Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Immunterapi på vej til patienter med leverkræft

ESMO: Immunterapi er så lovende en mulighed for patienter med leverkræft, at den formentlig vil være tilgængelig for patienter med avanceret leverkræft inden for et års tid, mener professor Per Pfeiffer fra Odense Universitetshospital.

Per Pfeiffer var chair på en session ved ESMO-kongressen i Barcelona, hvor to af de lovende studier blev fremlagt.

I det ene studie, fase III-studiet CheckMate459 (Abstrakt LBA38), havde man sammenlignet immunterapien Opdivo (nivolumab) i første linje med standardbehandlingen mod leverkræft, Nexavar (sorafenib), hos patienter med avanceret leverkræft.

Selvom det primære endepunkt, samlet overlevelse (OS), ikke helt opnåede statistisk signifikans sammenlignet med Nexavar, viste Opdivo klinisk betydningsfulde forbedringer i både OS, samlet respons (ORR) og komplet respons (CR) som førstelinjebehandling mod leverkræft. I alt viste dataene fra CheckMate459, at Opdivo gav to måneder længere overlevelse end Nexavar.

Spørgsmålet er nu, om en overlevelsesgevinst på to måneder er nok til, at myndighederne vil godkende lægemidlet, påpeger Per Pfeiffer.

”To måneder er ofte der, hvor grænsen går, når et dyrt lægemiddel skal godkendes. En måned er for lidt, seks måneder er godt – men hvad med to måneder? Og hvad hvis det er to måneder med færre bivirkninger? Studiet viser, at der var lidt længere overlevelse, færre bivirkninger og bedre livskvalitet for de patienter, der fik immunterapi. Derfor mener jeg, at man selvfølgelig skal anmode om, at det bliver godkendt, også i Danmark,” siger Per Pfeiffer.

I CheckMate459 blev 743 leverkræftpatienter randomiseret til behandling med enten Opdivo eller Nexavar, med en minimumsopfølgning på 22,8 måneder ved data cut off. Resultaterne viste, at ORR var 15 procent for Opdivo (14 patienter med CR) og syv procent for Nexavar (fem patienter med CR).

Behandlingsrelaterede bivirkninger af grad 3/4 blev rapporteret i 81 patienter (22 procent) i Opdivo-armen og 179 patienter (49 procent) i Nexavar- armen og førte til seponering hos hhv. fire og otte procent i de to grupper. 140 patienter (38 procent) i Opdivo-armen og 170 patienter (46 procent) i Nexavar-armen modtog efterfølgende behandling.

Immunterapi i kombination med Avastin

I det andet studie, som er et lille randomiseret fase II-studie, har man også undersøgt immunterapi mod leverkræft, denne gang i form af Tecentriq (atezolizumab), i kombination med Avastin (bevacizumab).

I studiet blev 60 tidligere ubehandlede patienter med ikke-resektabel leverkræft randomiseret til Tecentriq og Avastin (gruppe F1), mens 59 patienter fik Tecentriq alene. Resultaterne viste, at der var en statistisk signifikant forbedring i det primære endepunkt, median progressionsfri overlevelse (PFS), for Tecentriq plus Avastin. Her var PFS 5,6 måneder mod 3,4 måneder med Tecentriq alene.

”Der er endnu kun en kort opfølgning, men det ser ud som om, at kombinationsbehandlingen holder sygdommen væk i længere tid,” siger Per Pfeiffer.

Bivirkninger forekom hos 41 (68 procent) af de patienter, som fik Tecentriq plus Avastin, og hos 24 (41 procent) af patienterne, der fik Tecentriq alene. Bivirkninger af grad 3-4 forekom hos 12 (20 procent) af patienterne, der fik Tecentriq og Avastin og hos tre (fem procent) af patienterne, der fik Tecentriq alene.

Den acceptable sikkerhedsprofil sammen med PFS-fordelen tyder på, at Tecentriq plus Avastin er en lovende førstelinjemulighed for leverkræft, konkluderer forskerne bag undersøgelsen.

Forskere kortlægger proteinnetværk bag tumorvækst i lungerne

Forskere fra Københavns Universitet har som de første i verden kortlagt de netværk af proteiner, der kontrollerer de signalveje, som kræftceller bruger til at sprede sig i lungevævet. Studiet skal bruges til at forbedre eksisterende kræftbehandling og udvikle nye lægemidler.

Læs mere ...

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift