Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Vi har behov for senfølgeklinikker

Søren LaurbergDen forbedrede kræftbehandling medfører, at flere overlever, men med belastende senfølger, som ikke får den store opmærksomhed fra sundhedsvæsenets side og derfor er endt som kronikere.

Det er under al kritik, siger professor Søren Laurberg, der mener, at der er et stort behov for senfølgeklinikker

Flere og flere danskere overlever deres kræftsygdom, så det er på tide at spørge hvordan. For mange patienter lever med belastende senfølger efter behandling – af patienter med endetarmscancer er det næsten halvdelen, mener Søren Laurberg, der bl.a. har publiceret en artikel i British Medical Journal, ”hvor vi har vist, at selv førende kirurger og onkologer ikke har et klap forstand på generne, set i et patientperspektiv,” som han udtrykker den manglende viden om senfølger.

”Flere og flere overlever på grund af den forbedrede kræftbehandling, og man har nærmest haft den grundholdning, at hvis folk ikke døde, skulle de være glade, uanset hvordan de havde det,” lyder den barske udmelding fra Søren Laurberg, professor, overlæge dr. med. Kir. Afd P, Aarhus Universitetshospital. Det svarer fuldstændig til en udtalelse fra en patient fra Australien, der kontaktede ham på e-mail for nylig.

”Fordi kræftbehandlingen er blevet så god, har vi fået en stor gruppe kræftpatienter, der nu er blevet kronikere i stedet. Det er under al kritik, hvordan man har håndteret de mennesker, ikke blot i Danmark, men overalt. Man opdager ikke senfølger, man gør ikke noget ved dem, og patienterne bliver ikke informeret om risikoen for at udvikle de forskellige senfølger. Så det vi har allermest behov for lige nu, er senfølgeklinikker,” siger han.

Det har man fremskredne planer om på Aarhus Universitetshospital, hvor gynækologer, urologer, kirurger og onkologer, der behandler kræft i bækkenet, vil arbejde sammen om en fælles senfølge-klinik, der tager sig af Pelvic Organ Dysfunction.

Behovet er stort: ”Der er flere, der lever med kronisk tarmbøvl efter kræft, end patienter, der lever med kroniske inflammatoriske tarmsygdomme. Og der er ikke et sygehus i kongeriget, som ikke har et system til at håndtere inflammatorisk tarmsygdom, men senfølger som tarmbøvl, er der ingen, der har taget sig af,” siger Søren Laurberg.

Mangler videnskab

Senfølgerne efter behandling for endetarmskræft kan være problemer med tarm, blære og sex. Patienter med urologiske cancere (prostata eller blærekræft) og gynækologiske cancere kan have de samme typer af gener, men hyppighed og sværhedsgrad kan variere fra sygdom til sygdom.

Er der behov for større fokus på senfølger?

”Mit personlige fokus har været på eftervirkninger af behandling af endetarmscancer, men for alle disse cancersygdomme har vi behov for at finde ud af tre ting: Hvem er i risiko, er der noget, vi kan gøre anderledes, har patienten gener, og hvilket behandlingstilbud skal vi give dem.”

”Jeg er stensikker på, at man kan komme meget, meget langt med lette ting, gode råd og vejledning,” siger Søren Laurberg, ”med hensyn til tarmbøvl ved jeg, at langt hovedparten af patienterne kan hjælpes med få ressourcer ved hjælp af kostændringer og afføringsregulerende midler. Men der er et stort behov for at få videnskabeligt belyst, hvordan vi bedst og billigst hjælper patienterne - det er et felt, der er i er sin vorden.” 

Enkelt scoresystem

Men på Aarhus Universitetshospital er man godt i gang, og Søren Laurberg siger, at hans afdeling er førende på området. ”Vi har udviklet et scoringssystem til at vurdere generne for endetarms-patienter, som er oversat til 24 sprog og systematisk valideret med publikationer i førende kirurgiske tidsskrifter. Vi har også publiceret en artikel i British Medical Journal, hvor vi har vist, at selv førende kirurger og onkologer ikke har et klap forstand på generne, set i et patientperspektiv. De gener, som de tror har betydning, betyder ikke noget for patienterne.”

”Når vore patienter, der er behandlet for endetarmskræft, bliver set i ambulatoriet, får de udleveret et simpelt scoresystem, der kan udfyldes på et øjeblik, og som en læge tilsvarende hurtigt kan gennemgå og vurdere om patienterne har svære tarmgener. I så fald bliver de henvist til afdelingens klinik, der er sygeplejerskestyret.

”Dette skema er ved at blive implementeret, ikke blot i hele Danmark, men også i Sverige og Holland,” fortæller Søren Laurberg.

”Til de patienter, der får stomi, har vi udviklet en stoma bother score på basis af danske data, i samarbejde med kirurger fra Birmingham University Hospital, hvor man har en særlig interesse i stomiproblemer. Vi er ved at iværksætte flere studier i samarbejde med dem,” siger han.

Endvidere er Søren Laurberg og kolleger, i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, i gang med en stor spøgeskemaundersøgelse hos alle patienter, der er blevet behandlet for tyk- og endetarmskræft. Tanken er at opnå en bedre forståelse for senfølger.

Klinik fælles for specialerne

”Her på stedet har alle specialerne hver for sig arbejdet med dette et stykke tid, og vor ambition er at etablere et fælles system med systematisk opsamling af information om senfølger fra patientens synsvinkel, med indbyggede algoritmer om behandlingstilbud. På den måde kan vi se, hvor mange af vore patienter, der lider af senfølger, og undersøge om der er behov for bedre vurderinger, både af symptomer og behandling, så vi får mulighed for at optimere behandlingen,” siger Søren Laurberg.

”Hidtil har vi hver haft hver vores bord, men vi er enige om at skabe en fælles klinik, hvor også vore medicinske gastroenterologer vil indgå, idet vi forventer, at især galdesyrebetinget diarre vil være til stede hos mange patienter med tyktarmskræft, der efter behandlingen ikke kan absorbere galde.”

Alle de involverede specialer har givet hinanden håndslag, og på et seminar i marts, skal afdelingerne finde ud af, hvad de vil bringe til bordet, og hvad der skal sættes i gang af forskning. ”Vor hospitalsledelse ledelse bakker meget stærkt op om projektet, og Klinisk Institut på Aarhus Universitet har det også højt prioriteret,” siger han tilfreds.

Internationalt samarbejde

Også internationalt er der fokus på senfølger efter kræftbehandling, og til februar drager Søren Laurberg til London sammen med repræsentanter for Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet for at besøge en tarm-senfølge klinik i London. Derefter skal han holde foredrag på Pelican Cancer Foundation, hvor der 12. februar afholdes First International Workshop for Managing Bowel Function after Cancer, og til slut tager holdet til Birmingham for at diskutere fælles forskningsprojekter.

Det tætte samarbejde vedrørende senfølger efter behandling af kræft i bækkenet, skal ses som et led i en støre fælles satsning om behandling af senfølger af alle cancersygdomme via en fælles portal på Aarhus Universitetshospital.

FORSIDEN LIGE NU

Medicinrådet: Keytruda giver vigtig klinisk merværdi for nogle blærekræftpatienter

16. november 2017 Underlivskræft Signe Juul Kraft
Keytruda (pembrolizumab) har en vigtig klinisk merværdi for patienter med lokalavanceret, inoperabel eller metastaserende blærekræft i performancestatus 0-1, som tidligere er behandlet med platinbaseret kemoterapi.

Medicinrådet: Evidensen for effekten af Opdivo til blærekræft er meget lav

16. november 2017 Underlivskræft Signe Juul Kraft
Evidensen for effekten af Opdivo (nivolumab) til behandling af blærekræft er ’meget lav’. Det vurderer Medicinrådets fagudvalg vedrørende blære- og urotelialkræf i en vurderingsrapport, hvor fagudvalget vurderer den kliniske merværdi af Opdivo til at være…

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift