Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Tarmkræft-fagudvalg skal have ny formand

Der skal findes en ny formand for Medicinrådets fagudvalg for tyk- og endetarmskræft. Det står klart efter, at overlæge Jim Stenfatt Larsen fra Sjællands Universitetshospital har valgt at trække sig fra posten.

Bestyrelsen i Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) arbejder i øjeblikket på at finde en ny formand til Medicinrådets fagudvalg for tarmkræft, og DSKO’s formand håber, at han i løbet af kort tid kan sende Medicinrådet navnet på en aktuel kandidat til posten.

Udover en kommende formand består fagudvalget vedrørende tyk- og endetarmskræft af overlæge Mette Yilmaz fra Region Nordjylland, ledende overlæge Anni Ravnsbæk Jensen fra Region Midtjylland, overlæge John Pløen fra Region Syddanmark, ledende overlæge, ph.d., Mads Nordahl Svendsen fra Region Sjælland, overlæge, ph.d., Lone Nørgaard Pedersen fra Region Hovedstaden, klinisk farmaceut Solvej Wandy Pedersen, overlæge Jesper Sonne fra Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi og to patientrepræsentanter.

Fagudvalgets opgave er at bistå Medicinrådet med lægefaglige, lægemiddelfaglige og patientorienterede vurderinger af nye lægemidler og indikationer samt terapiområder på tarmkræftområdet. Fagudvalget skal også hjælpe Medicinrådet med vurderinger vedrørende ibrugtagning af biosimilære lægemidler på området samt komme med input til monitorering af Medicinrådets anbefalinger.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift