Stor jubel på ASCO: Tagrisso giver uhørt flot PFS mod inoperabel EGFR-muteret NSCLC

ASCO:  Det vakte stor jubel på ASCO-kongressen, da resultaterne af Tagrisso (osimertinib) mod EGFR-muteret inoperabel ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) blev præsenteret. Osimertinib kan få en ny rolle ved inoperabel sygdom, hvis tendensen i overlevelsesdata fortsætter, siger ledende overlæge Christa Haugaard Nyhus.

For nylig anbefalede Medicinrådet osimertinib mod operabel stadium IIIA-sygdom, og nu tyder resultaterne fra fase III-studiet LAURA på, at TKI-hæmmeren kan få endnu en rolle i behandlingen af NSCLC.

LAURA-studiet blev præsenteret under Plenary Session på de amerikanske onkologers årsmøde ASCO 2024 (abstract #LBA4). Resultaterne viste, at behandling med osimertinib efter endt kemostråleterapi øger den progressionsfri overlevelse markant hos patienter med stadium III EGFR-muteret NSCLC.

De progressionsfrie overlevelsesdata var dog ikke modne for osimertinib-armen, men indtil videre lyder resultatet på 39,1 måneder (95% CI 31,5, kan ikke beregnes) for osimertinib-armen mod 5,6 måneder (95% CI 3,7-7,4) for placebo-armen. Det giver en hazard ratio på 0,16. (95% CI 0,10-0,24; p<0,001).

Det fik det fremmødte publikum på ASCO i Chicago i USA til at bryde ud i spontane klapsalver, og da præsentationen blev afsluttet, var der endda også jubelråb i salen.

Den interimistiske overlevelsesanalyse (20 procent modenhed) indikerede nemlig også en tendens til fordel for osimertinib: HR 0,81; 95% CI 0,42-1,56; p=0,530.

Hvis overlevelsestendensen til fordel for osimertinib varer ved, så kan der være grundlag for endnu en anbefaling fra Medicinrådet, siger Christa Haugaard Nyhus, ledende overlæge på onkologisk afdeling på Vejle Sygehus og formand for Dansk Onkologisk Lungecancer Gruppe (DOLG).

”Hvis overlevelsen bliver bedre for den samlede gruppe ved at give osimertinib efter kemostråleterapi, selvom kræften ikke kan ses på scanningsbillede, så tænker jeg, at det kunne blive et godt tilbud til de danske patienter, der ønsker at modtage kemostrålebehandling. Så vi afventer nu, om Medicinrådet også vil godkende til denne gruppe. Men det er meget få patienter, det drejer sig om,” siger hun.

En mulighed for de få

Få danske lungekræftpatienter er i den situation, at de har EGFR-mutation, befinder sig i et inoperabelt sygdomsstadium og er kandidater til kemostråleterapi. Derudover skal patienterne også selv vælge kemostråleterapi til. Samlet set gør det antallet af danske patienter, for hvem behandlingen kan være relevant, ganske lille.

”I Danmark er vi ret langt fremme med hensyn til patientinddragelse, når vi skal vælge behandling. Og en del af vores patienter med inoperabel sygdom, som kan være kandidater til kemostrålebehandling,  vælger dette fra, da vores erfaring er, at langt de fleste vil få tilbagefald kort tid efter, og det er en ret hård behandling. Når de først får tilbagefald, så vil de alligevel få tilbudt osimertinib,” siger Christa Haugaard Nyhus.

Samtidig er der et uafklaret spørgsmål. Vil det være bedre at få osimertinib up-front efter kemostråleterapi, som de gør i LAURA-studiet, og før man kan se kræften på et scanningsbillede, spørger Christa Haugaard Nyhus retorisk. Eller er det ligeså godt at vente?

”Osimetinib er en bremser. Den helbreder som udgangspunkt ikke, men den stopper sygdommen i at udvikle sig. Og hvilken forskel gør det så for overlevelsen at give osimertinib lige efter kemostråleterapi i forhold til at vente og se, om patienten får tilbagefald,” siger hun. Derfor er hun også spændt på at se overlevelsesdata.

Bivirkninger

Studiet inkluderede 216 patienter, der blev randomiseret i forholdet 2:1 til at modtage enten osimertinib (n=143) eller placebo (n=73). Patienterne havde gennemgået definitiv platinbaseret kemostråleterapi uden sygdomsprogression.

Sikkerhedsprofilen for osimertinib var acceptabel, med rapporterede bivirkninger (AEs) hos 98 procent af patienterne, hvoraf 35 procent oplevede grad 3 eller højere AEs.

Der opstod alvorlige bivirkninger hos 38 procent af patienterne i osimertinib-armen mod 15 procent i placebo-armen. Strålingsinduceret pneumonitis blev observeret hos 48 procent af patienterne i osimertinib-armen og hos 38 procent i placebo-armen, hovedsageligt af grad 1/2. 13 procent af patienterne i osimertinib-armen og 5 procent i placebo-armen afbrød behandlingen grundet bivirkninger.