Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


”Vi har haft udfordringer med, at vores røntgenafdeling har været overbebyrdet, så vi har måttet bede de lokale sygehuse om at lave scanninger af patienterne. Det vil uundgåeligt forsinke udredningen. Tidligere var kvaliteten af undersøgelserne ikke altid så god, blandt andet fordi vi ikke var gode nok til at instruere lokalsygehusene i, hvordan de skulle lave dem. Men det er blevet meget bedre,” siger Peter Nørgaard Larsen.

Ventetiden til operation for lever- og galdevejskræft er længere på Sjælland end i resten af landet

Rigshospitalet opererer lever- og galdevejskræftpatienter fra hele Sjælland, men lever ikke op til kræftpakkeforløbets operationsventetider. Det er påfaldende, at der er så store forskelle mellem Rigshospitalet og landets øvrige afdelinger, lyder det i rapport.

Af pakkeforløbet for kræft i bugspytkirtel, galdegange og lever fremgår det, at der maksimalt bør gå 43 dage fra henvisning til operation. Alligevel må næsten hver tredje sjællandske patient med levekræft, galdevejskræft eller kolorektale levermetastaser vente mere end 43 dage, før de bliver opereret for deres kræftsygdom.

Det fremgår af den seneste årsrapport fra Dansk Lever-Galdevejscancer Database (DLGCD), som har opgjort, hvor stor en andel af patienterne, der kommer i kirurgisk behandling inden for de anbefalede 43 dage efter henvisning. For både leverkræft, galdevejskræft og kolorektale levermetastaser ligger Rigshospitalet betydeligt lavere end Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital, som er de andre danske hospitaler, der udfører operationerne.

Databasens styregruppe har fastsat, at minimum 90 procent af patienterne skal opereres inden for 43 dage efter henvisning. De 43 dage er af en ekspertgruppe fastsat som den tid, som det – forudsat  ubegrænsede ressourcer – tager fra henvisning til start af behandling hos en typisk patient med kræft eller mistanke om kræft i lever- og galdeveje.

I rapporten konkluderer databasens styregruppe, at det er påfaldende, at der er så store forskelle mellem afdelingerne. Styregruppen vil derfor ”tage tiltag til grundigt at undersøge, hvad der betinger denne forskel, om der er læring at hente fra andre afdelinger i forhold til forløbsorganisering og vil komme med anbefalinger til, hvad der eventuelt kan gøres for at forbedre ventetiden på særligt Rigshospitalet.”

Manglende kapacitet

Peter Nørgaard Larsen er formand for styregruppen og til daglig overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Organkirurgi og Transplantation. Rigshospitalet har i flere år ligget et godt stykke under standarden for ventetider på operation af lever- og galdevejskræft, og det er en kompleks problemstilling, forklarer han.

”Vi har forsøgt at finde en forklaring, men det er svært at pege på, præcis hvorfor vi ligger lavere end de andre centre. Det er formentlig en kombination af flere ting.”

”Vi har haft udfordringer med, at vores røntgenafdeling har været overbebyrdet, så vi har måttet bede de lokale sygehuse om at lave scanninger af patienterne. Det vil uundgåeligt forsinke udredningen. Tidligere var kvaliteten af undersøgelserne ikke altid så god, blandt andet fordi vi ikke var gode nok til at instruere lokalsygehusene i, hvordan de skulle lave dem. Men det er blevet meget bedre,” siger Peter Nørgaard Larsen. Han vurderer ikke, at uddelegeringen af diagnostiske undersøgelser fortsat giver anledning til store forsinkelser.

Rigshospitalet har også været udfordret af manglende behandlingskapacitet på grund af mangel på sygeplejersker på sengeafsnit og operationsgang.

”Vi har i perioder haft problemer med frafald af sygeplejersker og generel mangel på sygeplejersker, så vi har måttet køre på nedsat kapacitet. Vi kan dog ikke sige, at det er et særligt problem på Rigshospitalet,” siger Peter Nørgaard Larsen.

