Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Tarmkræftpatienter dominerer henvisninger til eksperimentel behandling

Det er stadig hovedsageligt kræftpatienter, som bliver vurderet til mulig eksperimentel behandling, og 39 procent af sagerne handler om patienter med tarmkræft. Det viser årsopgørelsen for Sundhedsstyrelsens rådgivende panel for 2018.

Af rapporten fremgår det, at Sundhedsstyrelsens rådgivende panel i 2018 har vurderet muligheder for eksperimentel behandling i 355 patientsager, hvoraf 332 var nye sager. I 23 patientsager har den behandlende læge bedt om fornyet rådgivning.

Antallet af sager er på niveau med tidligere år, og i lighed med tidligere år drejede alle patientsager - bortset fra to - sig om livstruende kræftsygdom. De sygdomme, patienterne hyppigst blev henvist med i 2018, var tyk- og endetarmskræft og kræft i øvre mavetarmkanal, som udgjorde i alt 39 procent af alle sagerne. Lungekræft udgjorde 11 procent af sagerne, gynækologisk kræft og urologisk kræft hver ni procent og brystkræft syv procent. Seks procent handlede om hjernetumorer og to procent om hoved-halskræft.

Ordningen blev især brugt af afdelinger i Region Midtjylland, som stod for 41 procent af henvisningerne. Det ses både i forhold til antal sager og i forhold til regionens befolkningstal. Aarhus Universitetshospital stod for 131 af sagerne, Odense Universitetshospital for 62, og Rigshospitalet for 43 sager.

Alle sygehusafdelinger kan sende medicinsk resume og patientens journaloplysninger til en vurdering af panelet. Langt størstedelen (97 procent) af henvisningerne kommer fra onkologiske eller hæmatologiske afdelinger. De resterende patientsager kommer fra andre afdelinger, primært neurologiske og kirurgiske afdelinger.

I 271 patientsager har Sundhedsstyrelsens rådgivende panel afgivet ét primært råd. I 84 patientsager har panelet rådgivet om yderligere et eller to alternativer til det primære råd. I 67 tilfælde kunne panelet støtte de overvejelser afdelingen havde bedt om vurdering af. I 17 af de 67 sager gav panelet yderligere rådgivning om forskningsmæssig og/eller eksperimentel behandling i Danmark, hvis den aktuelle behandlingsstrategi skulle svigte.

I 181 tilfælde rådgav panelet om forskningsmæssig og/eller eksperimentel behandling i Danmark eller udlandet. I 31 tilfælde blev der givet råd om yderligere etableret behandling i Danmark og i 12 af de 31 sager gav panelet yderligere rådgivning om forskningsmæssig og/eller eksperimentel behandling i Danmark, hvis den etablerede behandlingsstrategi skulle svigte.

I 35 tilfælde blev det vurderet, at patienten ikke umiddelbart ville have gavn af yderligere behandling fraset palliativ indsats.

Siden 2016 er der medtaget en ny kategori af rådgivningssvar - second opinion. Disse svar vedrør sager, hvor panelet anbefaler, at patienten vurderes på et andet dansk center. Dette råd blev givet i 34 af sagerne i 2018.

Af de 372 nye sager modtaget i 2018 afviste Sundhedsstyrelsen 40 sager, svarende til cirka hver tiende sag. Den hyppigste afvisningsgrund, som gjaldt for halvdelen af sagerne, var fortsat mulighed for etableret behandling.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, fra Sundhedsstyrelsen modtager en anmodning om vurdering, til der afsendes svar til den behandlende afdeling, var 11 dage.

Det rådgivende panel

Sundhedsstyrelsens rådgivende panel vejleder den behandlende afdeling om mulighederne for eksperimentel behandling i Danmark eller udlandet. I den forbindelse kan panelet også rådgive om supplerende undersøgelser eller behandling på offentlige sygehuse i Danmark eller udlandet.

Ordningen blev etableret i 2003.

Panelet rådgiver altid i forhold til den konkrete patient og vurderer således i hvert enkelt tilfælde, om den forventede effekt af behandlingen opvejer eventuelle risici og bivirkninger ved behandlingen.

Sundhedsstyrelsens panel har fem faste medlemmer med særlig viden til at foretage vurderinger der omhandler livstruende kræftsygdomme. Herudover udpeger Sundhedsstyrelsen, ved behov, ’ad hoc’ medlemmer til panelet med særlig viden inden for andre syg-domsområder.

Eksperimentel behandling

Sundhedsstyrelsen definerer ’eksperimentel behandling’ som behandling med mindre sikker dokumentation for effekten, bivirkningerne og risikoen, end der er ved etableret eller forskningsmæssig behandling.

Forskere kortlægger proteinnetværk bag tumorvækst i lungerne

Forskere fra Københavns Universitet har som de første i verden kortlagt de netværk af proteiner, der kontrollerer de signalveje, som kræftceller bruger til at sprede sig i lungevævet. Studiet skal bruges til at forbedre eksisterende kræftbehandling og udvikle nye lægemidler.

Læs mere ...

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift