Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Lars Henrik Jensen:

Træd i karakter, onkologer!

Der er brug for, at læger i almindelighed, og onkologer i særdeleshed, træder i karakter med deres sundhedsvidenskabelige viden. Sådan lyder budskabet fra formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) Lars Henrik Jensen.

”De samme metoder, som vi kender fra den specifikke behandling af en eller anden sygdom, kan vi fint bruge på nogle af de mere tværgående ting i sundhedsvæsnet. Der er behov for, at vi råber noget mere op om det, vi ved, virker. De videnskabelige metoder vi har forfinet og ved virker, skal vi i højere grad bringe i spil, når det handler om sundhedsvæsnets udvikling. Vi skal slå noget mere på, at det er forskning, udvikling og uddannelse, som er den mest effektive vej til et bedre sundhedsvæsen, og i vores tilfælde en bedre kræftbehandling.”

”Vi onkologer skal slå noget mere på vores sundhedsvidenskabelige tilgang til tingene. I mange år har folk udefra, ved hjælp af redskaber der har været succesfulde i andre verdener, villet hjælpe os med at udvikle sundhedsvæsnet. F.eks. har vi fra den økonomiske og samfundsvidenskabelige verden oplevet mange velmenende tiltag på at bringe redskaber ind i sundhedsvæsnet. Jeg tror, at der er brug for, at læger i almindelighed, og onkologer i særdeleshed, træder i karakter og slår på, at vi har en sundhedsvidenskabelig baggrund, der kan bruges til at opnå viden om forhold, teste ting og prøve at gøre tingene bedre,” siger Lars Henrik Jensen og uddyber:

Det kræver, ifølge Lars Henrik Jensen, at onkologer markerer sig mere inden for forskning.

”Vi er rigtig gode, når det kommer til den specifikke sygdomsbehandling, men jeg tror, det er vigtigt at få udbredt den sundhedsvidenskabelige forskning, også til de mere tværgående områder i sundhedsvæsnet. Det kan f.eks. handle om, hvordan vi beskriver kvaliteten af behandlingen. Kan vi f.eks. begynde at måle den værdi, patienten oplever af en behandling. Så vi både udfører den biomedicinske forskning, men også bruger de sundhedsvidenskabelige metoder inden for onkologi til afgrænsede områder, der f.eks. har med organisation og kvalitet at gøre,” siger han.

Hvad skal målet være?

”Overordnet set skal vi stræbe efter at skabe mere værdi for patienten. Der har været et stort arbejde med nationale retningslinjer med ensretning af behandlingen og med at blive enige om, hvordan vi skal gribe tingene an. Det er et udmærket grundlag, men det næste store gennembrud bliver at individualisere behandlingen.

Der er en indbygget modsætningsforhold mellem generelle retningslinjer og individuel behandling. Man skal kende sygdommen, og man skal kende molekylærbiologien bag sygdommen. Man skal også kende patientens ko-morbiditet og patientens ønsker og livssituation for, sammen med patienten, at kunne finde den bedste behandling. Onkologer er nødt til at kende alle de her aspekter for, i samarbejde med patienten, at kunne finde den behandling, som giver bedst værdi for den enkelte patient.”

Hvordan skal målet om at skabe mere værdi for patienten opfyldes?

”Patienterne skal have en tættere kontakt til én læge gennem kræftforløbet. I de fleste kræftforløb vil min påstand være, at onkologen er den bedst kvalificerede person til at kunne vurdere alle de her aspekter sammen med patienten.

Det peger direkte videre til opgaven med at få konkretiseret den patientansvarlige læge. Onkologen er den, der skal kende alle aspekterne af en kræftsygdom, så derfor er vi de nærmeste til at være de patientansvarlige læger. Den opgave er noget, vi bør tage på os, og noget som i høj grad kan være med til at skabe værdi for patienterne, men også at skabe større arbejdsglæde for onkologerne.”

Hvilken rolle skal DSKO spille i konkretiseringen af den patientansvarlige læge?

”Jeg synes, at vi skal prøve at samle erfaringer ind fra forskellige afdelinger. Det er helt sikkert, at der skal findes lokale løsninger på, hvordan man skal gøre det, men man kan godt få samlet nogle erfaringer ind og få spredt nogle gode ideer til inspiration til, hvordan man kan løfte visse opgaver på den enkelte afdeling. Her kunne DSKO gøre en indsats.

Nogle gange kan vi, måske også i offentligheden, glemme lidt f.eks. strålebehandling og den understøttende og lindrende behandling. Det er begge to ben, som den onkologiske skammel står på. Jeg tror, at det er vigtigt, at vi får italesat onkologen som den, der kan vurdere de her behandlingsmodaliteter, og kender fordele og ulemper. Det er man nødt til for at kunne vejlede patienten ordentligt.”

Tags: Lars Henrik Jensen

FORSIDEN LIGE NU

Medicinrådet anbefaler to nye præparater til kræft i blære og urinveje

14. december 2017 Underlivskræft Nina Bro
Nivolumab og pembrolizumab anbefales af Medicinrådet som mulige standardbehandlinger til kræft i blære og urinveje. Der skal hurtigst muligt udarbejdes en behandlingsvejledning, som rangordner præparaterne i forhold til hinanden, skriver Medicinrådet i…

Medicinrådet vil være fleksibelt over for industribetalte rejser i 2018

28. november 2017 Samfund Signe Juul Kraft
Hvordan skal Medicinrådet forholde sig til, hvis et indstillet fagudvalgsmedlem har deltaget i en industribetalt kongres? Det spørgsmål blev diskuteret på seneste møde i Medicinrådet, 9. november.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift