Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Pakkeforløbstider spænder ben for personlig medicin

Skal vi give den bedste behandling, eller skal vi overholde Sundhedsstyrelsens pakkeforløbstider? Det dilemma står ledende overlæge på Klinisk Onkologisk Afdeling, Roskilde Sygehus, Mads Nordahl Svendsen jævnligt overfor.

Når diagnostikken trækker ud på grund af ekstra molekylærgenetiske undersøgelser, risikerer afdelingen nemlig, at pakkeforløbstiderne bliver overskredet.

”De fleste af kræftpakkeforløbene er designet til den hurtige diagnostik, men behovet for at være meget præcis i diagnostikken stiger. Vi oplever, at det kan blive et problem at overholde pakkeforløbstiderne, når diagnostikken tidsmæssigt trækker ud på grund af ekstra molekylærgenetiske undersøgelser,” siger Mads Nordahl Svendsen.

Sammenstødet mellem forløbstiderne og den personaliserede medicin opstår typisk, når der skal foretages ekstra genetiske undersøgelser. Her står lægerne i det meget konkrete valg enten at overholde kræftpakken eller starte den mest korrekte behandling med den samme. I det tilfælde vælger afdelingen oftest det sidste, fortæller Mads Nordahl Svendsen.

Mads Nordahl SvendsenForskningsprojekterne kræver ofte, at man laver udvidede genetiske analyser, inden de kan gå i gang, og her risikerer man at stå i en situation, hvor man skal vælge mellem at give patienten en ny behandling hurtigt, og samtidig understøtte forskningen, eller tage standardbehandlingen, fordi den nu engang kan gøres inden for kræftpakkeforløbstiderne.

Mads Nordahl Svendsen

”Ikke sjældent kan man godt gå i gang med en behandling og så rette ind i forhold til genetikanalysen på et senere stadie uden, at det går ud over behandlingskvaliteten. Men nogle gange er der ikke en middelvej, og så vælger vi oftest at prioritere at starte ud med den rigtige behandling. Få dages ekstra ventetid gør ikke en forskel for prognosen, men hvis det betyder, at du kan få en bedre behandling i gang med det samme, vælger vi at vente,” siger han.

Problem for forskningen

Problemstillingen omkring forløbstiderne er særlig tydelig i forskningen, fortæller Mads Nordahl Svendsen:

”Vi vil gerne give vores patienter ikke bare den nyeste behandling, men morgendagens behandling. Derfor vil vi gerne kunne tilbyde dem at gå med i kliniske forsøg, hvor de får mulighed for at få den allernyeste medicin på det allertidligste stadie. Men forskningsprojekterne kræver ofte, at man laver udvidede genetiske analyser, inden de kan gå i gang, og her risikerer man at stå i en situation, hvor man skal vælge mellem at give patienten en ny behandling hurtigt, og samtidig understøtte forskningen, eller tage standardbehandlingen, fordi den nu engang kan gøres inden for kræftpakkeforløbstiderne.”

På Klinisk Onkologisk Afdeling på Roskilde Sygehus har man en aftale med sygehusledelsen om at prioritere forskningen, fortæller Mads Nordahl Svendsen.

Patienternes tarv kommer først

Kræftens Bekæmpelses direktør Leif Vestergaard Pedersen mener ikke, at det er et generelt problem, at der er en modsætning mellem den bedste behandling og kræftpakkeforløbstiderne.

Han understreger dog, at valget om at give den bedst mulige behandling altid må komme i første række.

”Patienterne skal have den bedste behandling, og man skal ikke gå på kompromis med kvaliteten for at overholde indikatorer i pakkeforløbene. Hvis man står i en situation, hvor det at følge kræftpakken betyder, at man skal give en dårligere behandling, end man har lyst til, skal man altid give patienten den gode og den rigtige behandling,” siger Leif Vestergaard Pedersen.

Han tilføjer, at man ikke kan regne med at få alle patienter igennem inden for den tidsramme, pakkeforløbene udstikker.

”Vi kan se, at nogle hospitaler formår at få alle patienter igennem til tiden, og at der nogle sygdomsområder, hvor man bedre kan få patienterne igennem end andre. Generelt er vi tilfredse, når vi har nået 90 procent, og det nærmere vi os på en lang række områder. Det er meget flot,” siger Leif Vestergaard Pedersen.