Tidlig operation kan volde problemer

En tredje årsag til de lange ventetider er ifølge Peter Nørgaard Larsen, at det i nogle tilfælde faktisk ikke er optimalt at operere patienterne tidligt.

”Der kan være forhold, som gør, at patienten skal optimeres for at kunne tåle operationen. I de tilfælde kan vi risikere, at patienten dør af indgrebet, hvis vi opererer tidligt.”

Et eksempel er operationer, hvor størstedelen af leveren skal fjernes. Der skal helst være mere end 30 procent af leveren tilbage efter operationen, men hvis lægerne på forhånd kan se, at det ikke er muligt, er de nødt til at få den raske del af leveren til at vokse, før de laver indgrebet. Det gør de ved at indføre kunstige blodpropper, som lukker for blodforsyningen til de syge områder af leveren, hvilket får den raske del af leveren til at vokse. Det kan tage op til fire uger, før leveren er stor nok til, at indgrebet kan foretages.

”De andre hospitaler har også den slags patienter, men vi har flere vanskelige patienter, fordi vi har landsfunktion for nogle af de komplicerede operationer,” siger Peter Nørgaard Larsen.

Forsinkelser har ikke påvirket overlevelsen

Uanset hvad forklaringen er, så er det et problem, at Rigshospitalet nu i flere år ikke har kunnet tilbyde rettidig operation til en betydelig andel af patienterne, vurderer Peter Nørgaard Larsen.

”Hvis man har en kræftsygdom, skal kræften selvfølgelig fjernes så hurtigt, som det er muligt og forsvarligt.  Det siger sig selv. Ellers udvikler sygdommen sig. Det er svært at afgøre, hvornår der går for lang tid, men vi skal sørge for at behandle patienterne hurtigst muligt,” siger Peter Nørgaard Larsen.

Der er dog indtil videre intet, der tyder på, at de forsinkede operationer har påvirket patienternes overlevelses. I statistikkerne ligger Rigshospitalet på linje med de andre centre, hvad angår både 90-dages- og femårsoverlevelsen. For leverkræft er 90-dagesoverlevelsen 97,2 procent på landsplan og 98,4 procent blandt Rigshospitalets patienterne. Femårsoverlevelsesraten er 42,9 procent på landsplan og 45,5 procent blandt Rigshospitalets patienter.

”Vi ved selvfølgelig ikke, hvordan det ser ud om nogle år, men vi har haft den samme ventetidsproblematik i mange år, så hvis den betød noget for overlevelsen, ville vi nok se det i statistikkerne allerede nu,” siger Peter Nørgaard Larsen.

Forventer kortere ventetider

I forlængelse af den seneste databaserapport har Rigshospitalet iværksat en undersøgelse af de andre hospitalers procedurer for at se, om der er noget at lære. Den proces er stadig i gang, og hospitalet har ikke endnu lavet ændringer på baggrund af undersøgelsen. Alligevel regner Peter Nørgaard Larsen med, at den næste årsrapport vil byde på en klar forbedring af ventetiderne på Rigshospitalet.

”Siden sommerferien har vi ikke haft så lang ventetid på operationer, som vi har haft tidligere, så jeg har en forventning om, at det ser betydeligt bedre ud i den næste årsrapport,” siger han.

Det skyldes dels, at hospitalet har fået en større bemanding på sengeafsnittet og operationsgangen, dels at afdelingen laver flere minimalt invasive indgreb.

”Vi laver nu en stor del af operationerne ved kikkertkirurgi, og flere og flere af dem foregår med operationsrobotter. Det er eksploderet de senere år, og det er først nu, vi er kommet op på et niveau, hvor vi kan mærke det på liggetiderne på afdelingen. Vi får flere sengepladser at gøre godt med, og det kommer til at betyde meget for kapaciteten de kommende år.”

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.