Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


"Det er mig bekendt første gang, man har evalueret varigheden af behandlingen, og det er især interessant, at den forhøjede risiko for kræft først observeres, når patienterne har været eksponeret for thiopuriner i mere end fem år,” siger Mads Damsgaard Wewer.

IBD-patienter i behandling med thiopuriner har øget risiko for kræft

Patienter med IBD har forhøjet risiko for kræft, når de er i behandling med thiopuriner, og risikoen øges, når behandlingen kombineres med biologiske lægemidler. Den forhøjede risiko indtræffer dog først efter mere end fem års eksponering for thiopuriner og normaliseres igen efter seponering.

Det viser resultaterne af et stort dansk registerstudie, som har undersøgt sammenhængen mellem thiopurinbehandling og kræftrisiko blandt patienter med de inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) Crohns sygdom (CD) og colitis ulcerosa (UC).

”Det er mig bekendt første gang, man har evalueret varigheden af behandlingen, og det er især interessant, at den forhøjede risiko for kræft først observeres, når patienterne har været eksponeret for thiopuriner i mere end fem år,” siger læge og ph.d.-studerende Mads Damsgaard Wewer. Han er førsteforfatter til studiet, som er udgivet i tidsskriftet Clinical Gastroenterology and Hepatology.

Risiko normaliseres efter seponering

Studiet inkluderede data fra 43.419 danskere diagnosticeret med IBD mellem 1996 og 2018, som blev fulgt i en periode på mediant 8,2 år.

IBD-patienter, der modtog thiopuriner, havde en højere risiko for kræft sammenlignet med IBD-patienter, som ikke modtog thiopuriner. Monoterapi med thiopuriner var forbundet med en forøgelse af risikoen for kræft på 36 procent (HR 1,36 (95 % CI: 1,17-1,57), mens kombinationsbehandling med både thiopuriner og biologiske lægemidler var forbundet med en markant højere risiko (HR: 2,49; 95 % CI: 1,64-3,78). Den højeste risikoforøgelse var blandt patienter over 65 år, der fik kombinationsbehandling (HR: 2,79 (95 % CI: 1,24-6,28).

Risikoen for kræft hang som bekendt sammen med den samlede eksponeringstid for thiopuriner, men interessant nok faldt risikoen til baseline-niveau, når behandlingen blev seponeret (HR: 0,89; 95 % CI: 0,78-1,01).

”Det er vigtige resultater, som vi kan bruge i en klinisk sammenhæng. Når vi ved, at fem års eksponering for thiopuriner øger risikoen for kræft, og at risikoen falder til baselineniveau efter seponering, så kan vi råde velbehandlede patienter til at stoppe med thiopurinerne, når de nærmer sig fem års eksponering,” siger Mads Damsgaard Wewer.

Studiet viser, at thiopurinmonoterapi specifikt var associeret med øget risiko for urinvejskræft, kræft i fordøjelsesorganerne, kræft i de kvindelige kønsorganer samt non-melanom hudkræft. Kombinationsterapi med thiopuriner og biologiske lægemidler øgede risikoen for lymfekræft, kolorektalkræft, kræft i de kvindelige kønsorganer, urinvejskræft, melanom og non-melanom hudkræft. Til gengæld var der ingen sammenhæng mellem biologisk monoterapi og kræftrisici.

Nye retningslinjer degraderer thiopuriner

ECCO – det europæiske selskab for Crohns sygdom og colitis ulcerosa – har netop udgivet opdaterede retningslinjer for behandlingen af Crohns sygdom, og her har man revurderet anbefalingen af thiopurinmonoterapi som vedligeholdelsesbehandling af Crohns sygdom. Hvor det tidligere var en stærk anbefaling, er det nu en svag anbefaling. 

”Thiopuriner kan være effektive til vedligeholdelse af remission ved Crohns sygdom (CD), efter remission er opnået med andre midler, men klinikere bør overveje deres bivirkningsprofil og tilgængeligheden af andre behandlinger,” lyder det i retningslinjerne.

”Vi er nok ved at bevæge os væk fra thiopurinerne, i hvert fald som langvarig vedligeholdelsesbehandling. Der kommer jo hele tiden nye lægemidler til, som har andre fordele og bivirkningsprofiler,” siger Mads Damsgaard Wewer.

ECCO giver dog fortsat en stærk anbefaling til kombinationen af thiopuriner og biologisk behandling som vedligeholdelsesbehandling.

Kultur

BØGER: Der er en åben og positiv tilgang til den menneskelige krop i alle dens afskygninger i Anne Fiskes ’Alle har en bagdel’. Forvent blot ikke de store dramaturgiske armbevægelser.  Søde tegninger og et humanistisk budskab kan heldigvis nå langt, så længen bogen bliver læst til børn i vuggestuealderen.

PODCAST: De to multikunstnere Anders Morgenthaler og Roald Bergmann har begge fået konstateret ADHD i en relativt sen alder, og det har resulteret i en hæsblæsende podcastserie. De håber, at den kan være et trygt rum for andre med diagnosen – samt for dem, der mistænker, at de har ADHD, og for pårørende.

KULTUR-TEMPERATUR: Alexandra Jønsson er i dag bedst kendt som medforfatter på lærebogen ‘Snart er vi alle patienter’. Hun har tidligere også landet en hovedrolle i en TV2-serie og bruger stadig skuespillet i sin forskningsformidling i dag.

STREAMING: Den gode gamle og på mange måder revolutionerende skadestueserie ER har i år 30 års jubilæum, men forsøget på at skabe en moderne afløser, ´The Pitt´, har svært ved helt at løfte arven. Det er kun skuespilleren Noah Wyle, der denne gang for alvor leverer varen som den nu også 30 år ældre, superstressede og delvist post-COVID-traumatisede ledende overlæge, Michael Robinavitch.

FILM: ’Pigen med Nålen’ er yderst betimeligt nomineret til en Oscar for sin grusomme og delvist sande historie. Filmen taler ind i en nutidig debat om kvinders rettigheder, ikke mindst til fri abort, og den er allerstærkest, når den er sortmalet socialrealism frem for fuldtonet horrorfilm.

TV: Med indkøbet af den britiske læge, forsker og TV-vært Chris van Tullekens ´Hvad er det dog vi spiser?´ fortjener TV2 et stort kip med flaget. Programmet viser, hvordan den globale fødevareindustri har perfektioneret ultraforarbejdede fødevarer, så de bliver nærmest uimodståelige, selv om de er alvorligt sundhedstruende.

FILM: Selvom filmen er i sort/hvid og foregår for 100 år siden, er temaet i ’Pigen med Nålen’ rigeligt relevant også i 2025, mener filmens ene manuskriptforfatter.

KULTUR: Praktiserende læge Helge Madsen skriver digte, både om livet i almen praksis og om det bredere samfund. Siden 1992 har digte om alle slags emner flydt i en lind strøm fra Lægecenter Korsør. 

KULTUR-TEMPERATUR: Jens Winther Jensen har den øverste post i det nyoprettede Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut. Han har fundet aha-oplevelser om arbejdet med innovation og udvikling i en over 100 sider lang bog-serie om Europas historie.

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.