AI-model finder alle tilfælde af modermærkekræft i nyt studie

Skrevet af Signe Juul Kraft den 17. november 2023. Skrevet i Hudkræft.

En model baseret på kunstig intelligens (AI) kan opdage tilfælde af modermærkekræft med 100 procents nøjagtighed, viser nyt studie. I studiet opdagede modellen mere end 99 procent af alle hudkræfttilfælde og 92,5 procent af præcancerøse læsioner.

Undersøgelsen, som blev præsenteret på European Academy of Dermatology and Venereology Congress den 12. oktober, og endnu ikke er blevet offentliggjort, vurderede 22.356 patienter med mistanke om hud kræftformer over en 2,5-årig periode. Patienterne var blevet henvist af deres praktiserende læger. I studiet tog forskerne billeder af de mistænkelige områder og uploadede dem til AI-softwaren. AI's vurdering blev derefter delt med en hudlæge.

Modellen havde en følsomhed på 100 procent i forhold til påvisning af modermærkekræft (59 ud af 59 identificerede tilfælde), mens den fandt 99,5 procent af alle hudkræfttilfældene (189 ud af 190) og 92,5 procent af præcancerøse læsioner (541 ud af 585). I løbet af undersøgelsens periode på ti måneder sparede sundhedssystemet mere end 1.000 ansigt-til-ansigt-konsultationer, hvilket frigjorde hudlægernes tid til at fange flere kræftformer og betjene flere patienter.

Den testede model er tredje version af AI-softwaren og markerer en væsentlig forbedring fra den første model, som blev testet i 2021. Den første model påviste 85,9 procent af modermærkekræfttilfælde, 83,8 procent af alle hudkræftformer og 54,1 procent af præcancerøse læsioner.

Hudlægerne kan ikke undværes

Selvom dataene er opmuntrende, bemærker forskerholdet bag studiet, at AI ikke bør bruges som et selvstændigt detektionsværktøj uden støtte fra en dermatolog. Af basalcellekarcinomtilfældene blev et enkelt tilfælde overset ud af 190, hvilket senere blev identificeret via en hudlæge. Dette viser et behov for at have passende klinisk tilsyn med AI, påpeger forskerne.

Roxana Daneshjou, som er hudlæge ved Stanford University, USA, påpeger desuden over for Medscape, at læger kan indsamle mere dybdegående information under en personlig undersøgelse, end AI kan få ud af et billede. Læger kan undersøge hudens tekstur, inddrage patientens historie og tage billeder med speciel belysning og forstørrelse. Hun mener også, at AI'en skal blive bedre til at udelukke malignitet. I denne undersøgelse identificerede AI 75 procent af godartede læsioner.

”Unødvendige biopsier koster penge og forårsager stress og ardannelse. Den byrde ønsker vi ikke at øge. Men hvis AI-software som den type, der blev brugt i undersøgelsen, viser sig lige så nøjagtig i større, mere forskelligartede stikprøve-studier, kan det være et stærkt værktøj. Og hvis AI også bliver god til at finde malignitet og udelukke det, vil det være en sejr," siger Roxana Daneshjou til Medscape.

AI-model finder alle tilfælde af modermærkekræft i nyt studie

En model baseret på kunstig intelligens (AI) kan opdage tilfælde af modermærkekræft med 100 procents nøjagtighed, viser nyt studie. I studiet opdagede modellen mere end 99 procent af alle hudkræfttilfælde og 92,5 procent af præcancerøse læsioner.

Hudlægerne kan ikke undværes

Det så rigtig godt ud, da sundhedsminister Sophie Løhde (V) med baggrund i Kræftplan V instruerede regionerne i at samle deres regionale lægemiddelkomiteer i et enstrenget organ. Med et trylleslag kunne vi undgå regionale uligheder, når det gælder adgang til lægemidler.

Så skete det – det første betydende lægemiddel trækkes fra på mandag ud af det danske marked. For tiden er mere end 2.000 patienter ellers i behandling med det, fordi de har betydelige udfordringer med deres kolesterol.

Aktuelt spirer en debat om det danske Medicinråd, som i stigende grad har nej-hatten på. Til ugunst for danske patienter og til stor fordel for regionernes økonomi.

Lørdag 14. marts klokken 9.30 samles Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) på Hotel Comwell Kellers Park i Børkop med udsigt over Vejle Fjord. Her skal selskabet vælge ny formand, efter at Bolette Friderichsen har valgt at stoppe.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: I slutningen af januar blev Cees Stavenuiter udpeget som næstformand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). Gennem sine kulturoplevelser holder han fast i at være den lidt naive idealist, der husker sig selv på sine idealer.

BØGER: Forstå dit nervesystem, så du ved, hvordan du skal reagere, når det bliver overbelastet. Det er hensigten med ny bog, men uklar formidling mudrer forståelsen.

STREAMING: ’Pulse’ er en sæbeopera, der ønsker at favne både det kliniske liv på en akutafdeling og en speget kærlighedsaffære mellem to læger, som har udviklet sig til sag for HR. Der er dog ikke noget tidspunkt, hvor serien kan undslippe fornemmelsen af tarveligt B-fjernsyn.

KULTUR-TEMPERATUR: Cykling er professor Andreas Røders store lidenskab uden for det urologiske speciale. Han misser sjældent TV-tid under Tour de France og har for nylig læst bogen om ’Rolf og Ritter’, TV2’s mangeårige kommentatorer under det store cykelløb.

TV: Fire unge medicinstuderende bliver ramt af kræft efter arbejde med dissektion af lig. DR-dokumentaren ’Den giftige tvivl’ afsøger grundigt, om formaldehyd kan være en overset sundhedsrisiko. Det er flot journalistik, der gør en forskel.

KULTUR-TEMPERATUR: Colitis-Crohn Foreningens nye direktør Mogens Damgaard elsker at se fodbold og er loyal fan af FCK – også selvom det går skidt for fodboldholdet for tiden.

BØGER: ´Besat af bakterier´ er en medrivende og vidensmættet fortælling om bakteriernes verden, der forener personlig erfaring, medicinhistorie og banebrydende forskning.

KULTUR-TEMPERATUR: Administrerende direktør Lars Pram fra Danmarks Apotekerforening har årskort til Glyptoteket. Han holder af at besøge det københavnske museum, da det får kunst og arkitektur til at gå op i en højere enhed.

BØGER: I sin nye bog ’Art Cure’ argumenterer britisk professor for, at kunst, kultur og kreativ deltagelse er en reel sundhedsressource, der bør integreres i sundhedsvæsnet.

BØGER: Læge, psykolog og journalist vil vejlede pårørende til stressramte med ny bog. Det er prisværdigt, men et fastlåst syn på årsagen til stress blokerer for nuanceret hjælp.