Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Fremtidens lungekræftscreening kombinerer blodprøver og CT-scanning

WCLC18: Når overlæge på Lungemedicinsk afdeling B, Århus Universitetshospital, Torben Riis Rasmussen træder ind i Yokohama Convention Center for at deltage i verdenskongressen for lungekræft, WCLC, er hans fokus især på diagnostik. Ikke mindst håber han på nyt inden for screening ved brug af CT-scanning.

”Som lungemediciner er jeg først og fremmest interesseret i tidlig diagnostik. Hvis vi kan få fanget lungekræft så tidligt, at patienterne endnu ikke har symptomer, har vi mulighed for at helbrede. Det vil være meget spændende, hvad WCLC præsenterer af nye resultater på området,” siger han.

Den store amerikanske undersøgelse ’National Lung Screening Trial’ (https://biometry.nci.nih.gov/cdas/learn/nlst/trial-summary/), der har haft deltagelse af cirka 54.000 patienter, har som foreløbig den eneste undersøgelse dokumenteret, at der er en overlevelsesgevinst ved CT-screening i forhold til røntgen. Studiet viste en 20 procent reduktion i lungekræftdødelighed i den patientgruppe, der blev CT-scannet, i forhold til den patientgruppe, der fik taget røntgenbillede.

Der er lignende undersøgelser på vej fra europæisk hånd, f.eks. det hollandsk-belgiske NELSON-studie (https://www.researchgate.net/publication/51878989_NELSON_lung_cancer_screening_study), som laver mere sofistikerede analyser af CT-scanningen end tumorens diameter, med volumenbestemmelse og væksthastigheder målt volumetrisk (rumfangsmåling). Hvis NELSON-studiets resultater yderligere underbygger overlevelsesgevinsten ved CT-screening, er Torben Riis Rasmussen overbevist om, at CT-screening for lungekræft vil blive indført i Danmark.

Han har store forventninger til de nye CT-scannere, der er på vej. De er nemlig i stand til at give mere detaljerede oplysninger om kræftvævet.

”Hidtil har det været på groft set samme måde med CT-scanning som med de gammeldags røntgenbilleder, der viste hvide knogler og sorte lunger. De nye CT-scannere kan vise mange flere parametre, der beskriver vævet. På den måde får man en bedre fornemmelse af, om tumorvævet er malignt, og hvor udbredt det er,” siger Torben Riis Rasmussen og uddyber:

”Noget, der i en ordinær CT-scanning ligner en lille knude, kan vise sig at være meget mere udbredt i lungevævet. Det betyder, at hvis man laver en begrænset operation, som kun lige får knuden væk, f.eks. fordi patienten har dårlig lungefunktion, risikerer man, at det ikke hjælper så meget, fordi man i virkeligheden kun har fået noget af kræftvævet ud.”

Fremtidens screening er kombination af metoder

Udover CT-screening er der også studier på vej, der arbejder med metoden liquid biopsy, som påviser tumor-DNA i blodprøver. Torben Riis Rasmussen mener, at kombinationen af liquid biopsy og CT-scanning bliver fremtidens screening for lungekræft.

”Den retning, vi kommer til at bevæge os i, er, at man påviser tumor-DNA i blodprøver, og hvis de er positive, bliver patienten sendt til CT-scanning. Indtil nu er det visioner, men i fremtiden tror jeg, det vil være sådan, man gør det,” siger han. 

Liquid biopsy har desuden den fordel, at metoden mere præcist kan monitorere sygdomsaktivitet, og på den måde kan opspore et tilbagefald tidligere, end de traditionelle billeddiagnostiske metoder kan.

Indtil videre ligger brugen af liquid biopsy i grænseområdet mellem det eksperimentelle og klinisk praksis, fortæller Torben Riis Rasmussen.

”Det kører som rutineundersøgelse her på Århus Universitetshospital, men er lige så meget stadigvæk en dokumentation af sammenhængen mellem den udvikling, der sker i blodprøver, og hvordan det går patienten. Vi bevæger os hen imod det perspektiv, at man detekterer bestemte DNA-segmenter i blodprøver og behandler på baggrund af det. F.eks. er man tilbøjelig til at sætte patienter, der får påvist en specifik EFGR-mutation i deres blodprøve, i behandling,” siger han.

WCLC18

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.