Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Kræftens Bekæmpelse har mødt ministeren om livstruende ventetider

Leif VestergaardVentetider for kræftpatienter går den gale vej. Og det har de i delvis ubemærkethed gjort i flere år.

Det er Kræftens Bekæmpelse stærkt bekymret over, ligesom direktør Leif Vestergaard Pedersen med egne ord er rasende over, at ledelsen i Region Hovedstaden nu bruger Sundhedsplatformen som undskyldning.

Så rasende er direktøren, at han har inddraget sundhedsministeren i problemerne, som han vil have løst prompte.

Muligheden for at inddrage sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) kom allerede tirsdag den 15. august. Ministeren er heller ikke tilfreds med situationen, og ifølge Sundhedspolitisk Tidsskrifts kilder er der grund til at tro, at der hurtigt følger handling bag ord.

”Kræftpatienter i Region Hovedstaden, må vente så længe på at komme i behandling, at det ikke mere er muligt at kurere dem, fordi de står alt for længe på venteliste. Og det gør mig rasende, at regionen ikke allerede har handlet på det, for det er ikke et nyt problem.”

Sådan lyder kritikken fra direktør for Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen, som siger til Sundhedspolitisk Tidsskrift, at han alt for ofte modtager henvendelser fra hele landets hospitalsledelser og ikke mindst læger, som klager over, at deres patienter må vente længere end de maksimale ventetider, som Folketinget har fastlagt.

”Det er dokumenteret siden 2012, at Region Hovedstaden har haft særligt store problemer med at overholde de her tidsrammer, så når regionsledelsen nu siger, at de ikke er klar over det og bare giver sundhedsplatformen skylden, så er det forkert, og det gør jeg er rasende, for det er mig ubegribeligt, at man ikke har gjort noget ved det,” siger han og fortsætter:

Ifølge Leif Vestergaard Pedersen har læger ikke kun i Region Hovedstaden men i hele landet i flere år rapporteret om, hvordan det ikke har været muligt at operere indenfor lovgivningens frist på 14 dage.

”Og alligevel har regionernes og hospitalernes ledelse ikke løst problemerne, som er meget alvorlige for patienterne, men også for landets læger, som jo risikerer negative konsekvenser, hvis de fortæller om, hvordan forholdene går den gale vej og at de således oftere og oftere må udskyde deres patienter i 5-6-7 uger,” lyder direktørens kritik.

FORSIDEN LIGE NU

Medicinrådet anbefaler to nye præparater til kræft i blære og urinveje

14. december 2017 Underlivskræft Nina Bro
Nivolumab og pembrolizumab anbefales af Medicinrådet som mulige standardbehandlinger til kræft i blære og urinveje. Der skal hurtigst muligt udarbejdes en behandlingsvejledning, som rangordner præparaterne i forhold til hinanden, skriver Medicinrådet i…

Medicinrådet vil være fleksibelt over for industribetalte rejser i 2018

28. november 2017 Samfund Signe Juul Kraft
Hvordan skal Medicinrådet forholde sig til, hvis et indstillet fagudvalgsmedlem har deltaget i en industribetalt kongres? Det spørgsmål blev diskuteret på seneste møde i Medicinrådet, 9. november.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift