Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Dansk fund af biomarkør kan forbedre tarmkræftbehandling

Danske forskere har fundet en biomarkør, som kan forudsige, hvilke patienter der vil have gavn af kemostoffet oxaliplatin, som er en af de væsentligste behandlinger af metastaserende tarmkræft.

Forskerne har opdaget, at et bestemt molekyle - et mikroRNA ved navn miR-625-3p - ændrer direkte på kræftcellernes evne til at reagere på oxaliplatin.

Tilstedeværelsen af molekylet vil kunne forudsige, hvilke patienter der får gavn af oxaliplatin – og dermed spare patienterne for at spilde kostbar tid på en behandling, der ikke virker. Det fortæller postdoc Mads Heilskov Rasmussen fra Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, der sammen med ph.d.-studerende Iben Lyskjær har været drivende kræfter i forskningsprojektet.

”Biomarkøren vil ikke kunne være med til at helbrede tamkræftpatienter, men man vil kunne gøre de sidste par år af patienternes liv bedre ved at mindske bivirknings- og tumorbyrden. Man skal helst få mest muligt ud af det stof, man giver. Det er uhensigtsmæssigt kun af få bivirkninger af et stof og så skifte til et alternativt stof efter et par måneder, fordi det ikke virker,” siger Mads Heilskov Rasmussen.

Som det er i dag, foregår behandlingen af metastaserende tarmkræft med flere forskellige kræftlægemidler, der hver især har forskellige virkningsmåder. Det er ikke muligt at forudsige, hvilken kemoterapibehandling den enkelte patient vil få størst gavn af, og op mod halvdelen af de behandlede patienter har ikke effekt af den først tilbudte behandling.

Forskerne fra Aarhus har fastslået, at cirka 20 procent af patienterne har biomarkøren miR-625-3p, og dermed vil de sandsynligvis have bedst gavn af en anden behandling end oxaliplatin. Alt i alt har patienter, der har højt niveau af miR-625-3p i deres tumor, seks gange større risiko for at være resistente over for oxaliplatin, har forskningen vist.

Blokering af biomarkøren

Forskernes opdagelse peger hen imod, at patienter i fremtiden bør undersøges for, om deres tumor har mikroRNA-biomarkøren, inden behandlingen sættes i gang. Er det tilfældet, skal patienten ikke behandles med oxaliplatin-baseret kemoterapi, men med et af de andre kræftlægemidler.

Opdagelsen giver også mulighed for udvikling af nye behandlinger, hvor man går ind og blokerer miR-625-3p.

”I cellelinjer testede vi, hvad der skete, hvis vi gik ind og blokerede mikroRNA’et, så niveauet faldt i cellerne. Vi så, at de celler, der blev blokeret, blev meget sensitive over for kemoterapi, hvorimod de ubehandlede celler blev ved med at være resistente,” siger Mads Heilskov Rasmussen og uddyber:

”Den ultimative forlængelse af resultaterne vil være at behandle patienterne med en kombination af oxaliplatin og et molekyle, som hæmmer miR-625-3p, især hos de patienter, der har højt niveau af mikroRNA’et. Måske vil alle patienter, uanset niveau af miR-625-3 få større effekt af kemoterapien, hvis man fjerner molekylet fra cellerne.”

Mangler andre biomarkører

Mads Heilskov Rasmussen påpeger, at forskningsresultaterne kalder på, at man finder andre biomarkører, som kan forudsige, hvordan det vil gå med tarmkræftpatienters behandling.

”20 procent af patienterne har for højt niveau af mikroRNA-biomarkøren, men alt i alt har 50 procent ikke gavn af oxaliplatin. Så vi mangler at gøre rede for, hvorfor de sidste 30 procent ikke responderer på behandlingen. Håbet er, at man nu, hvor man forstår de biologiske mekanismer bag oxaliplatin-resistensen bedre, kan lede efter andre biomarkører,” siger Mads Heilskov Rasmussen.

 

Studiet er et resultat af et større samarbejde mellem kræftlæger fra Odense Universitetshospital, forskere fra Københavns Universitet og forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Resultaterne er offentliggjort i Nature Communications.

NYHEDSANALYSE:

Fem vigtige input til MDT-konferencer

Intet er så godt at det ikke kan - og bør - forbedres. Det gælder også det multidisciplinære arbejde med kræftpatienter, hvilket reelt er blevet den vigtigste organisatoriske udvikling af kræftindsatsen i de senere år. Men ærligt talt, så er det projekt slet ikke i mål med de rigtige organisatoriske løsninger.

Læs mere ...

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift