Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

God behandling men dårlig smertelindring i skadestuen

Der bliver lyttet til patienterne i skadestuen på Aarhus Universitetshospital, og patienternes sygdom eller skade behandles, så de er trygge, når de forlader hospitalet.

Til gengæld er der en del patienter, som ikke får dækket deres behov for smertelindring, mens de er i skadestuen, og mange informeres ikke, når ventetiden trækker ud. Det fremgår af en landsdækkende undersøgelse af skadestuepatienters patientoplevelser, som blev offentliggjort fredag 14. januar 2016 (Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser for Akutmodtagelser (LUP Akutmodtagelse)).

Patienterne har svaret på 17 spørgsmål, og sammenlignet med sidste år er der en lille fremgang i tilfredsheden på 13 spørgsmål. Gennemsnitsscoren er den samme for to spørgsmål, og for to spørgsmål er tilfredsheden lidt lavere i år.

”Vi er glade for, at patienterne er tilfredse med kommunikationen og behandlingen, og vi kan endda se en lille fremgang. Det er en stor anerkendelse af skadestuepersonalets faglige dygtighed. Undersøgelsen viser også, at der er et par områder, hvor vi ikke er helt der, hvor vi gerne vil være, men den giver os et godt grundlag at arbejde videre på,” siger ledende overlæge Ole Mølgaard i hospitalets pressemeddelelse.

Under halvdelen af patienterne svarer ja til, at de får dækket deres behov for smertelindring, mens de er i Skadestuen. Derfor har skadestuen indledt et samarbejde med hospitalets smerteteam, og sygeplejerskerne i skadestuen kan nu inden for visse rammer give stærk smertestillende medicin, uden at lægen skal ordinere det først.

Og specielt når det handler om ventetid, er der plads til forbedring. Tre ud af fire patienter oplever ventetid, og 61 procent af patienterne svarer, at de ikke er blevet informeret om udviklingen i ventetid fra ankomst til undersøgelse.

”Alt for mange patienter oplever, at vi ikke kommer ud og informerer om ventetid. Vi skal være bedre til at forudse - og til at fortælle - når ventetiden stiger,” siger Ole Mølgaard.

Skadestuen vil derfor gennemgå arbejdsrutiner omkring ventende patienter og venteområdet for at sikre, at der er i hver vagt er en medarbejder, der er ansvarlig for information om ventetid. Desuden bliver der arbejdes på at forbedre overblik, koordinering og forløbsledelse for at fjerne unødig ventetid i Skadestuen.

I år er det anden gang, Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser for Akutmodtagelser (LUP Akutmodtagelse) er gennemført, og resultaterne viger ikke meget fra sidste års undersøgelse. Det vækker både glæde og bekymring i Region Midtjylland.

”Jeg er selvfølgelig glad for, at Region Midtjylland fortsat ligger i top på de fleste områder. Størstedelen af patienterne er tilfredse med behandlingen, og de oplever personalet som lyttende og gode til at skabe tryghed. Men jeg må også sige: Undersøgelsen viser områder, hvor vi stadig ikke er gode nok - og det bekymrer mig,” siger regionrådsformand Bent Hansen (S) i regionens pressemeddelelse.

Han peger især på smertelindring som et problem. Mere end hver tredje patient oplever nemlig, at deres skade eller sygdom giver for mange smerter, mens de venter på behandling i akutmodtagelsen eller –klinikken.

Sidste års undersøgelse viste samme tendens.

  • Den Landsdækkende Undersøgelse om Patientoplevelser (LUP) bliver gennemført en gang om året. I år er anden gang, den gennemføres på området for akutmodtagelser.
  • Undersøgelsen er gennemført i samarbejde mellem de fem regioner, Danske Regioner og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
  • Resultaterne i LUP Akutmodtagelse 2015 er opdelt i henholdsvis akutmodtagelser og akutklinikker. Undersøgelsen består af 22 spørgsmål, og resultaterne bliver opgjort på lands-, regions-, hospitals- og akutmodtagelses/klinikniveau.
  • De nationale resultater er baseret på svar fra 7340 patienter, der har haft et akut ambulant besøg, uden efterfølgende indlæggelse, i en akutmodtagelse/-klinik i perioden 19. august til 8. september 2015. Den samlede svarprocent er 48 pct.
  • De regionale resultater for Region Midtjyllands akutmodtagelser er baseret på svar fra 2.376 patienter, mens de regionale resultater fra akutklinikkerne er baseret på svar fra 462 patienter. Det giver en regional svarprocent på henholdsvis 50 pct. og 57 pct.

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.