Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Amerikanske forskere: 40-49-årige bør tilbydes screening for tarmkræft

Aldersgrænsen for screening af tarmkræft bør sættes ned, sådan at yngre mellem 40 og 49 år, som har en familiehistorie med tarmkræft, også kan screenes, konkluderer nyt amerikansk studie.

Formand for Dansk Tarmscreeeningsdatabase, overlæge Morten Rasmussen er kritisk, mens professor, Niels Kroman, Kræftens Bekæmpelse, er mere positiv overfor forslaget.

Guidelines for screening for tarmkræft bør laves om så screeningsprogrammerne begynder ved 40 år for mennesker, som har tarmkræft i familien, anbefaler forskerne bag det ny studie, som netop er offentliggjort af American Cancer Societys tidsskrift Cancer.

Forskerne gennemførte en populationsbaseret case-control-undersøgelse af personer i alderen 40 til 49 år med (2473 individer) som stod opført i det amerikanske Colon Cancer Family Register, CRC, fra 1998 til 2007 som havende haft koloncancer og 772 individer uden hændelse i perioden fra 1998 til 2007.

Forskerne vurderede desuden følsomheden og specificiteten af de familiehistorisk baserede kriterier, der i fællesskab er anbefalet af American Cancer Society, US Multi-Society Task Force og American College of Radiology i 2008 for tidlig screening, og den alder, hvor hver deltager kunne have været anbefalet screeningstart, hvis disse kriterier var blevet anvendt.

Ifølge studiets førsteforfatter, Samir Gupta, MD, MSCS, afdelingen for Gastroenterologi, University of California, San Diego, nåede forskerne frem til, at familiehistorisk baserede tidlige screeningskriterier blev opfyldt af cirka 25 procent af kræftpatienterne (614 af 2473 tilfælde) og af 10 procent af kontrolpersonerne (74 af 772 kontroller) med en følsomhed på 25 procent og en specificitet på 90 procent til identificering af tidligt-begyndt-cancer, EOCRC-tilfælde, i alderen 40 til 49 år 

”Blandt 614 individer, der opfyldte tidlige screeningskriterier, kunne 98,4 procent have været anbefalet screeningstart i en alder yngre end den observerede diagnosealder,” skriver Samir Gupta, der konkluderer:

”Hver fjerde yngre patient med tarmcancer i alderen 40 til 49 år opfyldte en ud af fire familiehistorisk baserede tidlige screeningskriterier, og næsten alle tilfælde, der opfyldte disse kriterier, kunne have fået diagnosticeret deres tarmcancer tidligere (eller muligvis endda fået den forhindret), hvis tidligere screening på grund af familiehistorie var blevet implementeret i retningslinjerne for screening af tarmcancer.”

Men overlæge, phd på Bispebjerg hospital, Morten Rasmussen, som også er Tarmkræftscreeningschef i Region Hovedstaden samt formand for Dansk Tarmscreeeningsdatabase, mener ikke, at nye guidelines for tidligere screening for de 40-49-årige med tarmkræft i familien umiddelbart er en ide til efterfølgelse i Danmark:

”Først og fremmest skal man huske på, at tarm-og endetarmskræft jo primært rammer danskere over 50 år, mens det er anderledes i USA, hvor 10 procent af patienterne er under 50 år – blandt andet på grund af en anden livsstil, mindre bevægelse, øget forekomst af fedme osv. For det andet så forsøger vi allerede at opspore og tilbyde undersøgelser til yngre med en familiehistorik eller andre særlige dispositioner for udvikling af tarmkræft.”

Professor på Rigshospitalet og cheflæge i Kræftens Bekæmpelse Niels Kroman er dog mere positiv overfor den principielle tankegang bag studiet:

”Der er for mig ikke tvivl om, at vi i forhold til screeningsprogrammer skal bevæge os væk fra one size fits all og nå frem til en meget mere differentieret opfattelse af hvem, der har gavn af at blive screenet hvornår, og hvem der til gengæld kan springe nogle omgange over afhængigt af deres respektive risikoprofiler.  Det er noget vi arbejder med at komme frem til indenfor screeninger for brystkræft, men hvor vi skal endnu tættere på kriterierne, for hvem der måske skal have flere og hvem der skal have tilbydes færre undersøgelser – blandt andet i forhold til deres genetiske profiler.”

Morten Rasmussen er enig med Niels Kroman i, at en øget skræddersyning og individualisering af screeningsprogrammer vil være en styrke. Han mener blot ikke, at screeninger for tarmkræft endnu er nået dertil, hvor dette er muligt, og når han maner til omtanke i forhold til nedsættelse af screeningsalderen for netop tarmcancer, er det ikke mindst fordi, han frygter, at tarmscreeninger for yngre populationer vil kunne skade mere end, de gavner:

”Vi vil komme til at genere en masse mennesker, som for eksempel vil bekymre sig for testen, men uden at vi ville finde ret mange cancere. Men når jeg tvivler på fornuften i det, er det især fordi der rent faktisk ikke er evidens for, at en tidlig diagnosticering og for eksempel fjernelser af forstadier hos de yngre, redder liv, som vi ved, at screeningerne gør hos ældre. Måske fordi kræftcellerne hos de unge er anderledes aggressive, så jeg synes, at forskerne i det her studie tager munden lige lovlig fuld, når de skriver, at screeningsundersøgelser af de ramte patienter i studiet ville kunne have reddet liv”, advarer tarmkræftscreeningschef, Morten Rasmussen.

