Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


“Forbedringerne svarer til dem, vi har set ved tillæg af trastuzumab hos HER2-positive og tillæg af immunterapi, som Medicinrådet netop har godkendt til patienter med høj ekspression af PD-L1. Derfor ser jeg intet til hinder for, at Zolbetuximab kan indgå i en ny behandling, som kan blive godkendt internationalt,” siger Morten Ladekarl.

Potentielt praksisændrende: Nyt antistof øger overlevelsen mod inoperabel kræft i mavesæk og mavemund

ASCO GI: Det monoklonale antistof zolbetuximab i kombination med kemoterapi-regimet mFOLFOX6 øger overlevelsen i første linje mod inoperabel eller metastatisk, CLDN-18.2 positiv kræft i mavesæk eller mavemund.

Det viser resultater fra fase III-studiet SPOTLIGHT (abstract #LBA292), der blev præsenteret på årets amerikanske kongres for gastrointestinale kræftformer, ASCO GI, der foregår i San Francisco, USA. 

Behandlingen forlængede den samlede overlevelse (OS) med næsten tre måneder sammenlignet med behandling med kemoterapi alene.

Det er interessante resultater ifølge Morten Ladekarl, der er overlæge og professor ved Aalborg Universitetshospital, da det berører en betydelig del af de 80 procent af patienter, der er HER-negative.

“Det er en spændende nyhed, fordi der normalt går langt mellem nye kliniske resultater, der viser forbedringer på området. Det betyder, at vi potentielt får en ekstra effektiv behandling til en patientgruppe, der generelt har en rigtig dårlig prognose,” siger han og uddyber, at kun omkring en tredjedel af patienterne er i live et år efter diagnosen, som det er nu. Derfor er al forbedring i overlevelse godt nyt.

Godkendelse er realistisk

SPOTLIGHT-studiet inkluderede i alt 565 patienter, som blev randomiserede 1:1 til at modtage kombinationsbehandlingen zolbetuximab plus mFOLFOX6 (oxaliplatin, leucovorin og fluorouracil) eller placebo plus mFOLFOX6. Resultatet viste, at den samlede overlevelse (OS) var 15,54 måneder for placebo plus mFOLFOX6 og 18,23 måneder for kombinationsbehandlingen (HR 0,750, P=0,0053, < 0,0135 som grænse). 

Det er ifølge Morten Ladekarl en flot forbedring, hvorfor behandlingen har potentiale til at blive indført som en del af førstelinjebehandlingen på sigt.

“Forbedringerne svarer til dem, vi har set ved tillæg af trastuzumab hos HER2-positive og tillæg af immunterapi, som Medicinrådet netop har godkendt til patienter med høj ekspression af PD-L1. Derfor ser jeg intet til hinder for, at Zolbetuximab kan indgå i en ny behandling, som kan blive godkendt internationalt,” siger han.

Det anvendte kemoterapiregime, mFOLFOX6, anvendes sjældent herhjemme, men ifølge Morten Ladekarl er det sammenligneligt med de anvendte terapier i Danmark.

Den gennemsnitlige progressionsfrie overlevelse (PFS) var 10,61 måneder for kombinationsbehandlingen sammenlignet med 8,67 måneder i placebo plus mFOLFOX6-gruppen (HR 0,751, P=0,0066). Den samlede responsrate (ORR) var ens for begge behandlingsgrupper. 

Morten Ladekarl understreger samtidig, at den mediane overlevelse i studiet er meget høj og ikke afspejler den kliniske virkelighed, da det som oftest kun er patienter i god almen tilstand, der kan inkluderes i studier.

Kræver ny rutinetest

Det nye lægemiddel, Zolbetuximab, er et monoklonalt antistof, der binder sig til CLDN18.2 på kræftcelleoverfladen og inducerer cancercelledød ved at aktivere to adskilte immun-pathways. 

Zolbetuximab adskiller sig dermed fra tidligere behandlinger, da antistoffet binder sig til transmembran-proteinet CLDN18.2, som ifølge tidligere prækliniske studier også kan være til stede ved gastriske tumorer. 

I dag foretages rutinetest for PD-L1- og HER-ekspression, men ikke for CLDN18.2-proteinet, og det sætter nye krav, forklarer Morten Ladekarl.

“Det betyder, at vi skal indføre nye test for proteinet med immunfarvning, da vi skal vide, om svulsten udtrykker proteinet eller ej for at være sikker på, at behandlingen er den rigtige. Det vil være en klinisk ændring, men det vil kunne indføres relativt nemt, såfremt behandlingen bliver godkendt,” siger han. 

I SPOTLIGHT-studiet havde cirka 38 procent af de screenede patienter CLDN18.2-positive tumorer, defineret som CLDN18.2-ekspression i ≥75 procent af tumorcellerne med stærk til moderat farveintensitet samtidig med HER-negativitet.

De hyppigste behandlingsudløste bivirkninger hos patienter behandlet med Zolbetuximab plus mFOLFOX6 var kvalme, opkastning og nedsat appetit. Forekomsten af alvorlige bivirkninger var ens i begge grupper.

 

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.