Skip to main content

 

CT-scanning på vej til at blive prognostisk værktøj

WCLC18: Inden for den nærmeste fremtid vil CT-scanninger kunne bruges til at forudsige, hvilke patienter med lungekræft det vil gå godt, og hvilke det vil gå skidt.

Det fortæller professor Olfred Hansen fra Onkologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, som på årets WCLC var såkaldt ’discussant’ på en session, der handlede om forskellige modeller af CT-scanninger i lungekræft.

”Noget, der er meget spændende for tiden er, at man kan via CT-scanninger kan bruge noget, vi kalder biometrics, der svarer til biomarkører, men vurderet ud fra scanninger. Det er en måde at få en prognostisk faktor på, som er uafhængig af blod- og vævsprøver og klassiske parametre som køn, alder osv. Det giver os noget, som er taget fuldstændigt fra tumoren selv. Det er en fremadskridende teknologi og noget, vi selv beskæftiger os med i Odense,” siger Olfred Hansen.

Fordelen ved en CT-scanning er, at man kan få et detaljeret billede af ikke kun tumoren, men også området omkring tumoren, fortæller Olfred Hansen.

”Når man kigger på en CT-scanning af en lungekræftpatient, er det ikke bare hvidt. Hvis man går tættere på, kan man se, at det slet ikke er homogent. Der ligger noget biologisk information her, som vi kan bruge til at sige, hvem det går godt, og hvem det går skidt,” siger han og tilføjer:

”Hvis det kan verificeres i store kohorter, f.eks. ved hjælp af big data, vil man tidligt kunne gå ind og se, hvad vi skal vi gøre noget mere ved, og hvor vi ikke behøver at være så aktive.”

Det gode ved den nye teknologi er, at den som udgangspunkt kun kræver en CT-scanner, hvilket allerede eksisterer.

”Det kræver noget udvikling, og det koster. Men har man først CT-scanneren, og har man den rette model, kan man smide dataene ind i et computerprogram og beregne en prognose. Det er det store perspektiv,” siger Olfred Hansen.

CT-scanning som prognostisk værktøj bruges indtil videre kun på eksperimentelt plan, men perspektiverne for metoden er store, mener Olfred Hansen. Ikke mindst vil en kombination af CT-scanning med andre prognostiske værktøjer fremover komme til at spille en vigtig rolle i behandlingen af lungekræft, spår han.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Præ-introlæge Amanda Palbo har 34.000 følgere på Instagram, hvor hun tilbyder et humoristisk og afslappet kighul ind til arbejdslivet i sundhedsvæsnet. Hun leder efter den helt rette balance mellem underholdning og faglighed og ønsker at få folk til at forstå forskellen mellem anekdoter og evidens.

UDSTILLING: Den anerkendte fotograf Petra Kleis udstiller på Rigshospitalet. Hendes billeder lader unge med handicap og kronisk sygdom fortælle deres historie.

KULTURKASSEN: DR har i programmet ”Ni børn – nul skole” besøgt en familie med ni børn, som bliver ”unschoolet” og hjemmepasset. Det er et fascinerende indblik i en anderledes tilværelse.

TV: Lone Scherfigs ’Dag & nat’ er rykket fra føde- til børneafdelingen i ny sæson. Afsnittene er underholdende, men skildringen af hospitalslivet virker for gennemsyret af personalets familiære og personlige problemer til, at serien virker ægte eller troværdig.

UDSTILLING: ’Rest and Routine – Duet for Sanatorium and Modern Hospital’ hedder en udstilling, der er en kunstnerisk undersøgelse af hospitalsrummet og kan opleves i Nikolaj Kunsthal fra 6. februar.

KULTUR-TEMPERATUR: 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd (DSR), Harun Demirtas, glæder sig til 14. februar. Da er der dansk Melodi Grand Prix (MGP). Harun Demirtas er nemlig ikke blot fagpolitisk aktiv som central leder i DSR og Din Sundhedsfaglige A-Kasse, han har også siddet som næstformand i den danske MGP-fanklub.

BØGER: Claus Bøjes ærlige digte om alderdommens forfald lyser op med kulsort humor. Digtene er i samspil med fine vignetter og desværre også med unødvendige citater fra åndsfæller.

BØGER: Fem jordemødre og filosoffer skriver fødslen ind som et grundvilkår i menneskelivet. Den er fremragende. Det er en bog, man læser med den stille forundring: Hvorfor er den først skrevet nu?

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet ”Cirklens karikatur” – en skønlitterær roman om en lidt tør psykiater, der bliver indhentet af sin egen diagnose. Selv har han 30 års erfaring i psykiatrien og bruger bogen til at få fortalt sin mening om psykiatrien i dag.

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet en skønlitterær fortælling om – ja, netop om psykiatrien. Det er en spændende historie, men den har lidt for mange lag, og temposkiftet i slutningen af bogen bliver lige lovlig hæsblæsende.