Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

For få med tarmkræft-mistanke bliver undersøgt hurtigt

Overordnet set er tarmkræftscreeningsprogrammet kommet godt fra land, men der er plads til forbedringer, vurderer Sundhedsstyrelsen i en ny monitoreringsrapport.

Rapporten peger blandt andet på, at en større andel af borgere med positive afføringssvar bør blive koloskoperet (kikkertundersøgelse af tyktarmen) indenfor de anbefalede 14 dage efter modtagelse af positivt prøvesvar.

Det nationale screeningsprogram for tyk- og endetarmskræft blev indført i marts 2014 som et led i Kræftplan III. Alle borgere i alderen 50-74 år modtager hvert andet år et tilbud om at blive screenet for tyk- og endetarmskræft. Den nye rapport præsenterer resultater for opstarten af screeningprogrammet for tarmkræft i årene 2014-2016. I rapporten bliver der fremlagt tal for både effekten af programmet, som f.eks. fund af kræft i tidlig stadie samt forstadier til kræft, og for såkaldte procesmål som deltagelsesprocent, forløbstider mv.

Overordnet set vurderer Sundhedsstyrelsen, at tarmkræftscreeningsprogrammet er kommet godt fra land. Andelen af udsendte invitationer, deltagelsesprocenten og egnethed af de modtagne prøver vurderes alle at være tilfredsstillende. Ligesom andelen af fund af kræft i tidligt stadie, et af screeningsindsatsens hovedformål, også vurderes at være tilfredsstillende.

Rapporten peger dog også på enkelte punkter, som Sundhedsstyrelsen vil følge tæt fremadrettet. Dels at tilstræbe, at en større andel af borgere med positive afføringssvar bliver koloskoperet indenfor de anbefalede 14 dage efter modtagelse af positivt prøvesvar og dels at sikre, at andelen af falsk positive (borgere med 'clean colon', det vil sige ingen adenomer eller fund af kræft) når et acceptabelt niveau. Der vil også fremover være fokus på andelen af alvorlige komplikationer. Disse punkter forventes at blive vurderet nærmere, når Sundhedsstyrelsen skal opdatere sine faglige anbefalinger for tarmkræftscreening, hvilket forventes at finde sted umiddebart efter afslutningen af anden screeningsrunde i 2020.

I 2016 fik 62,6 procent af borgere med en anormal afføringsprøve på landsplan gennemført en koloskopi indenfor 14 kalenderdage. Der sås imidlertid betydelige regionale forskelle fra 48,3 procent i Region Hovedstaden i 2016 til 73,0 procent i Region Syddanmark samme år.

Sundhedsstyrelsen angiver, at der kan være flere årsager til, at den screeningsafledte koloskopi ikke kan gennemføres inden for de 14 kalenderdage, f.eks. udsættelse, manglende fremmøde, mv. Andelen af gennemførte koloskopier indenfor 14 dage anses alligevel som et indirekte mål for borgernes ventetid til koloskopi. Jo hurtigere borgeren koloskoperes, desto hurtigere kan mistanken om kræft enten be- eller afkræftes, og ventetid reduceres.

Sundhedsstyrelsen vil derfor fremover have særlig opmærksomhed på, at lovkravet om de maksimalt 14 dages ventetid fra et anormalt prøveresultat foreligger til tilbudt dato til koloskopi-undersøgelse, overholdes.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift