Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


”Uafhængigt samarbejde mellem læger og medicinalindustri er utopi”

Claus Andrup-Kristensen, overlæge på Onkologisk Klinik, Rigshospitalet

  • Deltog på ESMO på invitation fra et medicinalfirma
  • Ikke indstillet til Medicinrådet. Har tidligere deltaget i RADS-arbejde som medlem af bestyrelsen for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO). 

På Onkologisk Klinik på Rigshospitalet er habilitet et hyppigt diskuteret emne, både hvad angår reglerne for deltagelse i arbejdet i Medicinrådet og den aktuelle diskussion om lægers generelle tilladelse til deltagelse i firmasponsorerede kongresrejser. Indtil videre har lægerne på afdelingen ikke fået noget at vide om, at de ikke må tage på firmasponsorerede kongresser, så de tager stadig imod de invitationer, de får, fortæller overlæge Claus Andrup-Kristensen.

Han mener, at diskussionen om lægers habilitet stadig er præget af fortidens dårlige sager og understreger, at kongresdeltagelse i dag er hårdt arbejde.

”Engang for 30 år siden var der firmabetalte rejser, hvor praktiserende læger blev inviteret på et cruise eller et resort med ledsager med alt betalt, og så var der et foredrag om et lægemiddel om aftenen. Det findes ikke mere. At deltage i de her kongresser er hårdt arbejde. Mine kolleger og jeg har en stor faglig interesse i at være tilstede ved de store kongresser og er her ikke af andre grunde. Det er en vigtig del af vores arbejde. Vi vil alle sammen rigtig gerne være her, men de fleste vil nok alligevel hellere være hjemme sammen med familien,” siger Claus Andrup-Kristensen.

Han mener, at det er en misforståelse at tro, at det ikke er i alles interesse, at i hvert fald de læger, der arbejder med at udvikle nye lægemidler, har et samarbejde med medicinalindustrien.

”Foreninger som ”Læger uden Sponsor” har i den sammenhæng forårsaget langt mere skade end gavn, fordi man mistænkeliggør ethvert samarbejde med medicinalindustrien. Vi bliver da helt sikkert påvirket på et eller andet plan, men jeg tror ikke, at mine beslutninger bliver mere påvirket af mit samarbejde med et medicinalfirma end af reklamer for forskellige former for medicin i Ugeskrift for Læger eller de plakater med reklamer, jeg bliver bombarderet med rundt omkring. Det er nok snarere mindre,” siger Claus Andrup-Kristensen og uddyber:

”Mine kollegaer og jeg i onkologien kan ikke frit vælge, hvilke former for kræftmedicin, vi vil anvende i behandlingen af vores patienter. Behandlingsstrategien følger nogle fastlagte mønstre, som bygger på nationale retningslinjer og godkendelser i KRIS og Medicinrådet, der igen er baseret på videnskabelig evidens.”

Uafhængigt samarbejde er en utopi

Claus Andrup-Kristensen mener, at graden af afhængighed af medicinalfirmaerne kun delvist er afhængig af, om lægen udfører lønnet eller ulønnet arbejde.

”Selv helt ulønnet arbejde skaber en relation, og ofte indgår der netop også i såkaldt ulønnet arbejde en form for kompensation i form af transport, forplejning og hotelophold. Desuden indgår der i kontrakter om udførelse af kliniske studier oftest også betaling til både investigatorer og afdelingerne som kompensation for udgifter til at udføre studierne. Jeg mener derfor, at et uafhængigt samarbejde mellem læger og medicinalindustri er en utopi,” siger Claus Andrup-Kristensen.

Han mener desuden ikke, at nogen har interesse i, at læger undgår at samarbejde med medicinalindustrien.

”De der vandtætte skodder, dem får vi ikke, for det har vi ingen interesse i. Det er samarbejdet med industrien, der er essensen i udviklingen af nye stoffer. Man kan godt sige, at det må vi ikke i Danmark, men så deltager vi ikke i nogen undersøgelser, og så lader vi resten af verden lave studier for os. Det kan man heller ikke fra dansk side være interesseret i,” siger han og tilføjer:

”Det er helt klart, at fremtiden for forskning i medicinsk kræftbehandling ligger i samarbejdet med medicinalindustrien, for ingen har råd til eller mulighed for at lave investigatorinitierede studier om ny medicin. Det kan ikke lade sig gøre, for du kan ikke købe stoffer, der ikke er færdigudviklet endnu og afprøve dem i medicinske studier. Det er utopisk at tro, at det kan lade sig gøre. Firmaerne udvikler de nye stoffer, og vi behandler de patienter, der i dag brændende ønsker at afprøve dem.”

Claus Andrup-Kristensen mener godt, at man kan diskutere, om antallet af onkologer fra Danmark, der deltager i kongresser, er for højt.

”Jeg kan godt forestille mig en situation, hvor man på de enkelte afdelinger betaler kongresrejser for læger, der skal præsentere nye forskningsresultater, for de læger, der har behandlingsansvaret for en sygdomsgruppe samt for medlemmer af fagudvalg i Medicinrådet m.m. En sådan prioritering vil dog formentlig medføre, at en stor gruppe læger, som tidligere blev inviteret af medicinalindustrien, vil stå tilbage uden de kongresrejser, der hidtil er blevet betragtet som vigtig efteruddannelse. Så må man diskutere, om denne efteruddannelse kan tilvejebringes på anden vis, eller om der i regionerne skal findes ressourcer til at dække udgifterne.  Helt ideelt ville det være, hvis medicinalfirmaerne indbetalte til en fælles kasse, der kunne anvendes af de enkelte afdelinger til efteruddannelsesrejser,” siger han.

FORSIDEN LIGE NU

Meldgaard om immunterapi: Vi ser kun toppen af isbjerget

19. oktober 2017 Lungekræft Signe Juul Kraft
WCLC18: Der er ingen tvivl om, at immunterapi har gjort en kæmpe forskel for lungekræftbehandlingen og at behandlingen er kommet for at blive. Det er dog vigtigt at huske på, at der stadig mangler meget viden om immunterapi, mener overlæge Peter Meldgaard fra…

CT-scanning på vej til at blive prognostisk værktøj

19. oktober 2017 Lungekræft Signe Juul Kraft
WCLC18: Inden for den nærmeste fremtid vil CT-scanninger kunne bruges til at forudsige, hvilke patienter med lungekræft det vil gå godt, og hvilke det vil gå skidt.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift