Kræftlæger: Vi mangler kompetencer til at forebygge underernæring

Anders Mellemgaard

Kræftlægerne bør spille en mere aktiv rolle, når det gælder kræftpatienters ernæring. Det mener over halvdelen (52 procent) af de kræftlæger, der har deltaget i en ernæringsundersøgelse for Onkologisk Tidsskrift.

88 procent mener, at kræftpatienter er i særlig risiko for underernæring. 93 procent mener, lægen har ansvaret for den enkelte patients ernæringstilstand. Samtidig erkender 59 procent af de adspurgte, at man på deres afdeling ikke gør nok for at imødegå problemet.

Ifølge undersøgelsen risikerer dårlig ernæringstilstand at blive en bremse for behandlingen.

Ernæringsundersøgelsen omfatter i alt 27 kræftlæger. Lægerne har enten besvaret et digitalt eller trykt spørgeskema, eller de er blevet udspurgt i telefoninterviews. Besvarelserne er indsamlet i perioden maj-august. Der er deltagere fra hele landet, men flest fra Region Hovedstaden. Kønsfordelingen blandt de læger, der har deltaget i undersøgelsen, er ca. fifty-fifty. 14 mænd og 13 kvinder.

Lægerne behandler i deres hverdag en lang række kræfttyper bl.a. tyktarmskræft, lungekræft, æggestokkræft, endetarmskræft, hudkræft og Non-Hodgkins lymfom.

Blandt kræftlægerne er der bred enighed om, at underernæring er meget udbredt blandt deres egne kræftpatienter. En tredjedel oplever af og til at måtte udskyde medicinsk og /eller kirurgisk behandling pga. kræftpatientens ernæringstilstand.

Mere end halvdelen (55 procent) mener, at manglende kompetencer er en forhindring for, at de kan gøre mere. Alligevel mener 23 ud af 27 adspurgte (85 procent) at lægen bør have ansvaret for igangsættelsen af ernæringsindsatsen.

”Det overrasker mig, at det er så mange,” siger overlæge på onkologisk afdeling, Herlev Sygehus, Anders Mellemgaard. ”Men det betyder nok, at de ved, det er deres ansvar at identificere de patienter, der er i risiko for alvorlig kakeksi. I praksis, i dagligdagen giver de typisk opgaven videre til sygeplejersken, som tager sig af den ernæringsmæssige side af behandlingen. Dels fordi lægerne ikke føler sig fagligt rustede til opgaven dels på grund af mangel på tid.” 

Over halvdelen af lægerne angiver tidsmangel som en forhindring for, at de kan fokusere mere på patienternes ernæringstilstand.

”For mig at se handler det ikke mindst om prioritering af lægetid. I dag er læger pålagt så mange bureaukratiske opgaver, at de må nøjes med at koncentrere sig om den direkte patientbehandling. De har hverken tid eller overskud til at beskæftige sig indgående med kræftpatienternes ernæring. Det er beklageligt, fordi en bedre ernæringstilstand er lig med et bedre kræftforløb, ” siger overlæge Lars Henrik Jensen, onkologisk afdeling på Vejle Sygehus. Lars Henrik Jensen er formand for Dansk Selskab for Kliniske Onkologer, DSKO.