 

 

Kultur

  • Moderne vaccinemodstanderes forklaringer hviler på 250 år gamle argumenter

    BØGER: Det er forkert at tro, at vaccinemodstandere kun er uvidende sølvpapirshatte, som bare mangler noget bedre information, for der er mange andre sociale, kulturelle og politiske mekanismer i spil end blot modstand mod vaccination som sådan. Det fastslår ny, spændende og perspektivrig bog om vaccinemodstanderes historie fra de første koppevacciner til coronavaccinerne i dag.

  • Geisling stærkt tilbage: Underholdende, dramatisk og interessant

    TV: DR’s TV-læge Peter Qvortrup Geisling er stærkt tilbage med sæson 3 i sin TV-dokumentar serie fra Rigshospitalet, hvor især nye medarbejdere, men også enkelte gengangere fra tidligere sæsoner, endnu engang viser os rimeligt vilde scener fra deres travle hverdag i den hvidkitlede verden. 

  • Overlægernes formand: Jeg ville virkelig gerne kunne synge opera

    KULTUR-TEMPERATUR: Overlægernes formand Susanne Wammen drømmer om at kunne synge opera. Men hun må nøjes med at gå i Operaen og se 'Tryllefløjten' i stedet. Det var til gengæld også en stor, og utraditionel, kulturoplevelse.  

  • Børnenes TV-læge har skrevet ambitiøs bog om kroppen til børn

    BØGER: Børnenes TV-læge fra DR Ramasjang, Sandra Meinich Juhl, er vild med den menneskelige krop og formidling af sundhedsvidenskab til børn. To passioner, som det er lykkedes hende at omsætte til en omend noget krævende, så alligevel imponerende velinformerende bog til børn, som herefter vil forstå mere om kroppens måder at fungere på end de fleste.

  • Veloplagt podcast gør patienter klogere på psykiatrien

    PODCAST: Hvad gør man, hvis man som psykiater igen og igen oplever mismatch mellem patienternes forventninger til psykiatrien, og det psykiatrien kan levere? Man laver selvfølgelig en podcast om psykiatri, der gør op med misforståelser og fejlinformation. Podcasten er godt selskab, men spørgsmålet er, om den rammer sin målgruppe.

  • Regionsrådsformand Lars Gaardhøj har flair for at tegne

    KULTUR-TEMPERATUR: Region Hovedstadens regionsformand Lars Gaardhøj bliver mindet om sit ansvar over for patienterne via en podcast med kræftramt skuespiller. Derudover kan han lide at tegne bygninger og huse, når han en sjælden gang har ledige hænder.

  • Jens Juul Holst har skrevet beskeden erindringsbog om den svære vej til Wegovy og Ozempic

    BØGER: Professor Jens Juul Holst fortæller i ny velfortalt og vigtig bog om, hvordan han og hans team opdagede GLP-1’s rolle i regulering af blodsukkeret i 1980’erne, og hvordan han og andre forskere siden har arbejdet intenst på at omsætte opdagelsen til lægemidlerne Ozempic og Wegovy.

  • Ny dansk podcastserie om sundhed kaster kritisk lys på sundhedsmyndighederne

    PODCAST: Læge Alexander Mackenzie og ernæringsterapeut Patricia Højbo har lanceret en ny podcastserie om sundhed og sygdom med fokus på viden, de mener mangler i sundhedsvæsenet. Serien har et ofte subjektivt syn på sundhed, en lidt for sludrende stil, og værten er for ukritisk. Alligevel er serien veloplagt og kan være værd at lytte til.

  • Podcast-aktuel psykiater: Vi læger er sjove at gøre grin med, fordi vi har magt

    PODCAST: Gennem comedy-foredrag sætter psykiater Andreas Hoff fingeren på lægestandens og sundhedsvæsenets ømme punkter. På det seneste har han meldt sig ind i debatten ved at udgive podcasten ’Mens du venter’, der henvender sig til alle, der venter på at få tid hos en psykiater, og som generelt er nysgerrige på psykiatrien og psykisk sygdom.

  • Er stråmandsklinikker en måde at tisse i bukserne på for at holde varmen?

    TV: Danske lægehuse drives i stigende grad af store udenlandske koncerner, hvilket har medført, at patienter i udkantsområderne ofte ikke kan møde en egen læge, men i stedet tilses af sygeplejersker. Sætter de udenlandsk ejede klinikker profit over patientsikkerhed og behandlingskvalitet, spørger to vigtige og tankevækkende programmer.