Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

WCLC-budskab: Snart er lungekræft ikke noget man dør af

Torben Riis Rasmussen

WCLC18: Inden for de kommende ti år kan det, som i dag betegnes som uhelbredelig lungekræft, meget vel være en sygdom, man kan helbrede. Det mener overlæge på Lungemedicinsk afdeling B, Århus Universitetshospital, Torben Riis Rasmussen, som er formand for Dansk Lunge Cancer Gruppe.

”Det ser ud til, at nogle af de lungekræftpatienter, som vi egentlig har regnet for at være uhelbredelige ved behandling med gammeldags kemoterapi, bliver helbredt med immunterapi. Jeg kunne godt forestille mig, at der inden for en tidshorisont på ti år dukker noget op, som er i stand til at helbrede lungekræft, eller i hvert fald gøre det til en kronisk lidelse mere end noget, man dør af,” siger han.

Indtil videre er der fundet primært én biomarkør, der kan udpege, hvilke lungekræftpatienter, der vil have gavn af immunterapi, nemlig PD-L1. Torben Riis Rasmussen forventer, at man i løbet af den nærmeste fremtid finder andre knapper at trykke på i forhold til at aktivere immunsystemet. Han ser frem til, at der forventeligt på verdenskongressen for lungekræft, WCLC, bliver præsenteret nye resultater inden for immunterapi.

Udover immunterapi er opfølgning også et tema, Torben Riis Rasmussen vil have fokus på i sin kongresdeltagelse. Ikke mindst spørgsmålet om, hvad der er den rigtige opfølgning af lungekræftpatienter.

”Et vigtigt spørgsmål er f.eks., hvor intensiv opfølgningen skal være. Man har hidtil i høj grad baseret opfølgningen på symptomer. Den ene retning er en meget intensiv, tæt billeddiagnostisk kontrol for de patienter, man formoder er blevet kureret. For de patienter, som er uhelbredelige og får livsforlængende behandling tyder flere studier på, at en meget tæt monitorering af deres symptomer, f.eks. ved hjælp af apps, kan være en bedre opfølgning end CT-scanninger,” siger han og tilføjer:

”Det repræsenterer et helt paradigmeskift i, hvordan man skal følge patienterne, som vi vil prøve at eftergøre her i Danmark. Studier fra Frankrig og USA tyder på, at der er en overlevelsesgevinst ved, at patienterne indrapporter symptomer på deres app en gang om ugen via 12 lette spørgsmål, i stedet for at blive scannet hver tredje måned. På den måde kan man fange et tilbagefald på et tidligere tidspunkt og dermed få patienterne hurtigere i behandling.”

Ny inspiration

Mens Torben Riis Rasmussen forventer, at der på WCLC vil blive præsenteret resultater inden for målrettet behandling, forventer han ikke at se de store banebrydende resultater på det kirurgiske område.

”Kirurgien bliver mere og mere forfinet, og man laver i dag mindre, men lige så kurative operationer, som hvis man sammenligner med for 15 år siden. Dengang var der mange flere patienter, som blev opereret med en grov fjernelse af hele den ene lunge, hvorimod man i dag kan nøjes med mindre dele af lungen og alligevel få de samme resultater. Men det er ikke inden for kirurgien, der sker de store revolutioner, som der gør i den medicinske behandling,” siger han.

Alt i alt glæder Torben Riis Rasmussen sig til at vende hjem fra WCLC med ny inspiration.

”Det, jeg oplever som givtigt, ved at komme på en stor kongres, er, at man bliver præsenteret for nogle ting, som man ikke ville opsøge derhjemme. Man er ofte tilbøjelig til at opsøge det, som man arbejder med i forvejen. På en kongres får man kastet nogle ting i hovedet, som man ikke selv havde tænkt på i forvejen og får ny inspiration,” siger Torben Riis Rasmussen.

WCLC18

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.