Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


ESMO offentliggør årets prisvindere

ESMO2017: European Society for Medical Oncology (ESMO) har offentliggjort modtagerne af selskabets fire årlige priser, som bliver præsenteret på kongressen 8.-12. september i Madrid.

Miguel Martin får årets ’ESMO Award’. Miguel Martin er anerkendt for sine vigtige bidrag inden for brystkræft. Han er formand for det spanske selskab for medicinsk onkologi (SEOM), professor i medicin ved Complutense Universitet, Madrid, og leder af den medicinske onkologiafdeling på Hospital General Universitario Gregorio Marañon i Madrid.

”Miguel Martin anses for at være verdensførende inden for brystkræftforskning og -behandling. Han har bidraget med store publikationer og designet og implementeret en overflod af vigtige kliniske forsøg på området,” siger Christoph Zielinski, på vegne af ESMO Fellowship and Award Committee, i en pressemeddelelse.

’ESMO Lifetime Achievement Award’ går i år til José Baselga for hans afgørende rolle i udviklingen af brystkræftmedicin. José Baselga er læge på Memorial Sloan Kettering Cancer Center, New Yoek, og professor i medicin på Weill Cornell Medical College i New York. Hans forskning har blandt andet ført til godkendelsen af stofferne trastuzumab, pertuzumab og everolimus.

”José Baselga er en sand kæmpe inden for moderne onkologi. Han har ikke kun bidraget enormt til klinisk forskning, men har haft bemærkelsesværdig succes i at oversætte denne videnskab til fordel for patienterne,” siger Cristoph Zielinski.

’ESMO Award for Translational Research’ går til Alberto Bardelli for hans arbejde med flydende biopsier inden for metastatisk kolorektalkræft. Alberto Bardelli er professor i afdelingen for onkologi ved Torino Universitet, direktør for laboratoriet for molekylær onkologi og vicedirektør for Candiolo Cancer Institute-IRCCS i Torino.

”Professor Bardelli er en højt respekteret genetiker og verdenskendt ekspert inden for præcisionsmedicin. Hans arbejde inden for flydende biopsier har ført til paradigmeskiftende applikationer i klinikken,” siger Cristoph Zielinski.

Frances Shepherd modtager ’ESMO Women for Oncology Award’ for hendes kontinuerlige støtte til kvindelige onkologer. Frances Shepherd er professor i medicin ved University of Toronto og Scott Taylor Chair i Lung Cancer Research ved Princess Margaret Hospital Cancer Center i Toronto. Frances Shepherd fungerede som formand for lungekræftskomiteen i National Cancer Institute of Canada Clinical Trials Group i 19 år og var formand for International Association for Study of Lung Cancer (IASLC) fra 2003 til 2005.

”Frances Shepherd er en ægte rollemodel, der støtter og fremmer kvindelige onkologers karrierer, ud over selv at yde fremragende akademiske bidrag inden for lungekræft. Hun er en dedikeret fortaler for ligestilling i den onkologiske karriere,” siger Cristoph Zielinski.

Tags: ESMO2017

FORSIDEN LIGE NU

Hovedstaden får nye stråleapparater for 323 mio. kr.

19. april 2018 Behandlinger Redaktionen
Region Hovedstaden har på Rigshospitalet indviet de to første af 17 nye stråleapparater, som skal give kræftsyge borgere i regionen en mere effektiv behandling med meget højere og mere præcise stråledoser.

Sengeløv: Industrifinansieringen fases ud af sig selv

18. april 2018 Samfund Kristian Lund
"Om få år, så står vi selv for efterudddannelsen." Det er Lisa Sengeløvs forudsigelse, og den præsenterede hun, da onkologerne debatterede "Onkologiske lægers efteruddannelse" på DSKO's årsmøde i Nyborg.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift