Kombinationsterapi ikke bedre end monoterapi mod FAP

En fase III-undersøgelse af medicinsk forebyggelse af progression hos patienter med familiær adenomatøs polypose (FAP) viser ikke lavere sygdomsprogression ved kombinationen af ​​eflornithin og sulindac end med begge lægemidler alene. 

”Vi observerede ikke, at procentdelen af ​​FAP-patienter med sygdomsprogression var signifikant lavere ved kombinationsbehandling end ved et enkelt middel,” lyder konklusionen i studiet, der er offentliggjort i New England Journal of Medicine.

Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) er en arvelig sygdom, der opstår i tarmen i form af små polypper på indersiden af tyktarmen og endetarmen – oftest mange. Patienter med polypose er i særlig risiko for at udvikle kræft i tyk- og endetarmen. Polypose (FAP) rammer fem til ti personer om året i Danmark, og de kirurgiske behandlinger, kolektomi og proktokolektomi, er forbundet med komplikationer som for eksempel diarré, fækal inkontinens og forringet seksuel funktion, fertilitet og livskvalitet.

Hos de fleste patienter med FAP er behandling af duodenale adenomer ifølge studiets førsteforfatter, Carol Burke Cleveland Clinic i USA, nødvendig ud over behandling af den indledende kolorektale polypose. Ligesom patienterne også kan udvikle mesenteriske desmoidtumorer. Og hertil kommer, skriver Burke, at kirurgisk og endoskopisk behandling ikke eliminerer risikoen for fremtidige polypper eller ekstraintestinale neoplasmer fuldstændigt:

”Derfor er de vigtigste og udækkede kliniske behov, der kunne imødekommes med farmakologiske midler, at forsinke eller undgå operation eller avanceret endoskopisk resektion samt at forhindre progression af polypose,” begrunder forskergruppen sit randomiserede, dobbelt blindede fase-III kombinationsforsøg, hvori forskerne evaluerede effekt og sikkerhed ved en kombinationsbehandling med eflornithin og sulindac sammenlignet med begge lægemidler i forhold til at  bestemme en mulig forsinkelse i sygdomsprogression eller større endoskopiske eller kirurgiske procedurer hos patienter med FAP. 

I alt 171 patienter blev ifølge studiet tilfældigt fordelt i forholdet 1:1:1 til at modtage eflornithin, sulindac eller begge dele i op til 48 måneder. Og om resultaterne skriver forskergruppen:

”Sygdomsprogression forekom hos 18 ud af 56 patienter (32%) i gruppen behandlet med eflornithin plus sulindac, 22 ud af 58 (38%) i sulindac-gruppen og 23 ud af 57 (40%) i eflornithin-gruppen med en hazard ratio (HR) på 0,71 (95% konfidensinterval [CI] 0,39 til 1,32) for eflornithin plus sulindac sammenlignet med sulindac og 0,66 (95% CI 0,36 til 1,24) for eflornithin plus sulindac sammenlignet med eflornithin.” 

Carol Burke, der opfordrer til yderligere undersøgelser af potentialet i forebyggende farmakologisk behandling for især de patienter, der endnu ikke har gennemgået profylaktisk kolektom, skriver om forsøgets bivirkningsprofiler: 

”I denne undersøgelse svarede bivirkningerne ved kombinationsbehandlingen med eflornithin og sulindac til dem ved behandling med et enkelt middel, og størstedelen af ​​de observerede bivirkninger var milde til moderate i sværhedsgrad.”