Keytruda giver livskvalitetsforbedringer ved metastatisk kolorektalkræft

ESMO: Patienter med metastatisk kolorektalkræft med mikrosatellitinstabilitet oplever forbedringer på en række helbreds- og livskvalitetsparametre, når de behandles med Keytruda (pembrolizumab) frem for kemoterapi.

Det viser opfølgende resultater fra fase III-studiet KEYNOTE-177, der er blevet præsenteret (Abstrakt 396O) på årets virtuelle ESMO-kongres.

På ASCO tidligere i år blev de første effektresultater fra KEYNOTE-177 præsenteret, og de viste en signifikant PFS-fordel ved pembrolizumab sammenlignet med kemoterapi i patienter med metastatisk kolorektalkræft med mikrosatellitinstabilitet (dMMR). Den mediane PFS var 16,5 måneder i pembrolizumab-armen versus 8,2 måneder i kontrolarmen, og ved to år var 48 procent af patienterne behandlet med pembrolizumab uden progression mod 19 procent behandlet med kemoterapi. Det var første gang, at det blev bekræftet, at immunterapi i første linje havde så stor effekt hos patienter med fremskreden kolorektalkræft med dMMR, og det fik dengang danske læger til at spå, at immunterapi ville blive standard til denne gruppe af tarmkræftpatienter inden for få år herhjemme.

Resultater om helbred og livskvalitet (HRQoL) understreger potentialet ved det nye behandlingstilbud yderligere. 

"Først så vi, at pembrolizumab havde signifikant effekt på den progressionsfri overlevelse sammenlignet med kemoterapi, og nu ser vi så, at patienterne også har en bedre livskvalitet undervejs i behandlingsforløbet. Det er fantastisk, at vi nu har en så lovende behandling til patientgruppen. Jeg håber, at behandlingen bliver godkendt inden så længe," siger Camilla Qvortrup, overlæge ved Onkologisk Klinik på Rigshospitalet. 

Ændringer i helbreds- og QoL-score

I KEYNOTE-177 blev patienter med metastatisk kolorektalkræft med mikrosatellitinstabilitet, som ikke førhen havde fået systemisk behandling, randomiseret 1:1 til pembrolizumab (200 mg hver tredje uge i max to år) eller kemoterapi (FOLFOX6 eller FOLFIRI hver anden uge med eller uden målrettet behandling).

Ved baseline blev patienterne bedt om at besvare spørgeskemaer med spørgsmål om helbred og livskvalitet (EORTC QLQ-30, EORTC QLQ-CR29 og EQ-5D-3L. På vilkårlige tidspunkter i løbet af det første års behandling (eller ved afslutning af behandlingen) udfyldte patienterne igen spørgeskemaerne. Analysen af patienternes HRQoL baserer sig på resultater fra 272 patienter som havde modtaget ≥1 dosis studiebehandling og havde udfyldt spørgeskemaerne ≥1 gang. 141 patienter fik pembrolizumab, mens de sidste 131 fik kemoterapi. Compliance for alle tre spørgeskemaer ved baseline var 93 procent i begge arme, mens compliance ved uge 18 var 88 procent i pembrolizumab-armen og 77 procent i kemo-armen.

Ændringerne i LSM (mindste kvadrats metode) fra baseline til uge 18 viste en klinisk meningsfuld forbedring til fordel for pembrolizumab i helbredsstatus målt på QLQ-C30 global helbredsstatus (GHS)/QoL g EQ-5D VAS-skalaen. LSM-forskellen i (GHS)/QoL var 9 (95% CI, 4,2-13,7, P=0,0002) og LMS-forskellen i EQ-5D VAS-scoren var 7,4 (95% CI, 2,8-11,9, P=0,0016) for patienter behandlet med pembrolizumab versus kemoterapi. 

Effekt af målrettet behandling

Resultater viste ydermere, at tiden til behandlingsophør (TTD) var længere hos patienterne pembrolizumab-armen end hos patienterne i kemo-armen. Patienter behandlet med pembrolizumab oplevede ydermere at være mere fysisk – og socialt velfungerende, og de oplevede mindre fatigue.

"Livskvalitetsdata ændrer nok reelt set ikke så meget ved opfattelsen af behandlingen, fordi effekten af den var så tydelig. Men data om livskvalitet indgår naturligvis i den samlede vurdering, og derfor er det vigtigt, at vi nu også har disse data," siger Camilla Qvortrup.

I gruppen af patienter med metastatisk kolorektalkræft har ca. 10 procent dMMR. At pembrolizumab har så markant en effekt i denne patientgruppe, demonstrerer vigtigheden af målrettet kræftbehandling.