Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


Læge-fokus på ernæring kunne redde patientliv

Kost er stadig et stedbarn i kræftbehandlingen, viser ny undersøgelse blandt kræftlæger foretaget af Onkologisk Tidsskrift.

Det overordnede ansvar for kræftpatienters ernæring ligger hos kræftlægen. Men alligevel føler et flertal af kræftlægerne sig ikke tilstrækkeligt rustede til opgaven.

Sådan lyder konklusionen på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske kræftlæger, som Onkologisk Tidsskrift har foretaget.

Et klart flertal (88 procent) mener, at kræftpatienter er i særlig risiko for underernæring(kakeksi). Samtidig erkender over halvdelen af kræftlægerne (59 procent), at man ikke gør nok for at imødegå problemet på deres egen afdeling. Kun knap en tredjedel svarer, at ernæring fylder meget på afdelingen.

Ernæringsundersøgelsen omfatter i alt 27 kræftlæger, og den er således ikke repræsentativ. Lægerne har enten besvaret i et digitalt eller trykt spørgeskema eller de er blevet udspurgt i telefoninterviews. Besvarelserne er indsamlet i perioden maj-august. Der er deltagere fra hele landet, men flest fra Region Hovedstaden.

En målrettet indsats mod kakeksi hos kræftpatienter kunne bedre både overlevelse og livskvalitet. Alligevel er ernæring ikke en højprioritet i dagens kræftbehandling.

Anders Mellemgaard

Ifølge overlæge Anders Mellemgaard fra onkologisk afdeling på Herlev Sygehus er undersøgelsen et godt fingerpeg om tingenes tilstand rundt omkring på de danske kræftafdelinger. Eneste svaghed ved undersøgelsen er, at det sandsynligvis er de læger, der i forvejen interesserer sig for ernæring, der overhovedet har givet sig i kast med at besvare spørgsmålene, siger han.

23 ud af 27 - adspurgte svarer, at lægen bør have ansvaret for igangsættelsen af ernæringsindsatsen.

Synd og skam

”Det overrasker mig, at det er så mange,” siger Anders Mellemgaard.

”Men det betyder nok, at de ved, det er deres ansvar at identificere de patienter, der er i risiko for alvorlig kakeksi. I praksis, i dagligdagen giver de typisk opgaven videre til sygeplejersken, som tager sig af den ernæringsmæssige side af

behandlingen. Dels fordi lægerne ikke føler sig fagligt rustede til opgaven dels på grund af mangel på tid.

Det er min erfaring, at de fleste kræftlæger i en travl hverdag – i Region Hovedstaden er læger f.eks. blevet pålagt at udføre sekretæropgaver – er nødt til at prioritere deres tid. Derfor vælger de at fokusere på det, de betragter som kerneydelsen: Diagnose og behandling. Ernæring hører til i gruppen ”supportive care”. Når en patient kommer ind til en onkolog forventer han/hun, at der fokuseres på strålebehandling og kemokure, og talen falder sjældnere på patientens madvaner,” siger Anders Mellemgaard.

Og det er både synd og skam, mener han.

”Det er dokumenteret, at kræftpatienter, der taber i vægt, har markant højere risiko for at dø. Især patienter med lungekræft, hoved/halskræft og kræft i bugspytkirtlen har risiko for at tabe sig og få et dårligere forløb.

Jeg er overbevist om, at vi kunne forbedre overlevelsen, hvis vi kunne hjælpe patienterne med at holde deres vægt. På min egen afdeling vejer vi løbende patienterne, og de får at vide, at de ikke må tabe sig.”

Ifølge Anders Mellemgaard er der ingen status i at beskæftige sig med kræftpatienters ernæring.

”Desværre står ernæringslære lidt i skyggen af de nye teknikker som f.eks. nye typer af kemoterapi og immunterapi. Der er mere prestige i at beskæftige sig med ny molekylær medicin end med kost.

Og det på trods af, at en indsats for bedre ernæring til kræftpatienter, hurtigt vil give mere value for money end mange af de nye, dyre tiltag på kræftområdet,” fortæller Anders Mellemgaard.

Under en tredjedel af de adspurgte kræftlæger svarer, at ansvaret for den enkelte patients ernæringstilstand ligger hos diætisten.

Det er Anders Mellemgaards erfaring, at diætister på sygehuse i alt for høj grad fokuserer på overvægt. ”Der råder en høj grad af fedt- og kalorieforskrækkelse, men en cancerpatient har jo ikke brug for at tælle kalorier og spise grønt og fedtfattigt.

Cancerpatienter har brug for fagpersoner med viden om den kakektiske tilstand deres krop befinder sig i. På grund af de metaboliske ændringer, som kræftsygdommen forårsager, oplever patienterne et ufrivilligt tab af muskelmasse og fedtvæv. Øvelsen går ud på at forhindre yderligere tab af muskelmasse, og dertil behøver kroppen fedt i lange baner.”

Lægen bør skrive en recept på flødeskumskager, fedt og sødt, fortæller Anders Mellemgaard. Han råder sine patienter til at tage et glas vin, drikke en guldøl og gå ombord i soft-ice, citronfromage, chokolademousse m.m. Alle de ting, der ellers står et ”forbudt-skilt” på.

Stort set alle kræftafdelinger (93 procent) tilbyder deres patienter ernæringsdrikke.

Det er bestemt ingen nem opgave at få kræftpatienter til at spise, erkender Anders Mellemgaard. Patienterne lider typisk af kvalme, madlede, synkebesvær og ændret smagsoplevelse.

”Proteindrik er den lette løsning. Den er lige ved hånden, og så har patienten da fået noget. Men proteindrikke er ikke nok med hensyn til at øge patientens samlede energiindtag, som der er så hårdt brug for, når man er kræftpatient. Proteindrikke er søde og kvalmende. Når man har drukket sådan én, har man absolut ikke lyst til andet!”

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.