Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

MikroRNA-ekspression ser lovende ud som prædiktor af endetarmskræft

ASCO: Et dansk studie finder signifikant sammenhæng mellem højt udtryk af tumor mikroRNA-21 i diagnostiske biopsiser ved lavtsiddende endetarmskræft og manglende respons på neoadjuverende kemostråleterapi.

Resultatet stemmer overens med tidligere studier, der også har fundet, at et højt udtryk af tumor mikroRNA-21 (miR-21) ved colorektalkræft er koblet med dårligere respons på neoadjuverende kemostråleterapi.

Ligesådan viser det nye studie, der udgives i Journal of Clinical Oncology under ASCO virtuele kongres 2020 (Abstrakt e16120), at der er signifikant forskel i miR-21-udtryk mellem de patienter med lavtsiddende endetarmskræft, som opnår komplet respons, og de patienter, der ikke opnår komplet respons.

”Det er en lille kohorte (n=48), men det er lovende, hvad vi finder. Vi er i gang med en protokol for et større studie, der skal validere resultaterne og give bedre grundlag for at vurdere ekspression af mikroRNA til at forudsige, om patienten skal opereres eller ej efter behandling,” siger Caroline Brenner Thomsen, ph.d. og læge ved Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus. Hun er medforfatter til det nye studie. 

Problemer med standardisering

Der er allerede lavet flere udenlandske studier på dette område, men der er ofte lidt forskellige standarder, når det kommer til bl.a. oprensning af mikroRNA, som gør, at det er svært at sammenligne resultaterne, siger Caroline Brenner Thomsen. 

”Vi håber, at de her mindre studier, vi laver, på et tidspunkt vil kunne danne grundlag for en metaanalyse. Hvis udtrykket af mikroRNA-21 viser sig at have prædiktiv værdi, er det tanken, at biomarkøren skal indgå sammen med andre diagnostiske redskaber, som så kan supplere hinanden i forhold til specificitet og sensitivitet, og udvælge patienter til organbevarende behandling” siger Caroline Emilie Brenner Thomsen og fortsætter:

”Vi vil gerne gøre behandlingerne så skånsomme og individuelle som muligt, og miR-21 kunne være et led i det.” 

Studiets detaljer

I studiet indgik 48 patienter, hvoraf 38 patienter opnåede komplet klinisk respons efter behandling og blev fulgt i observation, mens 10 patienter skulle opereres på grund af ikke-komplet respons. miR-21 blev analyseret på den diagnostiske biopsi i alle patienter. 

Resultatet viste, at median tumorekspression af miR-21 hos patienter, som ikke opnåede komplet respons, og som derfor blev opereret efter endt kemostrålebehandling, var signifikant højere sammenlignet med patienter, der opnåede komplet respons, og som derfor kunne undgå operation og dermed potentielle bivirkninger til denne:

  • 24,3 (95% konfidensinterval (Cl) 17,1-36,8).
  • 16,6 (95% Cl 13,9-21.1).

Kultur

  • Moderne vaccinemodstanderes forklaringer hviler på 250 år gamle argumenter

    BØGER: Det er forkert at tro, at vaccinemodstandere kun er uvidende sølvpapirshatte, som bare mangler noget bedre information, for der er mange andre sociale, kulturelle og politiske mekanismer i spil end blot modstand mod vaccination som sådan. Det fastslår ny, spændende og perspektivrig bog om vaccinemodstanderes historie fra de første koppevacciner til coronavaccinerne i dag.

  • Geisling stærkt tilbage: Underholdende, dramatisk og interessant

    TV: DR’s TV-læge Peter Qvortrup Geisling er stærkt tilbage med sæson 3 i sin TV-dokumentar serie fra Rigshospitalet, hvor især nye medarbejdere, men også enkelte gengangere fra tidligere sæsoner, endnu engang viser os rimeligt vilde scener fra deres travle hverdag i den hvidkitlede verden. 

  • Overlægernes formand: Jeg ville virkelig gerne kunne synge opera

    KULTUR-TEMPERATUR: Overlægernes formand Susanne Wammen drømmer om at kunne synge opera. Men hun må nøjes med at gå i Operaen og se 'Tryllefløjten' i stedet. Det var til gengæld også en stor, og utraditionel, kulturoplevelse.  

  • Børnenes TV-læge har skrevet ambitiøs bog om kroppen til børn

    BØGER: Børnenes TV-læge fra DR Ramasjang, Sandra Meinich Juhl, er vild med den menneskelige krop og formidling af sundhedsvidenskab til børn. To passioner, som det er lykkedes hende at omsætte til en omend noget krævende, så alligevel imponerende velinformerende bog til børn, som herefter vil forstå mere om kroppens måder at fungere på end de fleste.

  • Veloplagt podcast gør patienter klogere på psykiatrien

    PODCAST: Hvad gør man, hvis man som psykiater igen og igen oplever mismatch mellem patienternes forventninger til psykiatrien, og det psykiatrien kan levere? Man laver selvfølgelig en podcast om psykiatri, der gør op med misforståelser og fejlinformation. Podcasten er godt selskab, men spørgsmålet er, om den rammer sin målgruppe.

  • Regionsrådsformand Lars Gaardhøj har flair for at tegne

    KULTUR-TEMPERATUR: Region Hovedstadens regionsformand Lars Gaardhøj bliver mindet om sit ansvar over for patienterne via en podcast med kræftramt skuespiller. Derudover kan han lide at tegne bygninger og huse, når han en sjælden gang har ledige hænder.

  • Jens Juul Holst har skrevet beskeden erindringsbog om den svære vej til Wegovy og Ozempic

    BØGER: Professor Jens Juul Holst fortæller i ny velfortalt og vigtig bog om, hvordan han og hans team opdagede GLP-1’s rolle i regulering af blodsukkeret i 1980’erne, og hvordan han og andre forskere siden har arbejdet intenst på at omsætte opdagelsen til lægemidlerne Ozempic og Wegovy.

  • Ny dansk podcastserie om sundhed kaster kritisk lys på sundhedsmyndighederne

    PODCAST: Læge Alexander Mackenzie og ernæringsterapeut Patricia Højbo har lanceret en ny podcastserie om sundhed og sygdom med fokus på viden, de mener mangler i sundhedsvæsenet. Serien har et ofte subjektivt syn på sundhed, en lidt for sludrende stil, og værten er for ukritisk. Alligevel er serien veloplagt og kan være værd at lytte til.

  • Podcast-aktuel psykiater: Vi læger er sjove at gøre grin med, fordi vi har magt

    PODCAST: Gennem comedy-foredrag sætter psykiater Andreas Hoff fingeren på lægestandens og sundhedsvæsenets ømme punkter. På det seneste har han meldt sig ind i debatten ved at udgive podcasten ’Mens du venter’, der henvender sig til alle, der venter på at få tid hos en psykiater, og som generelt er nysgerrige på psykiatrien og psykisk sygdom.

  • Er stråmandsklinikker en måde at tisse i bukserne på for at holde varmen?

    TV: Danske lægehuse drives i stigende grad af store udenlandske koncerner, hvilket har medført, at patienter i udkantsområderne ofte ikke kan møde en egen læge, men i stedet tilses af sygeplejersker. Sætter de udenlandsk ejede klinikker profit over patientsikkerhed og behandlingskvalitet, spørger to vigtige og tankevækkende programmer.