Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

AI-model finder alle tilfælde af modermærkekræft i nyt studie

En model baseret på kunstig intelligens (AI) kan opdage tilfælde af modermærkekræft med 100 procents nøjagtighed, viser nyt studie. I studiet opdagede modellen mere end 99 procent af alle hudkræfttilfælde og 92,5 procent af præcancerøse læsioner.

Undersøgelsen, som blev præsenteret på European Academy of Dermatology and Venereology Congress den 12. oktober, og endnu ikke er blevet offentliggjort, vurderede 22.356 patienter med mistanke om hud kræftformer over en 2,5-årig periode. Patienterne var blevet henvist af deres praktiserende læger. I studiet tog forskerne billeder af de mistænkelige områder og uploadede dem til AI-softwaren. AI's vurdering blev derefter delt med en hudlæge.

Modellen havde en følsomhed på 100 procent i forhold til påvisning af modermærkekræft (59 ud af 59 identificerede tilfælde), mens den fandt 99,5 procent af alle hudkræfttilfældene (189 ud af 190) og 92,5 procent af præcancerøse læsioner (541 ud af 585). I løbet af undersøgelsens periode på ti måneder sparede sundhedssystemet mere end 1.000 ansigt-til-ansigt-konsultationer, hvilket frigjorde hudlægernes tid til at fange flere kræftformer og betjene flere patienter.

Den testede model er tredje version af AI-softwaren og markerer en væsentlig forbedring fra den første model, som blev testet i 2021. Den første model påviste 85,9 procent af modermærkekræfttilfælde, 83,8 procent af alle hudkræftformer og 54,1 procent af præcancerøse læsioner.

Hudlægerne kan ikke undværes

Selvom dataene er opmuntrende, bemærker forskerholdet bag studiet, at AI ikke bør bruges som et selvstændigt detektionsværktøj uden støtte fra en dermatolog. Af basalcellekarcinomtilfældene blev et enkelt tilfælde overset ud af 190, hvilket senere blev identificeret via en hudlæge. Dette viser et behov for at have passende klinisk tilsyn med AI, påpeger forskerne.

Roxana Daneshjou, som er hudlæge ved Stanford University, USA, påpeger desuden over for Medscape, at læger kan indsamle mere dybdegående information under en personlig undersøgelse, end AI kan få ud af et billede. Læger kan undersøge hudens tekstur, inddrage patientens historie og tage billeder med speciel belysning og forstørrelse. Hun mener også, at AI'en skal blive bedre til at udelukke malignitet. I denne undersøgelse identificerede AI 75 procent af godartede læsioner.

”Unødvendige biopsier koster penge og forårsager stress og ardannelse. Den byrde ønsker vi ikke at øge. Men hvis AI-software som den type, der blev brugt i undersøgelsen, viser sig lige så nøjagtig i større, mere forskelligartede stikprøve-studier, kan det være et stærkt værktøj. Og hvis AI også bliver god til at finde malignitet og udelukke det, vil det være en sejr," siger Roxana Daneshjou til Medscape.  

Kultur

FILM: 2025 har budt på en stærk bølge af film, der kredser om sundhed, sygdom og menneskelig sårbarhed. Men glem alt om tør fagformidling og støvede diagnoser – her handler det om liv og død, skyld og skønhed, skæbner og samfund. Medicinske Tidsskrifter har udvalgt de fem film, vi har syntes bedst om. Filmene kan stadig ses i biografer, på festivaler og/eller streames.

Mangler feriekufferten lidt indhold, der både oplyser og inspirerer? Medicinske Tidsskrifter har udvalgt fem bøger fra 2025, som alle har fået 5 ud af 6 stjerner i anmeldelserne.

KULTUR-TEMPERATUR: Line Uhrenholt, der netop har modtaget Gigtforeningens Ung Forskertalentpris 2025, tog i 2024 til Stockholm for at opleve en koncert med det amerikanske popfænomen Taylor Swift. 60.000 fans sang med på alle hendes hits, og det blev en oplevelse, som den nordjyske læge og gigtforsker aldrig glemmer.

BØGER: Historiker Jesper Romme Fischers roman om døden i København i perioden 1860-1890 er både makaber og menneskelig – og trækker læseren ned i mørket med poetisk realisme.

KULTUR: Er der plads til forskellighed og diversitet for læger og patienter? Forening af yngre læger med normkritisk dagsorden inviterer til debat og workshop om fremtidens sundhedsvæsen på landets største festival, Roskilde Festival.

FILM: En ny dansk film tager os hele vejen med ind til de intime rutiner, det hårde slid og de menneskelige omkostninger, der kan være forbundet med omsorgsarbejde. Empatien og engagementet bag filmen er mærkbar, men filmen er også hård kost at sidde igennem.

KULTUR-TEMPERATUR: Bogaktuelle Per Thor Straten fra Nationalt Center for Cancer Immunterapi har sunget i mange år, indtil hans stemme mistede en oktav for 10 år siden. Han nyder stadig at tage til koncert, og hans seneste gode oplevelse var med Big Apple Big Band på en lille café på Frederiksberg.

DANS: Pioner-projektet ´Fod på Gulv´ introducerer folkedans til mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel. Et fokus på samvær frem for regelret perfektion er en af hemmelighederne bag tilbuddet, som snart bliver udbredt til hele landet.

KULTUR-TEMPERATUR: DR-dokumentaren ‘Hvem griber Sarah?’ skildrer fint, hvordan et meget specialiseret psykiatrisk system kan være dysfunktionelt trods de bedste intentioner. Det mener Dansk Psykiatrisk Selskabs forperson Merete Nordentoft.

KULTUR: Professor, overlæge Bente Klarlund og dansktop-musiker Johnny Hansen modtager Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør 2025. Makkerparret vinder prisen for deres bog ’Klarlund og Kandis på kur – forever’. Her kombinerer de forskning med praksisnære råd og skaber et folkeligt fællesskab om sundhed, vurderer Danske Regioners dommerpanel.