Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Fremtidens lungekræftscreening kombinerer blodprøver og CT-scanning

WCLC18: Når overlæge på Lungemedicinsk afdeling B, Århus Universitetshospital, Torben Riis Rasmussen træder ind i Yokohama Convention Center for at deltage i verdenskongressen for lungekræft, WCLC, er hans fokus især på diagnostik. Ikke mindst håber han på nyt inden for screening ved brug af CT-scanning.

”Som lungemediciner er jeg først og fremmest interesseret i tidlig diagnostik. Hvis vi kan få fanget lungekræft så tidligt, at patienterne endnu ikke har symptomer, har vi mulighed for at helbrede. Det vil være meget spændende, hvad WCLC præsenterer af nye resultater på området,” siger han.

Den store amerikanske undersøgelse ’National Lung Screening Trial’ (https://biometry.nci.nih.gov/cdas/learn/nlst/trial-summary/), der har haft deltagelse af cirka 54.000 patienter, har som foreløbig den eneste undersøgelse dokumenteret, at der er en overlevelsesgevinst ved CT-screening i forhold til røntgen. Studiet viste en 20 procent reduktion i lungekræftdødelighed i den patientgruppe, der blev CT-scannet, i forhold til den patientgruppe, der fik taget røntgenbillede.

Der er lignende undersøgelser på vej fra europæisk hånd, f.eks. det hollandsk-belgiske NELSON-studie (https://www.researchgate.net/publication/51878989_NELSON_lung_cancer_screening_study), som laver mere sofistikerede analyser af CT-scanningen end tumorens diameter, med volumenbestemmelse og væksthastigheder målt volumetrisk (rumfangsmåling). Hvis NELSON-studiets resultater yderligere underbygger overlevelsesgevinsten ved CT-screening, er Torben Riis Rasmussen overbevist om, at CT-screening for lungekræft vil blive indført i Danmark.

Han har store forventninger til de nye CT-scannere, der er på vej. De er nemlig i stand til at give mere detaljerede oplysninger om kræftvævet.

”Hidtil har det været på groft set samme måde med CT-scanning som med de gammeldags røntgenbilleder, der viste hvide knogler og sorte lunger. De nye CT-scannere kan vise mange flere parametre, der beskriver vævet. På den måde får man en bedre fornemmelse af, om tumorvævet er malignt, og hvor udbredt det er,” siger Torben Riis Rasmussen og uddyber:

”Noget, der i en ordinær CT-scanning ligner en lille knude, kan vise sig at være meget mere udbredt i lungevævet. Det betyder, at hvis man laver en begrænset operation, som kun lige får knuden væk, f.eks. fordi patienten har dårlig lungefunktion, risikerer man, at det ikke hjælper så meget, fordi man i virkeligheden kun har fået noget af kræftvævet ud.”

Fremtidens screening er kombination af metoder

Udover CT-screening er der også studier på vej, der arbejder med metoden liquid biopsy, som påviser tumor-DNA i blodprøver. Torben Riis Rasmussen mener, at kombinationen af liquid biopsy og CT-scanning bliver fremtidens screening for lungekræft.

”Den retning, vi kommer til at bevæge os i, er, at man påviser tumor-DNA i blodprøver, og hvis de er positive, bliver patienten sendt til CT-scanning. Indtil nu er det visioner, men i fremtiden tror jeg, det vil være sådan, man gør det,” siger han. 

Liquid biopsy har desuden den fordel, at metoden mere præcist kan monitorere sygdomsaktivitet, og på den måde kan opspore et tilbagefald tidligere, end de traditionelle billeddiagnostiske metoder kan.

Indtil videre ligger brugen af liquid biopsy i grænseområdet mellem det eksperimentelle og klinisk praksis, fortæller Torben Riis Rasmussen.

”Det kører som rutineundersøgelse her på Århus Universitetshospital, men er lige så meget stadigvæk en dokumentation af sammenhængen mellem den udvikling, der sker i blodprøver, og hvordan det går patienten. Vi bevæger os hen imod det perspektiv, at man detekterer bestemte DNA-segmenter i blodprøver og behandler på baggrund af det. F.eks. er man tilbøjelig til at sætte patienter, der får påvist en specifik EFGR-mutation i deres blodprøve, i behandling,” siger han.

WCLC18

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: DTU-prorektor Christine Nelleman, der nu også står forrest i Det Etiske Råd, var et nørdet barn, som læste meget. Hendes nørdede tilbøjeligheder giver sig også til kende i en forkærlighed for keramik og andet kunsthåndværk.

TV: Det er ikke nødvendigt med en træt mordgåde i den medrivende TV-serie ’Løgnen’. Serien er bedst, når den tager livtag med en troværdig virkelighed som ’sosu’ i den rå, københavnske vestegn.

STREAMING: Realityserien ´Hospitalets Helte´ giver et fladt formidlet og overfladisk indblik i livet på Holbæk Sygehus.

STREAMING: Den omsiggribende abonnementsøkonomi trænger dybt ind i sundhedssystemet i det første afsnit af den seneste sæson af ’Black Mirror’. Givetvis en våd drøm for visse tech-startup-typer, men for de fleste andre et regulært mareridt.

KULTUR-TEMPERATUR: Camilla Hersom tiltræder snart som direktør hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Derhjemme forsøger hun at få sin familie til at læse formidlingsværket ’Tarme med charme’. Hun er også glad for sin bogklub, hvor de lige nu læser en præcis 100 år gammel klassiker.

BØGER: Formidlingsbog om huden ønsker at være et forsvarsskrift for huden som selvhjulpen, men den rummer et paradoks, som ikke bliver tilstrækkeligt belyst.

BØGER: ´Livet det er livet værd – Samtaler om at være senior´ rummer mange smukke og meningsfulde refleksioner om det at blive ældre og om at tage samtaler på tværs af generationer. Men man savner, at den går lidt dybere ind i det, den selv kalder så vigtigt.

STREAMING: TV-serien ´Dying for Sex´ balancerer seksualitet, uhelbredelig kræft og eksistentiel opvågning med sjælden livsbekræftende elegance. Michelle Williams stråler i rollen som Molly, der vælger sig selv og livet til i mødet med døden.

KULTUR-TEMPERATUR: Tabitha Krogh Ölmestig er på vej mod at blive praktiserende læge. Hun er også i gang med at etablere en vingård på Sydfyn, hvor hun og hendes mand forventer at lave naturvin i mange varianter.

BØGER: For få år siden var brug af kunstig intelligens (AI) en akademisk disciplin, der i mange sundhedsprofessionelles opfattelse lå et godt stykke ude i fremtiden. Sådan er det ikke længere. AI-løsninger anvendes allerede i det danske sundhedsvæsen, og i de kommende år vil det kun eskalere. Ny bog udfolder landskabet, som det ser ud lige nu, og giver bud på, hvordan vi skal navigere i den nye virkelighed.