Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Mange kræftpatienter mangler hjælp til sexlivsproblemer

Godt en fjerdedel af alle kræftpatienter oplever, at de under eller efter kræftbehandlingen får behov for hjælp til at håndtere problemer med sex- og samliv. 79 procent af dem oplever, at de ikke får den nødvendige hjælp.

Det viser Barometerundersøgelsen 2017 fra Kræftens Bekæmpelse, hvor over 5.000 kræftpatienter har svaret på spørgsmål om deres behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet under udredning og behandling.

Det er ikke en ny tendes, at kræftpatienter ikke føler, at de får den nødvendige hjælp til at håndtere problemer med sex- og samliv. I Barometerundersøgelsen 2013 svarede knap 62 procent af de kræftpatienter, der havde behov for hjælp til problemer med sex- og samliv, at de slet ikke eller kun i mindre grad fik hjælp.

En kræftsygdom påvirker ofte sex- og samliv i en eller anden grad, enten i en periode eller varigt. Det kan være angst, træthed eller utilpashed, der gør, at intimitet og sexliv bliver udfordret eller går i stå. Eller det kan være senfølger af kræftbehandlingen, der påvirker seksualitet og parforhold.

For nogle er problemerne markante, f.eks. er rejsningsproblemer en almindelig følge af en operation for prostatakræft, mens kvinder, der behandles for kræft i underlivsområdet ofte lider af tørre og smertefulde slimhinder i skeden. Patienter som har fået stomi eller på anden vis har en ændret krop eller kropsfunktion kan også opleve, at det har store konsekvenser for intimitet og seksualitet.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift