Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Flersidigt angreb på regional ulighed

Regioner, der ikke lever op til standard, vil blive sat under angreb den kommende tid.

Og det fra flere sider.

Bekæmpelse af ulighed i behandlingen vil tilsyneladende være en del af fokus i forarbejdet til Kræftplan IV.

På det første møde i Sundhedsstyrelsens Udvalg for Kræft blev netop nævnt ulighed i behandlingsresultater vedrørende forskellige patientgrupper.

I mødereferatet under emnet Kræftplan IV nævnes det, at Kræftens Bekæmpelse orienterede om, at der arbejdes på et uligheds-index, der forventes færdigt inden jul og evt. vil kunne bruges som input til Kræftplan IV.

Dette sker samtidig med at regional ulighed også er sat på dagsordenen ved at regionerne og DMCG netop har igangsat et arbejde med at klarlægge regionale forskellig kræftbehandlingen. Projektet tager afsæt i det allerede etablerede samarbejde i gruppen DMCG.dk Benchmarking Consortium og er blevet endeligt godkendt på de Danske Multidisciplinære Cancergruppers forretningsudvalgsmøde 10. september.

I den forbindelse nævnte Bent Hansen, at det er vigtigt at få vished for, hvad man rent driftsmæssigt kan gøre noget ved, og hvad man ikke kan gøre noget ved, f.eks. på grund af befolkningssammensætning og erhvervsstruktur.

”…. Vi kan gøre noget ved det dér, hvor der er påviselige forskelle, som skyldes den måde, man organiserer sig på, har adgang til udstyr på osv.,” sagde Bent Hansen.

På det første møde i Udvalg for Kræft fyldte tilsyneladende lignende tanker på agendaen.

Orienteringen om uligheds-indexet hænger i referatet sammen med Sundheds- og Ældreministeriets punkt om at der er indgået aftale om udarbejdelse af Kræftplan IV. Det blev nævnt, at Sundhedsstyrelsen vil være ansvarlig for et fagligt forarbejde.

Ministeriet forventer at udmelde den overordnede tidsplan for det faglige forarbejde inden længe. Det fremgik også, at der vil blive informeret mere om forarbejdet på næste mød i udvalget, herunder hvordan relevante fagmiljøer vil blive inddraget.

Kultur