Efter uhørt forsinkelse: Fagudvalg får båret vigtig godkendelse i mål

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
"Ses de nye data i sammenhæng med tidligere erfaringer fra ind- og udland, så fortæller det mig, at kræft i den nederste del af endetarmen nok primært skal tænkes som en kræftsygdom, der skal behandles onkologisk – og ikke kirurgisk," siger Lars Henrik Jensen.

Højdosis stråle-kemoterapi af endetarmskræft kan erstatte operation

ESMO: Mere end fire ud af fem patienter med tarmkræft i den nederste del af endetarmen kan undgå kirurgi, hvis de får højdosis strålekemoterapi, viser resultater fra et nationalt, prospektivt fase II-studie.

Disse resultater peger på, at endetarmskræft fremover primært bør ses som en sygdom, der skal behandles onkologisk, mener studiets førsteforfatter, overlæge Lars Henrik Jensen fra onkologisk afdeling på Vejle Sygehus, som præsenterede resultaterne på en mini-oral session (Abstrakt 400MO) ved årets virtuelle ESMO-kongres.

Traditionelt set har kræft i den nederste del af endetarmen været behandlet med et større kirurgisk indgreb, hvilket er forbundet med risici og betyder, at patienterne skal leve med stomi resten af livet. De senere år er det imidlertid blevet muligt at administrere strålebehandlingen mere præcist og skånsomt, og data fra det nye danske studie viser, at en betydelig andel af patienterne formentlig helt kan undvære kirurgi. Det er specielt for studiet, at strålekemoterapi er givet fra begyndelsen som en kurativ behandling. I udlandet har der mest været fokus på de patienter, hvor lægerne mere eller mindre usystematisk har opdaget cCR efter stråleterapi.

"Andelen af patienter, der opnåede klinisk komplet respons af behandlingen var højere, end vi havde turdet håbe. Ses de nye data i sammenhæng med tidligere erfaringer fra ind- og udland, så fortæller det mig, at kræft i den nederste del af endetarmen nok primært skal tænkes som en kræftsygdom, der skal behandles onkologisk – og ikke kirurgisk. Det er en stor fordel for patienterne, da de kan bevare lukkemusklen, undgå stomi og slippe for de risici, der er forbundet med et større operativt indgreb," siger Lars Henrik Jensen.

Det behandlingsregime, som patienterne i studiet har fået, kan administreres på alle moderne afdelinger, der tilbyder stråleterapi. I studiet har Rigshospitalet, Aalborg Universitetshospital og Vejle Sygehus bidraget med patienter.  

Få patienter med resttumor

Studiet inkluderede 108 patienter med T1-3 tumor i den nederste del af endetarmen. Patienterne havde en performancestatus på 0-2, og en gennemsnitsalder på 71 år. Størstedelen modtog fuld dosis stråleterapi (n=104) og kemoterapi (n=80). Strålebehandlingen bestod af 62 og 50,4 Gy på henholdsvis tumor og de regionale lymfeknuder fordelt på 28 behandlingsgange. På stråledagene fik patienterne samtidig kemoterapi (capecitabin 825 mg/m2 BID). De patienter, som opnåede klinisk komplet respons (cCR) seks-12 uger efter sidste behandling målt ved MRI, endoskopi og klinisk rektalundersøgelse blev henvist til observation uden kirurgi.     

Data viser, at 90 ud af 108 patienter (83 procent) fortsat havde cCR 12 uger efter endt strålekemoterapi. 13 patienter havde resttumor og blev henvist til kirurgi, mens de resterende to patienter havde fjernmetastaser.

"Vi er nu i gang med at gennemgå de MR-scanninger, der er blevet lavet før, under og lige efter behandlingen for at undersøge, hvad der kendetegner de patienter, der får et hurtigt og varigt respons på kemostråleterapi. Disse data vil ruste os til fremover at kunne selektere patienterne," siger Lars Henrik Jensen.

Langtidsdata er nødvendige

Ligesom det er tilfældet for patienter med kræft i den nederste del af endetarmen, som har fået fjernet deres tumor kirurgisk, er det, ifølge Lars Henrik Jensen, forventeligt, at en del af de patienter, som opnår cCR på strålekemoterapi vil få recidiv enten i form af tumorgenkomst eller metastaser.

"For at kunne konkludere noget endeligt om strålekemoterapi som ny primær behandling til endetarmskræft har vi brug for opfølgende langtidsdata på effekt og sikkerhed. Disse data skal gøre os klogere på, hvor mange af patienterne, der har langvarig effekt af behandling, og om bivirkninger af højdosis stråleterapi er tolerable. Vi kommer til at følge patienterne i minimum fem år," siger Lars Henrik Jensen.

Han tilføjer: "Vi kører aktuelt et studie, hvor vi randomiserer patienterne til standarddosis stråleterapi eller højdosis stråleterapi, som er dét, vi har god erfaring med fra det nationale studie. Formålet er at vise, om højdosisbehandlingen er mere effektiv, samt afdække bivirkningsprofilen."

De mest almindelig behandlingsrelaterede grad 3-4 bivirkninger i det nationale studie var diarre, kvalme, forstoppelse, opkastninger, smerter og hudreaktioner. Én patient døde af anden årsag, og forlod studiet, før evalueringen af data fandt sted. 

Studiet er støttet af Dansk Colorectal Cancer Gruppe (DCCG). Derudover er der blevet givet delvis støtte fra Kræftens Bekæmpelse. 

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift