Skip to main content

 

AI-model finder alle tilfælde af modermærkekræft i nyt studie

En model baseret på kunstig intelligens (AI) kan opdage tilfælde af modermærkekræft med 100 procents nøjagtighed, viser nyt studie. I studiet opdagede modellen mere end 99 procent af alle hudkræfttilfælde og 92,5 procent af præcancerøse læsioner.

Undersøgelsen, som blev præsenteret på European Academy of Dermatology and Venereology Congress den 12. oktober, og endnu ikke er blevet offentliggjort, vurderede 22.356 patienter med mistanke om hud kræftformer over en 2,5-årig periode. Patienterne var blevet henvist af deres praktiserende læger. I studiet tog forskerne billeder af de mistænkelige områder og uploadede dem til AI-softwaren. AI's vurdering blev derefter delt med en hudlæge.

Modellen havde en følsomhed på 100 procent i forhold til påvisning af modermærkekræft (59 ud af 59 identificerede tilfælde), mens den fandt 99,5 procent af alle hudkræfttilfældene (189 ud af 190) og 92,5 procent af præcancerøse læsioner (541 ud af 585). I løbet af undersøgelsens periode på ti måneder sparede sundhedssystemet mere end 1.000 ansigt-til-ansigt-konsultationer, hvilket frigjorde hudlægernes tid til at fange flere kræftformer og betjene flere patienter.

Den testede model er tredje version af AI-softwaren og markerer en væsentlig forbedring fra den første model, som blev testet i 2021. Den første model påviste 85,9 procent af modermærkekræfttilfælde, 83,8 procent af alle hudkræftformer og 54,1 procent af præcancerøse læsioner.

Hudlægerne kan ikke undværes

Selvom dataene er opmuntrende, bemærker forskerholdet bag studiet, at AI ikke bør bruges som et selvstændigt detektionsværktøj uden støtte fra en dermatolog. Af basalcellekarcinomtilfældene blev et enkelt tilfælde overset ud af 190, hvilket senere blev identificeret via en hudlæge. Dette viser et behov for at have passende klinisk tilsyn med AI, påpeger forskerne.

Roxana Daneshjou, som er hudlæge ved Stanford University, USA, påpeger desuden over for Medscape, at læger kan indsamle mere dybdegående information under en personlig undersøgelse, end AI kan få ud af et billede. Læger kan undersøge hudens tekstur, inddrage patientens historie og tage billeder med speciel belysning og forstørrelse. Hun mener også, at AI'en skal blive bedre til at udelukke malignitet. I denne undersøgelse identificerede AI 75 procent af godartede læsioner.

”Unødvendige biopsier koster penge og forårsager stress og ardannelse. Den byrde ønsker vi ikke at øge. Men hvis AI-software som den type, der blev brugt i undersøgelsen, viser sig lige så nøjagtig i større, mere forskelligartede stikprøve-studier, kan det være et stærkt værktøj. Og hvis AI også bliver god til at finde malignitet og udelukke det, vil det være en sejr," siger Roxana Daneshjou til Medscape.  

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Præ-introlæge Amanda Palbo har 34.000 følgere på Instagram, hvor hun tilbyder et humoristisk og afslappet kighul ind til arbejdslivet i sundhedsvæsnet. Hun leder efter den helt rette balance mellem underholdning og faglighed og ønsker at få folk til at forstå forskellen mellem anekdoter og evidens.

UDSTILLING: Den anerkendte fotograf Petra Kleis udstiller på Rigshospitalet. Hendes billeder lader unge med handicap og kronisk sygdom fortælle deres historie.

KULTURKASSEN: DR har i programmet ”Ni børn – nul skole” besøgt en familie med ni børn, som bliver ”unschoolet” og hjemmepasset. Det er et fascinerende indblik i en anderledes tilværelse.

TV: Lone Scherfigs ’Dag & nat’ er rykket fra føde- til børneafdelingen i ny sæson. Afsnittene er underholdende, men skildringen af hospitalslivet virker for gennemsyret af personalets familiære og personlige problemer til, at serien virker ægte eller troværdig.

UDSTILLING: ’Rest and Routine – Duet for Sanatorium and Modern Hospital’ hedder en udstilling, der er en kunstnerisk undersøgelse af hospitalsrummet og kan opleves i Nikolaj Kunsthal fra 6. februar.

KULTUR-TEMPERATUR: 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd (DSR), Harun Demirtas, glæder sig til 14. februar. Da er der dansk Melodi Grand Prix (MGP). Harun Demirtas er nemlig ikke blot fagpolitisk aktiv som central leder i DSR og Din Sundhedsfaglige A-Kasse, han har også siddet som næstformand i den danske MGP-fanklub.

BØGER: Claus Bøjes ærlige digte om alderdommens forfald lyser op med kulsort humor. Digtene er i samspil med fine vignetter og desværre også med unødvendige citater fra åndsfæller.

BØGER: Fem jordemødre og filosoffer skriver fødslen ind som et grundvilkår i menneskelivet. Den er fremragende. Det er en bog, man læser med den stille forundring: Hvorfor er den først skrevet nu?

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet ”Cirklens karikatur” – en skønlitterær roman om en lidt tør psykiater, der bliver indhentet af sin egen diagnose. Selv har han 30 års erfaring i psykiatrien og bruger bogen til at få fortalt sin mening om psykiatrien i dag.

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet en skønlitterær fortælling om – ja, netop om psykiatrien. Det er en spændende historie, men den har lidt for mange lag, og temposkiftet i slutningen af bogen bliver lige lovlig hæsblæsende.