Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Test viser brystkræftrecidiv 4 måneder før hidtil muligt

Et udviklingssamarbejde mellem Biokemisk Afdeling, Mammacentret, Patologisk Afdeling og Onkologisk Afdeling på Vejle Hospital er resulteret i en test, der med stor sikkerhed kan vise, om kvinder, der er behandlet for HER2 positiv brystkræft, har recidiv, 4 måneder før det kan ses på noget billedmedie.

Dermed kan onkologerne behandle tilbagefald på et langt tidligere stadie end før, og testen har været standard på Vejle Hospital det sidste år.

HER2-positiv brystkræft er karakteriseret ved, at overfladen på kræftcellerne har et meget stort antal HER2-receptorer, der overstimulerer cellerne, så de begynder at dele sig ukontrolleret. HER2 er overudtrykt i 15-20 procent af alle tilfælde af brystkræft og kan måles i serum som S-HER2. Og det er det, testen går ud på.

Men der fandtes faktisk allerede en test, som havde været tilgængelig i mange år, nemlig Enzyme Linked Immunosorbent Assay (ELISA), fortæller laboratoriechef, professor Ivan Brandslund, Laboratoriecentret Vejle Sygehus: ”Vi har hverken opfundet eller udviklet testen, kun finpudset den, for metoden fandtes. Man havde ganske vist afprøvet den flere steder, men resultaterne strittede i alle retninger, og konklusionen var, at den var uanvendelig.”

Det syntes Ivan Brandslund godt nok var mærkeligt, og for omkring 9 år siden begyndte han at kigge på undersøgelsesmetoderne, og hvordan man havde karakteriseret patienterne. Og det hang slet ikke sammen:

Dårlig standardisering

”De havde ikke målt ikke de samme koncentrationer, men man skal kunne måle samme koncentration i en kvinde, uanset hvor den måles, og en diagnostisk metode skal være standardiseret, hvad angår kvalitet, bias, og kalibrering. Ellers kan man ikke finde samme tal på samme prøve – men det er kravet til analyser,” siger han.

I Vejle havde de problemer med standardiseringen og fik hjælp af Siemens, der stillede reagenser til en stor laboratoriemaskine, Centaur, til rådighed.

”Vi startede med at tage væv ud fra brystkræftpatienter, og målte i vævet for at se koncentrationen af HER2-receptorer,” siger Ivan Brandslund.

”Vi fandt voldsomme koncentrationer i forhold til det normale væv, helt op til 100 gange så mange vækstreceptorer, så vi tænkte, at det måtte man også kunne måle i blodet.

Vi fulgte 50 patienter over 7 år og kunne vise, at koncentrationen af S-HER2 faldt til det normaler hos patienter med metastaseret brystkræft, der responderede på behandlingen med trastuzumab, og at det holdt sig op til 3 år, hvis de ikke havde symptomer. Patienter med respons havde lave koncentrationer af S-HER2, og de patienter der døde havde 100 gange det normale. Det afspejler, om behandlingen virker eller ej,” siger han.

”Ved yderligere tilbagefald, fik patienterne ny, targeteret behandling, og vi har kunnet behandle dem 3 gange med effekt. Nogle fik ikke recidiv igen, og de var faktisk raske,” siger Ivan Brandslund, ”og nu kan vi endda skifte behandling, fordi der er kommet nye midler, som Lapatinib, der går ind i cellen, hvor trastuzumab kun kan blokere vækstreceptorerne på cellens yderside.”

Sikker prediktiv værdi

”Det var grundlaget for det hele. Vi tænkte, at vi kunne systematisere denne test – de andre havde en stor pærevælling af patienter. Men vi tog de patienter, der havde HER2, hvor testen var god, og så fulgte vi andre HER- positive eller HER2-negative patienter, og gjorde det op separat. Vi kunne se, at den prediktive værdi er meget sikker, vi har en analysevariation på 2-3 procent. Det er rørende lidt,” siger Ivan Brandslund.

”Onkologerne blev interesserede, for det tog 4 måneder, inden de kunne se metastaserne på billeder, mens testen viste det, før patienterne fik symptomer. Så de bestemte, at de ville begynde at bruge analysen, og testen har de sidste år været rutine på Vejle Sygehus.”

Dobbelttjekker hinanden

Nu skal et international, klinisk studie undersøge, om testen virker, som man har vist det i Vejle. Der skal indgå 200 kvinder med HER2-positiv brystkræft i forsøget, og deltagerne er hospitaler i USA, Paris, Hamborg og London.

Undersøgelsen er finansieret af det amerikanske biotekfirma Nuclear Biotechnologies i Boston, som i sin tid købte rettighederne af Siemens. Det kan godt gå hen og blive et kup for firmaet, for, som Ivan Brandslund bemærker med et skævt smil:

”Testen koster 50 kr. nu, men kan vi bevise værdien med undersøgelsen, kommer den måske til at koste 1000 kr.”

Men perspektiverne er også store. Hvert år bliver over 4000 danske kvinder diagnosticeret med brystkræft, og 20 procent af dem er HER2-positive, ca. 800. Dermed forventes testen kunne redde ca. 200 kvinder om året. På verdensplan får 1.67 mio. kvinder brystkræft hvert år, og tilsvarende vil ca. 20 procent af dem kunne få glæde af testen.

Lige nu arbejder man i Vejle med at kontrollere en ny analysemetode, som Nuclear Biotechnologies har udviklet: ”Vi sender prøver, hvor vi har målt koncentrationerne, til kræftafdelingerne på John Hopkins Hospital i Baltimore og Ontario University Hospital i Canada, der så skal kunne finde de samme målinger. Siden gentages de i Hamburg og Paris. Vi dobbelttjekker hinanden,” siger Ivan Brandslund.

Projektet har foreløbig resulteret i to afsluttede Phd’er og 12 artikler internationalt 

EVALUERING AF PATIENTANSVARLIG LÆGE

Vigtigste erfaring: Vi må forventningsafstemme

Det er vigtigt at afstemme forventninger med patienterne, når de får tildelt en patientansvarlig læge (PAL). Det er en af de vigtigste erfaringer, som nogle af landets onkologiske afdelinger har gjort sig cirka to år inde i implementeringen af PAL.

Læs mere ...

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift