Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Bivirkninger ved immunterapi undervurderes

ESMO 2016: Et betydeligt antal undersøgelser af målrettede behandlinger og immunterapi afslører ikke det reelle omfang af utilsigtede hændelser, især indberetning af tilbagevendende eller sene toksiciteter og varigheden af de bivirkninger.

Det viser en undersøgelse fra Hoved og hals-afdelingen på Fondazione IRCCS - Istituto Nazionale dei Tumori, Milano, hvor forskere har gennemgået 81 forsøg med målrettede behandlinger og immunterapi, der er godkendt af det amerikanske FDA mellem år 2000 og 2015.

"Rapportering af bivirkninger fra kliniske forsøg med nye midler er afgørende for at informere læger og patienter om medicins sikkerhedsprofil og hvad man kan forvente, når man starter en behandling," siger chefforsker Dr. Paolo Bossi, der præsenterer undersøgelsen på den europæiske onkologikongres, ESMO, i København.

Hver udgivelse blev vurderet efter en 24-punkts scorekort baseret på Consolidated Standards of Reporting Trials (CONSORT) vejledningen.

Mere end 90 procent af forsøgene scorede dårligt i deres rapportering af tilbagevendende og sene toksiciteter, samt rapporteringen af varigheden af bivirkninger.

86 procent af forsøgene rapporterede ikke i tilstrækkelig grad om tidspunktet for den uønskede hændelse og 75 procent rapporterede kun om bivirkninger, der forekom med en frekvens over en fast tærskel.

Mere end halvdelen af de analyserede forsøg viste begrænsninger i metoden til at præsentere bivirkninger og i at beskrive de toksiciteter, der fører til behandlingsstop. Dosisreduktion på grund af bivirkninger blev ikke rapporteret i en tredjedel af forsøgene.

"Toksicitet af målrettede midler og immunterapi er naturligvis forskellige fra de toksiciteter vi er vant til at observere og behandle på grund af kemoterapi, og der er nogle aspekter af toksicitet ved disse nyere midler, som vi ikke er så godt informeret om," siger dr Bossi.

Han fremhæver spørgsmålet om varigheden af en utilsigtet hændelse - den såkaldte "tredje akse" (de andre er sværhedsgraden og hyppigheden) i vurderingen af toksicitet - som ikke regelmæssigt tages med i betragtning, når et nyt lægemiddel kommer på markedet.

Han mener dog, det er opmuntrende at se en tendens til forbedret indberetning af bivirkninger i de seneste år. Desuden er der kommet nye instrumenter, som kan hjælpe læger til at forbedre kvaliteten af uønskede hændelser og hjælpe dem med at drøfte mulige toksiciteter med deres patienter.

"Den vigtigste og mest innovative er PRO-CTCAE’s form, som er den patientrapporterede resultatversion af Common Toxicity Criteria for Adverse Events, og som giver læger mulighed for at indsamle symptomer, som patienterne selv rapporterer, inklusive sværhedsgraden, intensitet og symptomernes indflydelse på deres livskvalitet.

Man bør huske på, at der er beviser for, at rapportering om toksicitet baseret på klinikeres rapporter konsekvent fører til underrapportering af bivirkninger og sværhedsgraden af disse begivenheder, når man sammenligner med patienters egne indberetninger," siger dr. Nathan Cherny fra Shaare Zedek Medical Center i Jerusalem i en kommentar til undersøgelsen.

 

”Disse resultater støtter yderligere forslaget om radikalt at revurdere indsamling og rapportering af utilsigtede hændelser så patient-rapporterede data vægtes højere," siger han.

Kultur

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.

UDSTILLING: Steno Museets nye udstilling 'Den Oversete Krop' sætter fokus på konsekvenserne af, at biologiske kvindekroppe i århundreder har været overset i medicinsk forskning. Blandt udstillingens mest markante installationer er verdens største strikkede moderkage af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton.

UDSTILLING: Der begynder nu en digitalisering af effekter fra Dansk Sygeplejehistorisk Museum, så sygeplejerskernes historie kan følges online fra 2026.

KULTUR-TEMPERATUR: Trine Lind bruger ofte museer til at holde 1:1 møder, både med faglige og personlige relationer. ”Jeg har et årskort til SMK (Statens Museum for Kunst, red.), som ligger tæt på Rigshospitalet. Her tager jeg tit ned og har forskellige møder. Det er en god måde også at bruge et museum på,” fortæller hun.

UDSTILLING: I en kælder i Hillerød kan man få udvidet sin horisont, hvis man er interesseret i medicinens historie. Her bor nemlig Dansk Farmacihistorisk Samling, som siden 2015 har haft åbent for offentligheden hver tirsdag. Her kan interesserede se både tabletmaskiner og kigge på en flaske mumie-pulver, som var et stort nummer inden for folkemedicinen for omkring 200 år siden.

STREAMING: En ny dokumentar lader os følge en amerikansk tech-milliardærs forsøg på at bruge moderne medicinske teknologier til at undgå døden. Hans biologiske alder falder, og hans biohacking-projekt spreder sig lige nu til resten af verden, hvor millioner følger hans fysiske resultater, køber hans kostbare kosttilskud og deltager i hans Don’t Die-arrangementer.

STREAMING: Ny dokumentar berører seeren med en stærk fortælling om Superman-skuespilleren Christopher Reeve, der efter en rideulykke levede resten af sit liv i en kørestol på grund af en ryggradslammelse. ’Super/Man: The Christopher Reeve Story’  går i tårekanalerne, men er også en smule flyvsk.

BØGER: Farmaceut og ph.d. og tidligere forsker på Novo Nordisk Anette Sams forklarer i sin nye populærvidenskabelige bog, hvordan kroppen, hvis den aktiveres korrekt, selv kan producere og udnytte de stoffer, der ligger til grund for slankemedicin som Wegovy. Bogen er særligt relevant som supplement til behandling, men kan også være et alternativ til de dyre medicinske løsninger for personer med mindre alvorlige vægt- eller stofskifteproblemer.

BØGER: Overlæge og virusforsker Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut og adjungeret professor ved Syddansk Universitet (SDU) forsøger i en ny bog at vise mennesket bag lægen og forskeren. Men desværre undgår den ellers humoristiske virolog og prisbelønnede kommunikator at udforske de af fagets, pandemiens og livets store spørgsmål, som kunne have gjort hans selvportræt mere komplekst, nuanceret og interessant for andre.

BØGER: I ´Klarlund og Kandis på kur´ kombinerer professor Bente Klarlund og Kandis-forsanger Johnny Hansen videnskab og personlige erfaringer for at motivere til en sundere livsstil gennem små, holdbare ændringer. Bente Klarlund Pedersens inddragelse af den folkekære Johnny Hansen er godt fundet på.