Teori: ctDNA-måling kan spare patienter med tarmkræft for unødig behandling

ESMO: Liquid biopsies vil sandsynligvis komme til at spille en stigende rolle i at identificere patienter med tyktarmskræft, som har stor sandsynlighed for tilbagefald efter operation.

Det fastslår ny forskning, som lørdag blev præsenteret (Abstrakt LBA30_PR)på ESMO-kongressen 2019 i Barccelona.

I det store prospektive fase III-studie IDEA-FRANCE  havde 109 (13,5 procent) ud af 805 patienter med fase III CRC, som havde fået taget blodprøve inden adjuverende kemoterapi, cirkulerende tumor-DNA (ctDNA) i deres blod. I denne gruppe var den to-årige sygdomsfri overlevelse (DFS) 64 procent, sammenlignet med 82 procent hos dem, der var ctDNA-negative.

Professor Per Pfeiffer fra Odense Universitetshospital kalder resultaterne ”superinteressante”’.

”Hvis resultaterne bliver bekræftet i større studier, bliver det standard – så skal vi til at teste patienterne for ctDNA, når de er blevet opererede. Som det er nu, giver vi kemoterapi til alle dem, som har spredning til lymfeknuderne, men hvis vi kan lade være med at give kemo til de ctDNA-negative, der næsten aldrig får tilbagefald, kan vi formentlig spare en masse patienter for unødig behandling,” siger Per Pfeiffer.

I Danmark kører der et lignende studie, IMPROVE (https://onkologisktidsskrift.dk/behandlinger/16-colorectal/1229-haber-at-blodprover-kan-opdage-tarmkraeft-tilbagefald-tidligere.html), som i øjeblikket måler ctDNA hos CRC-patienter, som ikke har spredning til lymfeknuderne - det vil sige dem, man normalt ikke giver kemoterapi - for at se, om nogle af de patienter alligevel får tilbagefald, og i så fald bør have behandling.

Seks måneders adjuverende behandling bedre end tre

IDEA-FRANCE viser også, at seks måneders adjuverende kemoterapi er bedre end tre måneder hos både ctDNA-positive og -negative patienter, samt at ctDNA-positive patienter behandlet i seks måneder har en lignende prognose som ctDNA-negative patienter behandlet i tre måneder. Den adjuverende behandling bestod i 90 procent af tilfældene af FOLFOX (folinsyre, fluorouracil og oxaliplatin).

”CtDNA-test forudsagde ikke, hvilke patienter der skulle have tre eller seks måneders adjuverende kemoterapi, og der er en fortsat debat om, hvad der er den optimale type og varighed af behandlingen for patienter, der er ctDNA-positive. Men vi ved nu, at ctDNA er en vigtig prognostisk faktor, som vil være meget nyttig til at stratificere patienter og køre fremtidige forsøg med tyktarmskræft. I alle undergrupper havde ctDNA-positive patienter, der kun fik tre måneders adjuverende behandling, den værste prognose,” siger forfatter på undersøgelsen professor Julien Taieb fra Hôpital Georges Pompidou, Paris, Frankrig, i en pressemeddelelse.

Professor Alberto Bardelli fra universitetet i Turin, Italien fremhæver, at IDEA-FRANCE er en af ​​de første undersøgelser, der viser, at det i fremtiden muligvis er muligt at bruge måling af ctDNA i blodet til direkte behandling og til at identificere, hvilke patienter der kan undgå kemoterapi efter deres operation, og hvilke der skal have behandlingen. Han mener, ligesom Per Pfeiffer, at resultaterne fra IDEA-FRANCE vil ændre klinisk praksis, hvis yderligere undersøgelser bekræfter resultaterne.

30-50 procent af patienter med lokaliseret CRC får tilbagefald på trods af primær optimal behandling, og en anden undersøgelse (Abstract 522O) præsenteret på ESMO 2019 har undersøgt, om ctDNA kan bruges til at påvise minimal restsygdom (MRD) og på den måde identificere patienter, der er i risiko for tilbagefald.

Resultaterne viste, at postkirurgisk plasma-ctDNA forudsagde metastatisk tilbagefald gennemsnitligt 10 måneder før, at tilbagefald var synlig ved radiologiske scanninger. Forskerne konkluderer ud fra dette, at plasma-ctDNA-test åbner en mulighed for præcisionsbehandling af patienter med lokaliseret CRC.