Kræver genforhandling

Mads Nordahl Svendsen synes ikke, at pakkeforløbstiderne generelt er for stramme, men der er enkelte områder, hvor de kræver en genforhandling, mener han:

”Min personlige holdning er, at der er brug for et forholdsvist ufleksibelt og firkanter mål at styre efter. Der er så mange interesser i spil, fra patienten kommer med symptomerne, til vi går i gang med den rigtige behandling. Så hvis man ikke har et forholdsvist ufleksibelt endpoint, vil man have svært ved at styre det. Jeg er glad for, at kræftpakkeforløbstiderne eksisterer, og overordnet synes jeg, at konceptet virker godt. Helt konkret er der dog nogle steder, hvor Sundhedsstyrelsen tilsyneladende ikke har været villig til at justere på det, og hvor vi ikke kan få enderne til nå sammen,” siger han og uddyber:

”Der er nogle undergrupper af patienter, som skal have en ekstra undersøgelse, som tager tid, og så kan det ikke lade sig gøre at overholde tiderne. Det bliver en vedvarende sten i skoen, at vi ikke kan gå i dialog med Sundhedsstyrelsen om, at vi på et bestemt område er nødt til at have flere dage, f.eks. fordi der er kommet ny medicin til siden, eller fordi der i de pågældende kræftpakkeforløb ikke er taget hensyn til nogle undergrupper af patienter.”

Mads Nordahl Svendsen efterlyser mere dialog om, hvordan man kan genforhandle tiderne.

”For onkologien er pakkeforløbene skåret ret meget over én kam på cirka 10-11 dage, men der er nogle patientgrupper, hvor vi er nødt til at bruge nogle ekstra dage, for at kunne træffe den rigtige beslutning. Hvis vi mener, det har betydning for patienternes behandling, vil vi overskride tiderne igen og igen. Det er irriterende, at man skal have en systematisk overskridelse, og derfor vil det kunne være en fordel at kunne gå tilbage til Sundhedsstyrelsen med hyppigere mellemrum, end vi kan i øjeblikket,” siger han.

Sundhedsstyrelsen drøfter gerne

Enhedschef i Sundhedsstyrelsen Helene Bilsted Probst er ikke bekendt med problemstillingen med pakkeforløbstiderne og muligheden for at give personlig medicin, men fortæller, at Sundhedsstyrelsen gerne justerer pakkeforløbene, hvis der sker noget nyt med en kræftsygdom,

f.eks. i forbindelse med udredning eller behandling. Hun understreger dog, at pakkeforløbene er standardforløb, og derfor vil der være situationer, hvor tiderne ikke kan overholdes.

”Pakkeforløb er standardpatientforløb, så der kan godt være enkelte patienter, som skal have et andet forløb end det, der er angivet i pakkeforløbet. Man skal selvfølgelig gøre det, der er fagligt hensigtsmæssigt for patienten. Pakkeforløbstiderne er faglige rettesnore, og der kan være forskellige årsager til, at man må afvige fra dem, f.eks. behov for udredning af co-morbiditet, særlige undersøgelser osv. Derfor kan forløbet for den enkelte patient godt blive længere end det, der er angivet som standardforløb,” siger Helene Bilsted Probst.

Hun fortæller, at Sundhedsstyrelsen gerne drøfter de henvendelser, de får, vedrørende uhensigtsmæssigheder i pakkeforløbene.

”Hvis vi får henvendelser vedrørende noget, der er uhensigtsmæssigt i forløbstiderne, kigger vi på det. Det gør vi løbende for alle pakkeforløb. Vi ønsker pakkeforløb, der fagligt er, som de skal være, og som har klinisk relevans. Så hvis der kommer nogle fagfolk og siger, der er noget, der skal justeres, er det klart noget, vi vurderer, og finder ud af, hvordan vi skal håndtere,” siger Helene Bilsted Probst.

Tags: pakkeforløb, diagnose

FORSIDEN LIGE NU

Medicinrådet vil være fleksibelt over for industribetalte rejser i 2018

28. november 2017 Samfund Signe Juul Kraft
Hvordan skal Medicinrådet forholde sig til, hvis et indstillet fagudvalgsmedlem har deltaget i en industribetalt kongres? Det spørgsmål blev diskuteret på seneste møde i Medicinrådet, 9. november.

Dansk kræftprofessor blandt verdens mest citerede forskere

28. november 2017 Samfund Signe Juul Kraft
Professor Anne Tjønneland er for tredje år i træk kåret som en af verdens mest citerede forskere. I en ny opgørelse er Anne Tjønneland således en af ca. 3.500 internationale forskere, der tilhører den øverste en procent mest citerede forskere inden for deres…

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift