Flere får tarm- og bugspytkirtelkræft

Forekomsten af kolorektal- og bugspytkirtelkræft er steget med 10 procent gennem de sidste 30 år, viser en større global undersøgelse med deltagelse af 195 lande.

Resultaterne fra undersøgelsen blev præsenteret 21. oktober på UEG Week Barcelona 2019.

Undersøgelsen er finansieret af Bill & Melinda Gates Foundation og er offentliggjort i The Lancet Gastroenterology & Hepatology.

De vigtigste fund inkluderer:

- Antallet af tilfælde af bugspytkirtelkræft steg med 130 procent i løbet af den 27-årige studieperiode, fra 195.000 i 1990 til 448.000 i 2017.

- Mavekræft faldt fra at være den anden førende årsag til kræftdød på verdensplan til den tredje, efter både lunge- og kolorektalkræft.

- Antallet af tilfælde af inflammatorisk tarmsygdom (IBD) steg 84 procent, fra 3,7 mio. i 1990 til 6,8 mio. i 2017.

Ud over en stigning i tilfælde af bugspytkirtelkræft steg antallet af dødsfald også fra 196.000 i 1990 til 448.000 i 2017. Selv om en del af denne stigning kan forklares med den stigende befolkning og levetid, selv efter at der er gjort rede for befolkningsændringer, steg aldersstandardiseret forekomst og dødelighed for kræft i bugspytkirtlen hhv. 12 procent og 10 procent. Den højeste forekomst og dødsrate blev fundet i lande med højere indkomst.

Eksperter mener, at stigningen er relateret til en stigning i udbredelsen af ​​fedme og diabetes, hvilket afspejles af at for højt BMI og højt blodsukkerniveau er to af de førende risikofaktorer for kræft i bugspytkirtlen.

Fra 1990 til 2017 steg den aldersstandardiserede forekomst af kolorektalkræft 9,5 procent globalt, men derimod faldt aldersstandardiserede dødsrater med 13,5 procent. Forskerne mener, at dette skyldes introduktionen af ​​screeningprogrammer for tyktarmskræft, hvilket fører til tidligere påvisning og en øget chance for overlevelse. Tilsvarende blev der i lande, hvor screeningsprogrammer blev oprettet for to eller tre årtier siden, observeret reduktioner i dødsrater, hvilket understøtter fordelene, der kan tilskrives screeninginterventioner.

Undersøgelsen indikerer også, at risikofaktorerne for kolorektalkræft er forskellige hos mænd og kvinder og derfor bør overvejes i nationale politikker og forebyggelsesprogrammer. Alkoholbrug, rygning og diæter med lavt indhold af kalk, mælk og fibre var en betydelig belastning for mænd. For kvinder udgjorde kost, men ikke alkoholbrug eller rygning, den største risiko.

Aldersstandardiseret forekomst og dødelighed for mavekræft faldt støt mellem 1990 og 2017. Dette fald har dog ikke nødvendigvis ført til en lavere byrde for sundhedssystemet i lande med høj risiko, og eksperter mener, at specifikke lokale strategier bør tilpasses hver enkelt landets risikofaktorprofil.