Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Nye brystkræfttal understreger behov for mere forebyggelse

Der er behov for øget fokus på forebyggelse, mener Kræftens Bkæmpelse og Dansk Brystkræft Organisation efter at nye tal har vist at brystkræft har overhalet lungekræft, som den dominerende kræftform på verdensplan.

Nye tal fra IARC, som blev publiceret i december sidste år, viser, at 11,7 procent af alle nye kræfttilfælde på verdensplan er kvindelig brystkræft. Det gør brystkræft til den kræftform, der bliver registreret flest nye tilfælde af. På andenpladsen ligger lungekræft, som gør det ud for 11,4 procent af de nye kræfttilfælde globalt set. De sidste mange år har lungekræft ellers ligget stabilt på førstepladsen.

De nyeste danske tal, som er bearbejdet og samlet i NORDCAN ved udgangen af 2016, viser, at incidensen af brystkræft blandt kvinder var 4.694 (4.733, hvis de mandlige tilfælde af brystkræft inkluderes i beregningen), mens incidensen af lungekræft blandt både mænd og kvinder var 4.658. De danske tal afspejler således den globale trend. Hvor de senere års fald i incidensen af lungekræft overvejende kan tilskrives, at anvendelsen af tobaksprodukter er på retræte, er forklaringen på brystkræfttallene mere kompleks.

”Den demografiske udvikling er med til at drive udviklingen, men det er i ligeså høj grad tilpasningen til en ’vestlige livsstil’, som influerer på incidensen af brystkræft. Vestlig livsstil dækker bl.a. over fedme, inaktivitet og alkoholforbrug. Og mindst lige så vigtigt; at vi får færre børn, og at vi får dem senere, end vi gjorde for bare 20-30 år siden,” siger Niels Kroman, professor i brystkræftkirurgi og cheflæge i Kræftens Bekæmpelse.

Fødselsmønsteret spiller en afgørende rolle

Sidstnævnte faktor udgør den største risiko. Hvis alle danske kvinder fik deres første barn som 18-årige, og deres næste inden de fyldte 25, ville halvdelen af alle brystkræfttilfælde kunne forebygges, siger han.

”Jo mere udviklet verden bliver, des mere får kvinder muligheden for at styre og udsætte deres forplantning. Set i forhold til brystkræftrisiko er det en meget negativ udvikling. Det er ikke en officiel holdning fra Kræftens Bekæmpelse, at vi skal intervenere over for kvinders fødselsmønstre, men personligt tør jeg godt advokere for, at vi som samfund bør arbejde for at gøre det mere attraktivt at få børn tidligere i livet.”

Ifølge tal fra Danmarks Statistik er gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i Danmark de sidste 40 år steget med ca. fem år fra 24,5 år i 1979 til 29,5 år i 2019. Det ændrede fødemønster medfører et intensiveret østrogenstimulus af celler i brystvævet, hvilket kan føre til, at de raske brystceller udvikler sig til kræftceller.

”Det er vigtigt, at vi fortsat oplyser om, hvordan vi mest effektivt kan forebygge brystkræft. Når det er sagt, så er vi i Kræftens Bekæmpelse nødt til at have et meget skarpt fokus på de kræftsygdomme, vi mister flest liv til. Lungekræft fortsat den højeste mortalitet i Danmark og på verdensplan. Og derfor er rygeforebyggelse en hjertesag for os – og et sted, hvor vi lægger mange af vores kræfter,” siger Niels Kroman.

Jævnfør de nye tal fra IARC var lungekræft årsag til 18 procent af alle kræftrelaterede dødsfald globalt ved udgangen af 2020, og herved den førende kræftrelaterede dødsårsag. Herefter fulgte kolorektalkræft (9,4 procent), prostatakræft (7,3 procent), mavekræft (5,6 procent) og kvindelig brystkræft (6,9 procent).

I Danmark levede 66.372 kvinder med en brystkræftdiagnose ved udgangen af 2016. Og i årene 2011 til 2015 døde 1.120 kvinder i gennemsnit hvert år af brystkræft.

Meget stor samfundsmæssig betydning

Formand for Dansk Brystkræft Organisation (DBO), Karen Sundbøll, kalder tallene fra IARC for ”skræmmende læsning” og ”en trist nyhed”. Og ligesom Niels Kroman bruger hun tallene som afsæt til at betone vigtigheden af at kommunikere effektivt om de eksisterende forebyggelsestiltag på brystkræftområdet.

”Incidensen af brystkræft afhænger i meget høj grad af, hvordan vi forebygger brystkræft. Derfor er det helt afgørende, at vi bliver ved med at oplyse om vigtigheden af og opfordre danske kvinder til at blive undersøgt og indgå i screeningsprogrammer, foretage selvundersøgelser og føre en sund livsstil. Det er alfa og omega, at vi ikke slækker på forebyggelsen. Brystkræft er en sygdom, som har store konsekvenser for den enkelte kvinde og for hendes familie, men også for samfundet,” siger Karen Sundbøll og fortsætter:

”At indgå i et behandlingsforløb for brystkræft er en langvarig affære, og tallene og vores erfaringer i DBO viser, at det er svært at fastholde de brystkræftramte kvinder på arbejdsmarkedet, primært fordi de oplever senfølger til deres behandling. Det er rigtig ærgerligt at miste en så stor og kompetent del af arbejdsstyrken.”

De nye tal skal frem i lyset

Om end det er trist læsning, mener Karen Sundbøll, at det er godt, at de nye tal kommer frem. Så ved vi, hvor vi står, og vi har et udgangspunkt, vi kan arbejde videre på, siger hun.

”Jeg agter at kommunikere budskaberne og tallene i IARC-artiklen ud til vores medlemmer, da den i høj grad understreger behovet for fastholde vores indsatser omkring forebyggelse. I Danmark har vi takket være DBCG altid været langt fremme, hvad angår forebyggelse og behandling af brystkræft. Det momentum må vi ikke miste,” siger Karen Sundbøll.

Af artiklen fra IARC fremgår det, at incidensen af brystkræft er stigende globalt, men at overlevelsesraterne for brystkræft varierer på tværs af kloden. I lande, hvor befolkningen generelt har en lavere levestandard, er overlevelsesmulighederne tilsvarende lavere. Det får direktør i IARC, Elisabete Weiderpass til at konkludere, at der er behov for evidensbaserede og ressource-stratificerede guidelines, som understøtter tidlig opsporing og behandling af brystkræft i praksis. Det er Karen Sundbøll meget enig i.

”Jeg føler mig på mange måder heldig at bo i Danmark. Gennem mit arbejde i DBO har jeg set, hvordan man i andre lande ikke har samme fokus på og redskaber til systematisk at foretage tidlig opsporing af brystkræft. I Danmark har vores systematik fået os langt, og den har betydet, at vores største problem i dag - udover overlevelse - i den grad er behandling af senfølger. Det er meget vigtig, og det skal prioriteres,” siger hun.  

Verdenssundhedsorganisationen WHO og IARC arbejder aktuelt på at lancere et globalt brystkræftinitiativ i 2021 med fokus på tidlig opsporing samt tiltag, der kan øge brystkræftpatienter verden overs udbytte af de eksisterende behandlingsmuligheder.

Kultur