i aftagende.

 

Det er kæmpestort, også så stort, at det vil overraske det danske sundhedsvæsen, når det ruller ind – og henter sin finansiering fra andre budgetter end dem, der drejer sig om medicin. Det drejer sig om tests, og atter tests, sekventering, blodprøver, stigende laboratorieudgifter, udgifter til avanceret diagnostisk udstyr og al muligt andet isenkram.

Den ene dag er det dræberceller, som stjæler overskrifterne – det er også et fængende ord. Men ser man bort fra festlighederne så er der faktisk tale om et nybrud, tænk nu kan vi snart teste blodprøver med standardmetoder og få indikation om en kræftbehandling vil virke, eller ikke virke.

Ovenikøbet bidrager dansk forskning stort til at bringe disse tests længere frem. De første resultater fra fire danske protokoller viser i hvert tilfælde, at testen kan bruges til at udpege, hvem, der kan få gavn af deres behandling, og hvilke der ikke vil. Det fortæller afdelingslæge på Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus, ph.d. Torben Frøstrup Hansen, som er i spidsen for de danske bestræbelser for at afdække disse muligheder.

Danmark er nu ingenlunde alene om at bidrage til denne forskning. Der er alvorlig konkurrence fra forskningsinstitutioner i andre lande. Faktisk er netop denne type forskning i voldsom vækst.

Danmark hænger også på, når det gælder biomarkører, f.eks. når det gælder om at identificere kvinder som har gavn af de såkaldte PARP-hæmmere til æggestokkræftpatienter markant. Dér – som på mange andre områder – gælder det om at identificeret de kvinder, som har gavn af den dyre behandling.

Den danske indsats drejer sig om at undersøge om såkaldt metyleret cirkulerende tumor-DNA kan bruges som markør for effekten af PARP-hæmmere i æggestokkræftpatienter, der har mutationer i genet BRCA. Arbejdet, som indlysende kan få stor betydning, ledes af overlæge på Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus, professor Karina Dahl Steffensen.

Der er grund til at være stolt af den danske indsats, men – medgivet – der sker utroligt meget andre steder i verden.

Der er massiv interesse for at udvikle teknikker som kan teste genetik ved især lungekræft, NSCLC , og heldigvis ruller det ind med resultater om nye genetiske ændringer som kan have betydning og som kan supplere de aktuelle test. Men gentest er dyre, og det gælder da ganske særlig de meget komplicerede tests, som bliver nødvendige for at indhegne akkurat de mutationer, som er modtagelse for behandling.

I dag testes NSCLC for mutationer i generne EGFR, ALK, ROS1, BRAF, MET, HER2, RET og NTRK1. Men snart dukker nye tests op rettet mod andre betydningsfulde mutationer, som kan vise sig modtagelig for andre behandlinger. Nyere tests ser også på PD-L1-udtryk for at forudsige sandsynligheden for, at en tumor vil reagere på immunterapi.

Den tankegang præger hele kræftområdet.

Morten Mau-Sørensen, som er leder af Fase 1-enheden på Rigshospitalet, udtrykker det præcist: ”Før i tiden kunne lungekræft være to sygdomme; småcellet og ikke-småcellet. I dag ved man, at både MET, ALK og BRAF kan have betydning. Senest er PD-L1 kommet til. Så omkring halvdelen af lungekræftpatienter i dag vil kunne få en specifik behandling, afhængig af en biomarkør,”

Og han sætter også ord på det store dilemma: ”Tendensen er, at jo mere vi ved, des mere graver vi os ned i detaljer, og des mere finder vi ud af, at kræft skal deles op i en masse grupper, som skal behandles på hver sin måde. Det er en udfordring, både i diagnostikken og i behandlingen, men bestemt også i forskningen. Fordi patienterne deles op i en masse små enheder, har man færre patienter at tage af – og dermed mindre power i sine forsøg.” 

Centralt er sekventering, og netop dér forudser Morten Mau-Sørensen, at trykket vil vokse betydeligt fremover. I dag kan danske kræftpatienter få sekventeret deres tumorer på Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital og snart også på Odense Universitetshospital, og i dag er udgangspunktet især patienter med avanceret sygdom, som får tilbuddet. Men i fremtiden vil sekventering rykke længere frem og altså komme til at omfatte flere patienter. Det vil forbedre beslutninger om behandling, men det vil komplicere og fordyre diagnostikken.

Der stopper det i øvrigt ikke, for ved siden af alt det nye om lægemidler, sekventering, test og dræberceller, så er der også en masse nyt dyrt isenkram, som bliver stadigt mere perfektioneret.

Men det straks en anden historie.

Om skribenten

Kristian Lund

Kristian Lund

Kristian Lund er redaktør på Onkologisk Tidsskrift, tidligere chefredaktør på Dagens Medicin og en af landets mest vidende debattører på sundhedsområdet.

Kommenter

Please login to leave a comment.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift