”Vi vil gerne gøre behandlingerne så skånsomme og individuelle som muligt, og miR-21 kunne være et led i det,” siger Caroline Brenner Thomsen her fotograferet på ASCOs kongres i 2019.

MikroRNA-ekspression ser lovende ud som prædiktor af endetarmskræft

ASCO: Et dansk studie finder signifikant sammenhæng mellem højt udtryk af tumor mikroRNA-21 i diagnostiske biopsiser ved lavtsiddende endetarmskræft og manglende respons på neoadjuverende kemostråleterapi.

Resultatet stemmer overens med tidligere studier, der også har fundet, at et højt udtryk af tumor mikroRNA-21 (miR-21) ved colorektalkræft er koblet med dårligere respons på neoadjuverende kemostråleterapi.

Ligesådan viser det nye studie, der udgives i Journal of Clinical Oncology under ASCO virtuele kongres 2020 (Abstrakt e16120), at der er signifikant forskel i miR-21-udtryk mellem de patienter med lavtsiddende endetarmskræft, som opnår komplet respons, og de patienter, der ikke opnår komplet respons.

”Det er en lille kohorte (n=48), men det er lovende, hvad vi finder. Vi er i gang med en protokol for et større studie, der skal validere resultaterne og give bedre grundlag for at vurdere ekspression af mikroRNA til at forudsige, om patienten skal opereres eller ej efter behandling,” siger Caroline Brenner Thomsen, ph.d. og læge ved Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus. Hun er medforfatter til det nye studie. 

Problemer med standardisering

Der er allerede lavet flere udenlandske studier på dette område, men der er ofte lidt forskellige standarder, når det kommer til bl.a. oprensning af mikroRNA, som gør, at det er svært at sammenligne resultaterne, siger Caroline Brenner Thomsen. 

”Vi håber, at de her mindre studier, vi laver, på et tidspunkt vil kunne danne grundlag for en metaanalyse. Hvis udtrykket af mikroRNA-21 viser sig at have prædiktiv værdi, er det tanken, at biomarkøren skal indgå sammen med andre diagnostiske redskaber, som så kan supplere hinanden i forhold til specificitet og sensitivitet, og udvælge patienter til organbevarende behandling” siger Caroline Emilie Brenner Thomsen og fortsætter:

”Vi vil gerne gøre behandlingerne så skånsomme og individuelle som muligt, og miR-21 kunne være et led i det.” 

Studiets detaljer

I studiet indgik 48 patienter, hvoraf 38 patienter opnåede komplet klinisk respons efter behandling og blev fulgt i observation, mens 10 patienter skulle opereres på grund af ikke-komplet respons. miR-21 blev analyseret på den diagnostiske biopsi i alle patienter. 

Resultatet viste, at median tumorekspression af miR-21 hos patienter, som ikke opnåede komplet respons, og som derfor blev opereret efter endt kemostrålebehandling, var signifikant højere sammenlignet med patienter, der opnåede komplet respons, og som derfor kunne undgå operation og dermed potentielle bivirkninger til denne:

  • 24,3 (95% konfidensinterval (Cl) 17,1-36,8).
  • 16,6 (95% Cl 13,9-21.1).