Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Region Midt er skridt foran i kræftopfølgningen

Mens det meste af den danske kræftverden venter på, at sygehusene, Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Danske Regioner får indgået en aftale om, hvordan opfølgningen af nogle kræftgrupper skal foregå i almen praksis, går prostatakræftpatienter allerede til kontrol hos deres egen læge i Region Midtjylland.

Det fortæller overlæge på Urologisk afdeling K, Aarhus Universitetshospital, lærestolsprofessor Michael Borre, som er formand for DAPROCA (Dansk Prostatacancer Udvalg) og DMCG.dk (Danske Multidisciplinære Cancergrupper).

”Der er ikke de store forskelle på det nationale opfølgningsprogram på prostatakræftområdet og det, som vi har praktiseret i Region Midt igennem de seneste fem år. For eksempel bliver der for de opererede patienter gennem en behovsvurdering lagt en individuel opfølgningsplan. Patienterne udfylder hjemmefra et elektronisk PRO (patientrelaterede outcome) spørgeskema, hvor de tilkendegiver behovet for fysisk fremmøde i ambulatoriet eller hvorvidt de blot skal have reserveret tid til et nyt skema,” siger han og fortsætter:

”Patienterne afsluttes typisk et år efter operationen, hvorefter de på individuel basis følges af deres praktiserende læge. Herudover henvises patienter ved behov til kommunernes rehabiliteringstilbud.”

Michael Borre er ærgerlig over, at den planlagte kræftopfølgning i almen praksis endnu ikke kører i de øvrige regioner.

”Det fremmer ikke processen. Kunne konceptet nu bare vises at fungere på et eller to sygdomsområder, er jeg overbevist om, at de fleste ville få øjnene op for, at den tværsektorielle opfølgning er til patienternes gode, og at det samtidig vil give den aflastning, som de hårdt belastede ambulatorier har brug for,” siger han.

Ingen aftale er indgået

Den midtjyske ordning startede som et shared care-projekt, som de urologiske afdelinger og almen praksis i Region Midtjylland gennemførte i 2011-2012. Efter projektperioden var slut, fortsatte ordningen, og i efteråret 2015 blev der høstet langtidsresultater, som blandt andet viste, at de patienter, der var døde undervejs i forløbet, kom tilbage til hospitalet, som de skulle. Det vil sige, at der ikke skete noget med dem, som ikke ville være sket, hvis de gennem hele forløbet var blevet på hospitalet. Dataene viste også stor tilfredshed blandt patienterne.

Ordningen med, at almen praksis har overtaget en del af kontrollen med opererede prostatakræftpatienter, er sket uden indgåelse af en decideret aftale mellem Region Midtjylland og regionens praktiserende læger, fortæller formand for PLO Midtjylland Lise Høyer.

”Det startede som et projekt, som man evaluerede og fandt ud af, var gangbart. Det er så kørt videre, til stor tilfredshed for patienterne. Det er ikke noget, vi får honorar for, på nogen måde. Vi gør det, fordi det giver god mening. Det vil være tosset at rulle det tilbage, når det kører så godt – vi vil jo ikke sætte udviklingen i stå. Patienterne er glade for det, og vi vil gerne gøre det bedst mulige for dem,” siger Lise Høyer.

Hun ønsker dog, at der nationalt bliver indgået aftaler om, hvordan kræftopfølgningen i almen praksis skal foregå.

”Det tyder på, at kræft for en stor gruppes vedkommende bliver en kronisk sygdom. Der bliver altså en ny gruppe af patienter, som almen praksis skal være inde over, og dermed er der nogle nye opgaver, vi skal have defineret, i fælles forståelse med sygehusene og regionen. Vi skal være sikre på, at patienterne bliver godt nok behandlet, og derfor skal der efteruddannelse til. Vi skal kunne give håndslag på, at vi er klædt fagligt på til at håndtere patientgrupperne, og vi skal lave en aftale om, hvordan vi gør det. Så kan vi sætte det i søen på en god måde. Derhen er vi ikke nået endnu,” siger Lise Høyer.

Hun mener, at flere ting spiller ind på, at kræftkontrollerne endnu ikke, som planlagt, er flyttet til almen praksis. Dels er det forberedende arbejde ikke lavet mellem parterne, og dels har samarbejdet om nye aftaler mellem PLO og regionerne generelt været præget af vanskeligheder.

”Muligheden for at lave aftaler har været sat i stå i nogle år på grund af decentrale forhandlinger. I den tid har man ikke kigget på andre aftaler, og det har lukket en masse udvikling. Almen praksis har et loft, så det med at sige: ”I kommer bare med en masse nye opgaver”, det kan vi ikke – for så går det ud over nogle af vores andre opgaver. Nogle af vores kolleger er hårdt pressede i forvejen,” siger Lise Høyer.  

Kræftplan IV vil hjælpe

Selvom Region Midtjylland er et skridt længere fremme end resten af landet, venter de praktiserende læger her lige så meget som deres kollegaer i de andre regioner på, at der sker noget nationalt, understreger Lise Høyer.

”Vi venter, at det er et område, der vil udvikle sig. Lige nu har PLO og Kræftens Bekæmpelse indledt et samarbejde for at kigge på mulighederne, og vi håber, at det munder ud i, at vi skubber på udviklingen og får lavet nogle aftaler til gavn for patienterne,” siger Lise Høyer.

Michael Borre forventer, at brikkerne i det nationale kræftopfølgningsprogram kommer til at falde på plads i takt med, at Kræftplan IV bliver udrullet. 

”Jeg tror på, at det også på dette område kommer til at spille en rolle, at den hypede Kræftplan IV nu endeligt er vedtaget. For i planen ligger mange af elementerne til sikring af en udbygget patientinddragelse og patientindflydelse igennem hele forløbet. Jeg tror, at når kræftplanen for alvor rulles ud og disse delelementer bringes i spil, så falder kræftopfølgningen også på plads,” siger han.

Læs mere:

Tusinder af kræftpatienter mister opfølgning

Kræftpatienter strandet i limbo-land

 

Forhistorien

Regionerne og regeringen aftalte i 2014 at stoppe de dyre kontroller efter endt kræftbehandling. Kontrollerne var standardopfølgning på kræftsygdom i Danmark, og mange patienter var trygge ved at få besked om, at deres kontrol ikke udviste faresignaler. Men det viste sig, at kontrollerne skaber falsk tryghed, og at deres effekt ikke er bakket op af evidens. Regionerne og staten enedes derfor ved økonomiforhandlingerne 2014 om at hjemtage gevinsten ved at afskaffe kontrollerne og erstatte dem med mere gennemtænkte løsninger.

Opfølgningsprogrammerne skulle udrulles i etaper i løbet af 2015 og primo 2016, men første trin, som var at programmerne skulle være implementeret for brystkræft, gynækologiske kræftformer, tyk – og endetarmskræft og prostatakræft senest 1. juni 2015 blev ikke opfyldt.

Opfølgningsprogrammerne skulle udrulles i etaper i løbet af 2015 og primo 2016 efter denne plan:

Trin 1 i udrulningen er for brystkræft, gynækologiske kræftformer, tyk – og endetarmskræft og prostatakræft, hvor programmerne skulle være implementeret senest 1. juni 2015.

Trin 2 i udrulningen er for hoved-hals, hjernetumorer, sarkomer og maligne melanomer, hvor opfølgningsprogrammerne skulle være implementeret senest pr. 1. september 2015.

Trin 3 i udrulningen er for kræft hos børn og hæmatologiske kræftformer, hvor opfølgningsprogrammerne skulle være implementeret senest pr. 1. december 2015.

Trin 4 i udrulningen er for kræft i øjne, kræft i øvre mavetarm, kræft i blære og nyre samt lungekræft. Opfølgningsprogrammerne skulle være implementeret senest pr. 1. marts 2016.

FORSIDEN LIGE NU

Fem kvinder har brystkræft efter fejlscreening

15. august 2017 Brystkræft Redaktionen
Fem kvinder har indtil videre fået konstateret brystkræft efter at have fået et ekstra sikkerhedstjek i forlængelse af en mistanke om fejl i en enkelt overlæges undersøgelser . Det er endnu uvist, om der er sket fejl i kvindernes tidligere undersøgelser for…

Stor stigning i patienter der får 'kemobad'

14. august 2017 Colorectal Signe Juul Kraft
Aarhus Universitetshospital (AUH) har det seneste år mere end fordoblet antallet at tarmkræftpatienter, som modtager en form for behandling, hvor de efter operation får badet det indvendige af maven i varm kemoterapi. 

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift