Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Kræftens Bekæmpelse: Forskellige regionale retningslinjer kan skade patienterne

Leif Vestergaard

Det forventes, at et stigende antal lægemidler til behandling af sjældne sygdomme vil blive sendt i en bue udenom Medicinrådet.

I stedet skal regionerne give lægerne tilladelse til at tage medicinen i brug. Det giver god mening, mener Kræftens Bekæmpelses direktør, som selv er medlem af Medicinrådet.

Men han er frustreret over regionernes forskellige retningslinjer og mener, at de risikerer at skade patienterne og forringe sundhedssystemet.

Standardproceduren er, at lægemidler, der sendes ud på det danske marked, gennemgår en vurderingsproces i Medicinrådet, inden de havner på hospitalerne for siden at nå ud til patienterne. En sådan vurderingssag tager ifølge Medicinrådet tolv uger. Nøjagtig samme procedure gælder for de lægemidler, som ikke har mulighed for at blive kategoriseret som standardbehandling, de såkaldte orphan drugs – lægemidler som er målrettet få mennesker med sjældne diagnoser.

Eksperter forventer, at et stigende antal medicinalvirksomheder fremover vil sende deres orphan drugs på det danske marked udenom Medicinrådet. Dette sker i forsøg på at afkorte processen.

Og det giver ganske god mening, at lade orphan drugs gå udenom en tung og langvarig vurderingsproces i Medicinrådet. Det kan nemlig sikre, at medicinen til små, velafgrænsede patientgrupper eller måske endda enkelte patienter - hvis sygdommen er tilstrækkelig sjælden - vil nå hurtigere frem til patienterne uden forsinkende og arbejdskrævende led. De sjældne sygdomme kan for eksempel være aggressive kræftformer eller andre alvorlige sygdomme, hvor tiden vil være en helt afgørende faktor.

En forhaling af behandlingen

I Kræftens Bekæmpelse ser man positivt på, at den medicin, som alligevel ikke har mulighed for at blive godkendt som standardbehandling, går uden om en tung og langvarig vurderingsproces og i stedet kommer hurtigst muligt ud til patienterne, fortæller administrerende direktør Leif Vestergaard, som i øvrigt selv er medlem af Medicinrådet:

”Min frygt har hele tiden været, at Medicinrådets tid i al for høj grad vil blive brugt på at tage stilling til en masse lægemidler, som ikke har mulighed for at blive såkaldt standardbehandling, fordi de er rettet mod for få patienter. En vurderingsproces og udarbejdelse af behandlingsvejledninger kan komme til at forhale behandlingen for mange patienter.”

Folketingets syvende princip

Men Leif Vestergaard udtrykker også bekymring og frustration over fremgangsmåden. For går virksomhederne uden om Medicinrådet, så er det nogle steder i landet overladt til de regionale lægemiddelkomiteer at træffe beslutningerne. Komiteer, som i nogle tilfælde paradoksalt nok er sammensat af de samme mennesker, som beklæder posterne og træffer beslutningerne i Medicinrådet.

”I lægemiddelkomiteerne kan man i princippet afvise alle ansøgninger til konkrete patienter - og så når lægemidlerne aldrig frem til patienterne. ”

I øjeblikket har regionerne valgt hver deres måde at håndtere ansøgninger fra læger, der mener, at deres patienter har behov for lægemidler, som ikke er standardbehandling. Og her ser Leif Vestergaard en særlig udfordring:

”I Region Hovedstaden er det reelt den regionale lægemiddelkomite, som træffer denne type beslutninger. Det er altså ikke læger, der er tæt på de relevante patienter, som afgør om lægemidlerne skal anvendes. Noget lignende har Region Midtjylland valgt. Region Syddanmark har valgt en løsning, der efter min mening er mere rigtig. Her overlades beslutningerne nemlig til de behandlende læger, som skal stå til ansvar for deres afgørelser. Den løsning lever op til Folketingets syvende princip: Princippet, som slår fast, at der skal være adgang til lægemidler, hvis det giver mening ud fra en "konkret lægefaglig vurdering”. Det lever løsningerne i Region Hovedstaden og Region Midtjylland ikke op til."

Et ringere sundhedsvæsen Leif Vestergaard understreger, at det afgørende må være at beslutningerne træffes af læger med forstand på patienterne og deres behov - og ikke af komiteer.

”Jeg ved godt, at der nogle steder er "cowboy-læger", der på egen hånd vælger at bruge medicin i fri dressur i forhold til kliniske vejledninger. De læger skal håndteres gennem god lægelig ledelse. Men jeg synes det er trist, når der er regioner, der mister troen på god lægelig ledelse og i stedet indfører central-komite-styring af lægerne. Det bliver vores sundhedsvæsen simpelthen ringere af.”

Der findes altså i dag ikke ensartede processer for de såkaldte ’Second Opinion’ godkendelser på tværs af regionerne. Det kan potentielt betyde, at patienter, afhængigt af hvilken region, de er bosat i, har uens adgang til medicin. Det er naturligvis ikke acceptabelt set med patienternes øjne, da en ideerne med Medicinrådet jo netop er at sikre en ensartet behandling af patienterne uanset geografisk tilhørsforhold.

Folketingets syv principper for Medicinrådet

  • Faglighed
  • Uafhængighed
  • Geografisk lighed
  • Åbenhed
  • Hurtig ibrugtagning af ny, effektiv medicin
  • Mere sundhed for pengene
  • Adgang til behandling

En vurderingsproces i Medicinrådet tager tolv uger.

(Kilder: ’Princippapir om prioritering for sygehusmidler’, Sundheds- og Ældreministeriet og Medicinrådet)

om orphan drugs

Orphan drugs er betegnelsen for medicin udviklet til sjældne sygdomme. Der er tale om sygdomme, hvor der er så få patienter, at det i reglen ikke kan betale sig for medicinalvirksomhederne at udvikle og markedsføre lægemidlerne.

  • Hvis færre end fem personer ud af 10.000 har en diagnose, regnes det for at være en sjælden diagnose.
  • Der er i 2017 i Europa 99 godkendte Orphan drugs.
  • 1506 produkter har i 2017 har fået betegnelsen ’Orphan designation’ og er dermed potentielle Orphan drugs.
  • Da orphan drugs er produkter målrettet patienter med sjældne sygdomme, har virksomhederne i sagens natur ikke mulighed for at afprøve produkterne på samme antal patienter som det normalt er påkrævet. Derfor foreligger der kun sparsomt data på produkterne.
  • Ifølge foreningen Sjældne Diagnoser er der formentligt 30.000-50.000 patienter i Danmark med en sjælden diagnose.

(Kilder: Steffen Thirstrup og www.lif.dk og https://ec.europa.eu/health/human-use/orphan-medicines_en )

FORSIDEN LIGE NU

Hovedstaden får nye stråleapparater for 323 mio. kr.

19. april 2018 Behandlinger Redaktionen
Region Hovedstaden har på Rigshospitalet indviet de to første af 17 nye stråleapparater, som skal give kræftsyge borgere i regionen en mere effektiv behandling med meget højere og mere præcise stråledoser.

Sengeløv: Industrifinansieringen fases ud af sig selv

18. april 2018 Samfund Kristian Lund
"Om få år, så står vi selv for efterudddannelsen." Det er Lisa Sengeløvs forudsigelse, og den præsenterede hun, da onkologerne debatterede "Onkologiske lægers efteruddannelse" på DSKO's årsmøde i Nyborg.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift