Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Kemoterapi kan undgås efter operation ved tidlig brystkræft

ASCO: Et fase III klinisk studie præsenteret på dette års ASCO vil ifølge forskerne bag med omgående effekt kunne ændre ved behandlingen af brystkræft i de tidlige stadier.

Fremover vil en diagnostisk test være afgørende for lægernes behandlingsvalg. Et fase-III studie (Abstract LBA1) viser nemlig, at de fleste kvinder med hormon-receptor-positiv, HER2-negativ, lymfeknude-negativ brystkræft på et tidligt stadie og med en ’middel-score’ på en ’21-tumor gen-ekspressiv test’ (Oncotype DX Breast Recurrence Score) ikke behøver at gennemgå kemoterapi efter operation. Studiet fandt ingen øget sygdomsfri overlevelse ved at tilføje kemoterapi til hormonterapien hos den gruppe patienter.

”Det betyder, at tusindvis af kvinder fremover vil kunne undgå behandling med kemoterapi med de mange bivirkninger, som behandlingen medfører – og det uden at gå på kompromis med de langsigtede resultater,” udtaler ASCO-ekspert Harold Burstein, MD, PhD, FASCO.

Halvdelen af alle brystkræft-tilfælde er hormon-receptor-positive, HER2-negative og lymfeknude-negative. Og studiet viser, således at kemoterapi kan undgås i omkring 70 procent af alle tilfælde af brystkræft – og at behandling med kemoterapi kan begrænses til de 30 procent, som ser ud til at ville få gavn af behandlingen.

Baseret på data fra adskillige tidligere udførte studier, er Oncotype DX Breast Recurrence Score velegnet som prognostisk værktøj til at forudsige sandsynligheden for, om brystkræften vender tilbage inden for ti år – og også til at forudsige, hvilke patienter, som sandsynligvis vil have størst gavn af behandling med kemoterapi. Testen bliver udført på baggrund af en biopsi fra tumor. Kvinder med en lav score (0-10) vil typisk udelukkende modtage hormonterapi – og de, som har en høj score (26-100) vil modtage hormoneterapi og kemoterapi.

Resultaterne af studiet vil få en øjeblikkelig og afgørende betydning for klinisk praksis: Tusindvis af kvinder vil nemlig fremover blive skånet for at gennemgå behandling med kemoterapi. Studiet er et det største brystkræft-studier nogensinde – og også det første præcisionsmedicinske kliniske forsøg, som er blevet udført.

Over 10.000 deltagere

The Trial Assigning IndividuaLized Options for TReatment (TAILORx) (ClinicalTrials.gov Identifier: NCT00310180) omfattede 10.273 kvinder med hormonreceptor positiv, HER2-negativ, lymfeknude negativ brystkræft – hvilket er den mest udbredte form for brystkræft. Ud af dem havde 6.711 en middel ’Recurrence score’ på 11-25 og blev tilfældigt udvalgt til at modtage enten hormonterapi alene eller hormonterapi og kemoterapi. Det primære endepunkt var sygdomsfri overlevelse.

Ved en opfølgning efter syv et halvt år mødte studiet sit primære predefinerede endepunkt. Indikationen var, at hormonterapi alene ikke var mindre effektivt end kemoterapi plus hormonterapi hos kvinder med en ’Recurrence Score’ på 11-25. Ni år efter var resultaterne identiske i begge arme af studiet i forhold til sygdomsfri overlevelse (83.3 % versus 84.3 %), ’distant recurrence’ (94.5% vs. 95.0%), og overall survival/OS (93.9 % vs. 93.8 %), hvilket indikerede, at der ikke var nogen fordel ved at tilføje kemoterapi til hormonterapi. Man fandt dog, at kvinder, som var 50 år eller yngre og som havde en ’Recurrence Score’ på 16-25, ville have nogen gavn af kemoterapi.

Ifølge forskerne bag studiet er det derfor anbefalelsesværdigt, at følgende grupper af kvinder med brystkræft bliver skånet for kemoterapi fremover:

  • Alle kvinder, som er ældre end 50 med hormonreceptor positiv brystkræft, hvis brystkræft er HER2-negativ og lymfeknude negativ og som har en ’Recurrence Score’ fra 0 til 25 (Omkring 85 % af alle kvinder med brystkræft befinder sig i denne gruppe.)
  • Alle kvinder som er 50 år eller yngre med hormonreceptor positiv, HER2-negativ, lymfeknudenegativ brystkræft og en ‘Recurrence Score’ på 0 til 15 (omkring 40 % af alle kvinder med brystkræft befinder sig i denne gruppe.)

Kultur

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.

UDSTILLING: Steno Museets nye udstilling 'Den Oversete Krop' sætter fokus på konsekvenserne af, at biologiske kvindekroppe i århundreder har været overset i medicinsk forskning. Blandt udstillingens mest markante installationer er verdens største strikkede moderkage af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton.

UDSTILLING: Der begynder nu en digitalisering af effekter fra Dansk Sygeplejehistorisk Museum, så sygeplejerskernes historie kan følges online fra 2026.

KULTUR-TEMPERATUR: Trine Lind bruger ofte museer til at holde 1:1 møder, både med faglige og personlige relationer. ”Jeg har et årskort til SMK (Statens Museum for Kunst, red.), som ligger tæt på Rigshospitalet. Her tager jeg tit ned og har forskellige møder. Det er en god måde også at bruge et museum på,” fortæller hun.

UDSTILLING: I en kælder i Hillerød kan man få udvidet sin horisont, hvis man er interesseret i medicinens historie. Her bor nemlig Dansk Farmacihistorisk Samling, som siden 2015 har haft åbent for offentligheden hver tirsdag. Her kan interesserede se både tabletmaskiner og kigge på en flaske mumie-pulver, som var et stort nummer inden for folkemedicinen for omkring 200 år siden.

STREAMING: En ny dokumentar lader os følge en amerikansk tech-milliardærs forsøg på at bruge moderne medicinske teknologier til at undgå døden. Hans biologiske alder falder, og hans biohacking-projekt spreder sig lige nu til resten af verden, hvor millioner følger hans fysiske resultater, køber hans kostbare kosttilskud og deltager i hans Don’t Die-arrangementer.

STREAMING: Ny dokumentar berører seeren med en stærk fortælling om Superman-skuespilleren Christopher Reeve, der efter en rideulykke levede resten af sit liv i en kørestol på grund af en ryggradslammelse. ’Super/Man: The Christopher Reeve Story’  går i tårekanalerne, men er også en smule flyvsk.

BØGER: Farmaceut og ph.d. og tidligere forsker på Novo Nordisk Anette Sams forklarer i sin nye populærvidenskabelige bog, hvordan kroppen, hvis den aktiveres korrekt, selv kan producere og udnytte de stoffer, der ligger til grund for slankemedicin som Wegovy. Bogen er særligt relevant som supplement til behandling, men kan også være et alternativ til de dyre medicinske løsninger for personer med mindre alvorlige vægt- eller stofskifteproblemer.

BØGER: Overlæge og virusforsker Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut og adjungeret professor ved Syddansk Universitet (SDU) forsøger i en ny bog at vise mennesket bag lægen og forskeren. Men desværre undgår den ellers humoristiske virolog og prisbelønnede kommunikator at udforske de af fagets, pandemiens og livets store spørgsmål, som kunne have gjort hans selvportræt mere komplekst, nuanceret og interessant for andre.

BØGER: I ´Klarlund og Kandis på kur´ kombinerer professor Bente Klarlund og Kandis-forsanger Johnny Hansen videnskab og personlige erfaringer for at motivere til en sundere livsstil gennem små, holdbare ændringer. Bente Klarlund Pedersens inddragelse af den folkekære Johnny Hansen er godt fundet på.