Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Test viser brystkræftrecidiv 4 måneder før hidtil muligt

Et udviklingssamarbejde mellem Biokemisk Afdeling, Mammacentret, Patologisk Afdeling og Onkologisk Afdeling på Vejle Hospital er resulteret i en test, der med stor sikkerhed kan vise, om kvinder, der er behandlet for HER2 positiv brystkræft, har recidiv, 4 måneder før det kan ses på noget billedmedie.

Dermed kan onkologerne behandle tilbagefald på et langt tidligere stadie end før, og testen har været standard på Vejle Hospital det sidste år.

HER2-positiv brystkræft er karakteriseret ved, at overfladen på kræftcellerne har et meget stort antal HER2-receptorer, der overstimulerer cellerne, så de begynder at dele sig ukontrolleret. HER2 er overudtrykt i 15-20 procent af alle tilfælde af brystkræft og kan måles i serum som S-HER2. Og det er det, testen går ud på.

Men der fandtes faktisk allerede en test, som havde været tilgængelig i mange år, nemlig Enzyme Linked Immunosorbent Assay (ELISA), fortæller laboratoriechef, professor Ivan Brandslund, Laboratoriecentret Vejle Sygehus: ”Vi har hverken opfundet eller udviklet testen, kun finpudset den, for metoden fandtes. Man havde ganske vist afprøvet den flere steder, men resultaterne strittede i alle retninger, og konklusionen var, at den var uanvendelig.”

Det syntes Ivan Brandslund godt nok var mærkeligt, og for omkring 9 år siden begyndte han at kigge på undersøgelsesmetoderne, og hvordan man havde karakteriseret patienterne. Og det hang slet ikke sammen:

Dårlig standardisering

”De havde ikke målt ikke de samme koncentrationer, men man skal kunne måle samme koncentration i en kvinde, uanset hvor den måles, og en diagnostisk metode skal være standardiseret, hvad angår kvalitet, bias, og kalibrering. Ellers kan man ikke finde samme tal på samme prøve – men det er kravet til analyser,” siger han.

I Vejle havde de problemer med standardiseringen og fik hjælp af Siemens, der stillede reagenser til en stor laboratoriemaskine, Centaur, til rådighed.

”Vi startede med at tage væv ud fra brystkræftpatienter, og målte i vævet for at se koncentrationen af HER2-receptorer,” siger Ivan Brandslund.

”Vi fandt voldsomme koncentrationer i forhold til det normale væv, helt op til 100 gange så mange vækstreceptorer, så vi tænkte, at det måtte man også kunne måle i blodet.

Vi fulgte 50 patienter over 7 år og kunne vise, at koncentrationen af S-HER2 faldt til det normaler hos patienter med metastaseret brystkræft, der responderede på behandlingen med trastuzumab, og at det holdt sig op til 3 år, hvis de ikke havde symptomer. Patienter med respons havde lave koncentrationer af S-HER2, og de patienter der døde havde 100 gange det normale. Det afspejler, om behandlingen virker eller ej,” siger han.

”Ved yderligere tilbagefald, fik patienterne ny, targeteret behandling, og vi har kunnet behandle dem 3 gange med effekt. Nogle fik ikke recidiv igen, og de var faktisk raske,” siger Ivan Brandslund, ”og nu kan vi endda skifte behandling, fordi der er kommet nye midler, som Lapatinib, der går ind i cellen, hvor trastuzumab kun kan blokere vækstreceptorerne på cellens yderside.”

Sikker prediktiv værdi

”Det var grundlaget for det hele. Vi tænkte, at vi kunne systematisere denne test – de andre havde en stor pærevælling af patienter. Men vi tog de patienter, der havde HER2, hvor testen var god, og så fulgte vi andre HER- positive eller HER2-negative patienter, og gjorde det op separat. Vi kunne se, at den prediktive værdi er meget sikker, vi har en analysevariation på 2-3 procent. Det er rørende lidt,” siger Ivan Brandslund.

”Onkologerne blev interesserede, for det tog 4 måneder, inden de kunne se metastaserne på billeder, mens testen viste det, før patienterne fik symptomer. Så de bestemte, at de ville begynde at bruge analysen, og testen har de sidste år været rutine på Vejle Sygehus.”

Dobbelttjekker hinanden

Nu skal et international, klinisk studie undersøge, om testen virker, som man har vist det i Vejle. Der skal indgå 200 kvinder med HER2-positiv brystkræft i forsøget, og deltagerne er hospitaler i USA, Paris, Hamborg og London.

Undersøgelsen er finansieret af det amerikanske biotekfirma Nuclear Biotechnologies i Boston, som i sin tid købte rettighederne af Siemens. Det kan godt gå hen og blive et kup for firmaet, for, som Ivan Brandslund bemærker med et skævt smil:

”Testen koster 50 kr. nu, men kan vi bevise værdien med undersøgelsen, kommer den måske til at koste 1000 kr.”

Men perspektiverne er også store. Hvert år bliver over 4000 danske kvinder diagnosticeret med brystkræft, og 20 procent af dem er HER2-positive, ca. 800. Dermed forventes testen kunne redde ca. 200 kvinder om året. På verdensplan får 1.67 mio. kvinder brystkræft hvert år, og tilsvarende vil ca. 20 procent af dem kunne få glæde af testen.

Lige nu arbejder man i Vejle med at kontrollere en ny analysemetode, som Nuclear Biotechnologies har udviklet: ”Vi sender prøver, hvor vi har målt koncentrationerne, til kræftafdelingerne på John Hopkins Hospital i Baltimore og Ontario University Hospital i Canada, der så skal kunne finde de samme målinger. Siden gentages de i Hamburg og Paris. Vi dobbelttjekker hinanden,” siger Ivan Brandslund.

Projektet har foreløbig resulteret i to afsluttede Phd’er og 12 artikler internationalt 

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.