Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Nye nationale mål for sundhedsvæsnet på vej

Sundhedsministeren og Danske Regioner er på vej med en række nye nationale mål for sundhedsvæsenet. Målene skal sikre høj kvalitet i hele sundhedsvæsenet og inspirere sundhedspersonalet til et skarpt fokus på kvalitetsarbejdet.

De nye kvalitetsmål kommer blandt andet som en del af udfasningen af Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM. Samlet set er tanken at slanke de mange registreringer og proceskrav på sygehusene, og de nye mål skal sikre større lokal frihed i kvalitetsarbejdet og give sundhedspersonalet redskaber til at arbejde med forbedringer. Fokus skal nu skærpes på konkrete mål, som løfter kvaliteten og har værdi for patienterne.

”Den lokale forankring er helt central, og vi vil gerne række personalet en slags frihedsbrev, hvor vi trækker os lidt tilbage, når det kommer til mellemregningerne. Vi skal have fælles synlige pejlemærker for, hvor sundhedsvæsenet skal hen, men der skal være mere frihed til at løfte kvalitetsarbejdet, alt efter hvilke konkrete udfordringer og omstændigheder, som gør sig gældende lokalt”, siger sundhedsminister Sophie Løhde i en pressemeddelelse (http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Sundhedspolitik/2016/April/Nye-nationale-maal-skal-loefte-kvaliteten-i-sundhedsvaesenet.aspx). De nye nationale mål for sundhedsvæsnet blev drøftes på Danske Regioners generalforsamling d. 6.-7. april. Herefter arbejdes der på en politisk aftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner.

Om de nye nationale mål for sundhedsvæsnet: • Der udvælges ca. 8 nationale mål, som har sammenhæng med regeringens politisk udvalgte områder. • For hvert mål knyttes 1-5 indikatorer, eksempelvis hjertedødelighed sygehuserhvervede infektioner og kræftoverlevelse. • En årlig statusrapport skal vurdere, om indikatorerne – og dermed målene – har udviklet sig i den ønskede retning. • Et simpelt ’trafiklys’ (rød, gul, grøn) indikerer, efter svensk model, om der er tale om en positiv eller negativ udvikling, og om niveauet ligger over eller under landsgennemsnittet. • En årlig opfølgning blandt parterne bruges til at drøfte justeringer af de nationale mål.

Kultur

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.

  • Hernings kulturtilbud overrumplede Karin Friis Bach

    KULTUR-TEMPERATUR: Nogle gange kommer store kulturoplevelser til én, når man mindst venter det. Bare spørg den centrale sundhedspolitiker Karin Friis Bach fra Det Radikale Venstre.