Dansk studie: Blødninger ved AK-behandling afslører colorektal kræft

Patienter i blodfortyndende behandling på grund af atrieflimren bør altid undersøges for colorektal cancer, hvis de oplever nedre gastrointestinal blødning.

Det fastslår forskerne bag et dansk studie, som i februar blev publiceret i European Heart Journal. 

Gastrointestinal blødning hos antikoagulerede patienter med atrieflimren, antages ofte at skyldes AK-behandlingen. Lægen vil da ofte modificere behandlingen, men ikke nødvendigvis altid sende patienten til udredning for colorektal cancer. Men en undersøgelse af knap 125.500 danske patienter med atrieflimren viser, at de patienter, der oplevede nedre gastrointestinal blødning, var mellem 11 og 24 gange mere tilbøjelige til at få diagnosen colorektal cancer sammenlignet med patienter, som ikke havde mave-tarm-blødning. Læge og førsteforfatter på studiet, Peter Vibe Rasmussen, Herlev-Gentofte Hospital fortæller, at mellem fire og otte procent af atrieflimren-patienterne i studiet, som oplevede blødning fra den nedre mave-tarm-kanal, blev diagnosticeret med colorektal cancer. 

”Studiet giver os et stærkt argument for, at hvis patienter i AK-behandling opdager blod i afføringen, bør de altid tilbydes en grundig klinisk undersøgelse. Man bør ikke udelukkende tilskrive blødningen AK-behandlingen. Det er desuden vigtigt, at vi informerer patienterne ved opstart af AK-behandling om, at hvis de opdager blod i afføringen, skal de kontakte deres læge. Med rettidig klinisk undersøgelse kan sygdommen potentielt påvises tidligt i forløbet og behandles.”

Patienter med atrieflimren får ofte ordineret blodfortyndende medikamenter såsom warfarin, dabigatran, rivaroxaban og apixaban. Blødning fra mavetarm-kanalen kan imidlertid være en bivirkning og estimeres til at forekomme hos omkring en til to procent af patienterne hvert år, fortæller Peter Vibe Rasmussen:

”Cancer i den nedre del af fordøjelsessystemet udvikler sig ofte over en længere periode uden at forårsage nogle symptomer og kaldes i disse tilfælde for en okkult cancer. Sygdommen diagnosticeres derfor sjældent før patienten oplever symptomer. Behandling med blodfortyndende medicin øger imidlertid forekomsten af blødning. I dette studie ønskede vi at undersøge hvorvidt nedre gastrointestinal blødning induceret af AK-behandling var associeret med forekomsten af colorektal cancer og altså ikke blot en bivirkning til behandlingen.”

I registerstudiet indgik patienter mellem 18 og 100 år med diagnosen atrieflimren. Studiet blev udført mellem januar 1996 og 31. december 2014. Patienterne blev fulgt til udgangen af 2015. i løbet af tre års behandling identificerede forskerne 2576 patienter med blødning fra den nedre mave-tarmkanal. Af dem blev 140 diagnosticeret med colorektal cancer inden for det første år efter, at blødningen blev påvist. Den relative risiko for cancer var afhængig af patientens alder. Patienter, som oplevede blødning, i alderen 65 år eller yngre var 24 gange mere tilbøjelige til at få påvist colorektal cancer end patienter i samme alder uden blødning. Ældre patienter – i alderen 71-75 år – med blødning var 11 gange mere tilbøjelige til at få colorektal cancer end patienter uden blødning. 

”Vi fandt den højeste absolutte risiko for colorektal cancer blandt patienter i alderen 76-80 år med en etårs risiko for cancer på otte procent efter blødning,” forklarer Peter Vibe Rasmussen.

Forskerne bag studiet peger på, at i takt med befolkningen bliver ældre vil forekomsten af patienter med atrieflimren i AK-behandling også stige. Dette vil medføre, at håndteringen af blødningskomplikationer, såsom gastrointestinale blødninger, også vil forekomme hyppigt i fremtiden. Der er intet der peger på, at AK-behandling i sig selv øger risikoen for at udvikle colorektal cancer, fastslår forskerne.