Opmuntrende fase II-data for Keytruda mod analkræft

Nye resultater tyder på, at Keytruda som monoterapi kan være til gavn for patienter, der ikke har nogen alternative behandlingsmuligheder.

Det mener forskerne bag fase II-undersøgelsen KEYNOTE-158, hvor Keytruda (pembrolizumab) som monoterapi viser lovende antitumoraktivitet med varige responser hos patienter med tidligere behandlet fremskreden analkræft.

KEYNOTE-158 er et åbent, ikke-randomiseret studie, der blev udført på tværs af 38 centre med det formål at evaluere Keytruda hos patienter med forskellige sjældne fremskredne solide tumortyper. Den nye analyse, som er publiceret i The Lancet Gastroenterology & Hepatology, inkluderer voksne patienter med histologisk eller cytologisk bekræftet fremskreden eller metastatisk analkræft i KEYNOTE-158’s kohorte A. I alt 112 patienter med fremskreden analkræft har deltaget i studiet. Patienternes gennemsnitsalder var 61 år, 81 procent var kvinder, 93 procent havde M1-sygdom, og 67 procent havde PD-L1-positive tumorer. Alle patienter havde tidligere svigt af eller intolerance over for standardbehandling eller ingen standardbehandlingsmuligheder.

Deltagerne modtog Keytruda 200 mg ​​hver tredje uge i to år eller indtil sygdomsprogression, uacceptabel toksicitet, investigatorens beslutning om at trække patienten tilbage fra undersøgelsen eller tilbagetrækning af patientens samtykke.

Der blev set objektive responser hos 12 patienter (11 procent) ud af 112. Heraf opnåede seks af patienterne komplet respons, efter en gennemsnitlig opfølgning på 34,7 måneder. Respondenterne inkluderede 11 ud af 75 patienter med PD-L1-positive tumorer og en ud af 30 patienter med PD-L1-negative tumorer.

Opmuntrende overlevelsesdata

Gennemsnitsvarigheden af ​​respons blev ikke nået i studiet, mens samlet overlevelse (OS) ifølge forskerne var "opmuntrende" efter 11,9 måneder. 12- og 24-måneders OS-raterne blev estimeret til at være henholdsvis 49 procent og 26 procent. Gennemsnitlig OS var 12,1 måneder hos patienter med PD-L1-positive tumorer og 11,0 måneder hos patienter med PD-L1-negative tumorer.

Med hensyn til sikkerhed i den nye analyse havde 61 procent af patienterne behandlingsrelaterede bivirkninger (TRAE’er). 18 procent havde grad 3/4 bivirkninger, hvoraf de mest almindelige var træthed (17 patienter), diarré (13), hypothyroidisme (13) og kvalme (13). Alvorlige TRAE’er forekom hos 11 procent af patienterne, og 22 procent af patienterne havde immunmedierede bivirkninger. Der var ingen behandlingsrelaterede dødsfald.

Forfatterne bag analysen bemærker, at data relateret til humant papillomavirus (HPV), som er en kendt risikofaktor for analkræft, ikke var tilgængelige.

Resultaterne rejser flere spørgsmål

Selvom forsøgets resultater er opmuntrende, rejser de adskillige spørgsmål, bemærker Astrid Lièvre fra Pontchaillou University Hospital i Rennes, Frankrig, i en kommentar i The Lancet Gastroenterology & Hepatology. Hun peger på, at kun en lille undergruppe af patienter (11 procent) reagerede på Keytruda.

"Derfor bør indsatsen nu fokusere på at identificere responderende patienter, der kan have gavn af immunterapi mod analkræft," skriver Astrid Lièvre.

Hun tilføjer, at undersøgelsen tyder på en højere objektiv respons hos patienter med PD-L1-positive tumorer end i PD-L1-negative tumorer, men at disse data bør fortolkes med forsigtighed, fordi den forbedrede objektive respons ingen effekt havde på overlevelse. Astrid Lièvre bemærker, at tidligere undersøgelser ikke understøtter en prædiktiv værdi af PD-L1-ekspression, men derimod har rapporteret om lignende objektive responser uanset PD-L1-status.