Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Mange godkendte kræftmidler forbedrer ikke overlevelsen eller livskvalitet

Størstedelen af de kræftlægemidler, der blev godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) i perioden 2009-2013 kom på markedet uden bevis for, at de forbedrede overlevelse eller livskvalitet.

Det viser en systematisk evaluering af godkendelse af kræftlægemidler, der er publiceret i British Medical Journal.

"Det er overraskende, at flertallet af de lægemidler, som kommer ind på det europæiske marked, ikke beviseligt forlænger livet eller øger livskvaliteten for patienter med kræft. Faktisk er de fleste kliniske studier slet ikke designet til at måle på, om kræftlægemidlerne øger patienternes chancer for at overleve eller leve længere," siger forfatter på studiet, lektor ved London School of Economics Huseyin Naci til videnskab.dk.

For kræftlægemidler godkendt af EMA i perioden 2009-2013 var langvarig overlevelse eller forbedret livskvalitet kun blevet vist i halvdelen af ​​indikationerne efter tre til otte års opfølgning.

Efter at have været på markedet i mindst 3,3 år var der stadig ingen bevis for, at stofferne enten forlængede eller forbedrede livet for de fleste kræftindikationer. Når der var overlevelsesfordele, der var større end ved eksisterende behandlingsmuligheder eller placebo, var de ofte marginale, viser evalueringen.

I 2009-2013 godkendte EMA i alt 48 kræftlægemidler til 68 indikationer. Efter godkendelse blev langvarig overlevelse påvist i 24 af 68 indikationer og forbedret livskvalitet hos syv ud af 68 indikationer. Derimod var grundlaget for godkendelserne f.eks. progressionsfri overlevelse (31 indikationer), responsrate (11 indikationer, ofte hæmatologisk), sygdomsfri overlevelse og tid til progression.

De fleste godkendelser var baseret på randomiserede undersøgelser, men i otte ud af 68 tilfælde var godkendelsen baseret på et enkeltarmstudie. Siden godkendelsen var der kun tre studier, der viste langvarig overlevelse, og fem undersøgelser, der viste forbedret livskvalitet, i de 68 indikationer.

I de undersøgelser, der rapporterede en overlevelsesgevinst på tidspunktet for registrering, var overlevelsen mellem en og seks måneder. European Society of Medical Oncology (ESMO) har udviklet et værktøj kaldet ESMO-MCBS, som kan bruges til at vurdere den klinisk værdifulde effekt af solide tumorer. Af de lægemidler til solide tumorer, der viste langvarig overlevelse inden for opfølgningsperioden, blev virkningen betragtet som klinisk relevant i 11 af 23 indikationer.

En årsag til, at langvarig overlevelse ikke er blevet vist i flere tilfælde er, at stofferne ofte bliver testet i de sene stadier af sygdommen, efter at en række andre lægemidler allerede er blevet anvendt, lyder det i evalueringen.

Ved syv ud af 68 indikationer var hensigten med lægemidlet helbredende behandling. Undersøgelsens forfattere kommenterer, at de undrer sig over, at der ikke er krav til livskvalitetsmålinger, når hensigten med lægemidlerne ofte er palliativ behandling.

De mest almindelige indikationer blandt de registrerede solide tumorer (51 indikationer) var:

    Brystkræft (12)
    Lungekræft (7)
    Mavekræft (5)
    Prostatakræft (5)

For hæmatologiske maligniteter (17 indikationer) var de mest almindelige indikationer:

    Kronisk myeloid leukæmi (4)
    Myelomatose (3)
    Kronisk lymfatisk leukæmi (3)

I et tidligere studie blev beviser for kræftlægemidler (solide tumorer, 27 indikationer) godkendt af EMA 1995-2004. Sammenlignet med et lignende studie for perioden 1995-2004 synes kvaliteten at være forbedret i 2009-2013. F.eks. er antallet af undersøgelser, der har ligget til grund for godkendelsen, som har haft overlevelse som primært mål, steget fra otte procent til 26 procent. Andelen af ​​randomiserede undersøgelser er også steget, fra 66 procent til 88 procent.

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.