Måske er tiden inde til at udskifte bemandingen af Medicinrådet

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Amerikanske forskere: 40-49-årige bør tilbydes screening for tarmkræft

Aldersgrænsen for screening af tarmkræft bør sættes ned, sådan at yngre mellem 40 og 49 år, som har en familiehistorie med tarmkræft, også kan screenes, konkluderer nyt amerikansk studie.

Formand for Dansk Tarmscreeeningsdatabase, overlæge Morten Rasmussen er kritisk, mens professor, Niels Kroman, Kræftens Bekæmpelse, er mere positiv overfor forslaget.

Guidelines for screening for tarmkræft bør laves om så screeningsprogrammerne begynder ved 40 år for mennesker, som har tarmkræft i familien, anbefaler forskerne bag det ny studie, som netop er offentliggjort af American Cancer Societys tidsskrift Cancer.

Forskerne gennemførte en populationsbaseret case-control-undersøgelse af personer i alderen 40 til 49 år med (2473 individer) som stod opført i det amerikanske Colon Cancer Family Register, CRC, fra 1998 til 2007 som havende haft koloncancer og 772 individer uden hændelse i perioden fra 1998 til 2007.

Forskerne vurderede desuden følsomheden og specificiteten af de familiehistorisk baserede kriterier, der i fællesskab er anbefalet af American Cancer Society, US Multi-Society Task Force og American College of Radiology i 2008 for tidlig screening, og den alder, hvor hver deltager kunne have været anbefalet screeningstart, hvis disse kriterier var blevet anvendt.

Ifølge studiets førsteforfatter, Samir Gupta, MD, MSCS, afdelingen for Gastroenterologi, University of California, San Diego, nåede forskerne frem til, at familiehistorisk baserede tidlige screeningskriterier blev opfyldt af cirka 25 procent af kræftpatienterne (614 af 2473 tilfælde) og af 10 procent af kontrolpersonerne (74 af 772 kontroller) med en følsomhed på 25 procent og en specificitet på 90 procent til identificering af tidligt-begyndt-cancer, EOCRC-tilfælde, i alderen 40 til 49 år 

”Blandt 614 individer, der opfyldte tidlige screeningskriterier, kunne 98,4 procent have været anbefalet screeningstart i en alder yngre end den observerede diagnosealder,” skriver Samir Gupta, der konkluderer:

”Hver fjerde yngre patient med tarmcancer i alderen 40 til 49 år opfyldte en ud af fire familiehistorisk baserede tidlige screeningskriterier, og næsten alle tilfælde, der opfyldte disse kriterier, kunne have fået diagnosticeret deres tarmcancer tidligere (eller muligvis endda fået den forhindret), hvis tidligere screening på grund af familiehistorie var blevet implementeret i retningslinjerne for screening af tarmcancer.”

Men overlæge, phd på Bispebjerg hospital, Morten Rasmussen, som også er Tarmkræftscreeningschef i Region Hovedstaden samt formand for Dansk Tarmscreeeningsdatabase, mener ikke, at nye guidelines for tidligere screening for de 40-49-årige med tarmkræft i familien umiddelbart er en ide til efterfølgelse i Danmark:

”Først og fremmest skal man huske på, at tarm-og endetarmskræft jo primært rammer danskere over 50 år, mens det er anderledes i USA, hvor 10 procent af patienterne er under 50 år – blandt andet på grund af en anden livsstil, mindre bevægelse, øget forekomst af fedme osv. For det andet så forsøger vi allerede at opspore og tilbyde undersøgelser til yngre med en familiehistorik eller andre særlige dispositioner for udvikling af tarmkræft.”

Professor på Rigshospitalet og cheflæge i Kræftens Bekæmpelse Niels Kroman er dog mere positiv overfor den principielle tankegang bag studiet:

”Der er for mig ikke tvivl om, at vi i forhold til screeningsprogrammer skal bevæge os væk fra one size fits all og nå frem til en meget mere differentieret opfattelse af hvem, der har gavn af at blive screenet hvornår, og hvem der til gengæld kan springe nogle omgange over afhængigt af deres respektive risikoprofiler.  Det er noget vi arbejder med at komme frem til indenfor screeninger for brystkræft, men hvor vi skal endnu tættere på kriterierne, for hvem der måske skal have flere og hvem der skal have tilbydes færre undersøgelser – blandt andet i forhold til deres genetiske profiler.”

Morten Rasmussen er enig med Niels Kroman i, at en øget skræddersyning og individualisering af screeningsprogrammer vil være en styrke. Han mener blot ikke, at screeninger for tarmkræft endnu er nået dertil, hvor dette er muligt, og når han maner til omtanke i forhold til nedsættelse af screeningsalderen for netop tarmcancer, er det ikke mindst fordi, han frygter, at tarmscreeninger for yngre populationer vil kunne skade mere end, de gavner:

”Vi vil komme til at genere en masse mennesker, som for eksempel vil bekymre sig for testen, men uden at vi ville finde ret mange cancere. Men når jeg tvivler på fornuften i det, er det især fordi der rent faktisk ikke er evidens for, at en tidlig diagnosticering og for eksempel fjernelser af forstadier hos de yngre, redder liv, som vi ved, at screeningerne gør hos ældre. Måske fordi kræftcellerne hos de unge er anderledes aggressive, så jeg synes, at forskerne i det her studie tager munden lige lovlig fuld, når de skriver, at screeningsundersøgelser af de ramte patienter i studiet ville kunne have reddet liv”, advarer tarmkræftscreeningschef, Morten Rasmussen.

 

 

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift