Tuoyi viser lovende takter mod blærekræft
ASCO: Patienter med fremskreden blærekræft responderer godt på behandling med PD-1-hæmmeren Tuoyi (toripalimab) i anden linje.
Det fremgår af et fase II-studie kaldet POLARIS-03, som rapporterer 2-årsdata på ASCO 2022.(#4566).
Studiet har inkluderet 151 kinesiske patienter med metastatisk urotelialt karcinom. Patienterne havde refraktær sygdom efter endt behandling med kemoterapi i første linje. De modtog toripalimab hver anden uge indtil progression, uacceptabel toksicitet eller eget ønske om indstilling af behandling.
Studiet melder om effektivitet af behandling med antistoffet, samtidig med at der analyseres for biomarkører.
Høj tumormutatationsbyrde
I studiet blev tumormutationsbyrden anvendt til at forudsige patienternes samlede responsrate (ORR), og den fungerede også som mål for den progressionsfri- og samlede overlevelsesgevinst patienterne opnåede ved behandling med toripalimab.
Patienter med høj tumorbyrde (n=27) havde bedre ORR end patienter med lav tumorbyrde (n=108) (48 procent versus 22 procent, p = 0.014)
Median OS var 14,6 måneder og helgenomsekventering var mulig at udføre på 135 af patienterne, analysen afslørede en lang række forskellige mutationer, herunder SMARCA4/PBRM1, FGFR2/FGFR3 og NECTIN4.
Klinisk respons blev målt hver ottende uge og tumorekspression, tumormutationsbyrde og andre biomarkører blev holdt op imod den kliniske respons.
- Oprettet den .
- Sidst opdateret den .