Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Læger: Ny måde at opdage lungekræft på bør undersøges hurtigt

En ny metode til kræftscanning har fordoblet antallet af tidlige lungekræftdiagnoser i Silkeborg. Metoden bør undersøges videnskabeligt, så det hurtigt kan afklares, om den kan anvendes landet over. Det mener Lægeforeningen, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi og Dansk Lunge Cancer Gruppe.

Jyllands-Posten kunne i går, søndag, fortælle om en ny scanningsmetode, som har været anvendt på Regionshospitalet Silkeborg siden januar 2016. Metoden har vist sig at kunne opdage lungekræft meget tidligt, og lægerne på Regionshospitalet Silkeborg har siden forsøgets start fordoblet antallet af tidlige diagnosticeringer af lungekræft. Lungekræft kommer ofte snigende og har i den første lange tid ingen eller meget svage symptomer og bliver først opdaget, når det er meget svært at operere. Den nye metode går ud på, at man kan henvise patienter med så vage symptomer, at de ikke sendes i kræftpakkeforløb, til en såkaldt lavdosis CT-skanning. Den scanning kan afsløre selv små kræftknuder.

I Jyllands-Posten opfordrede forskningsprofessor Peter Vedsted samt Kræftens Bekæmpelse på baggrund af de foreløbige resultater hospitaler landet over til at tage metoden i brug nu. Også sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) mener ifølge Jyllands-Posten, at andre hospitaler bør tage metoden til sig.

Torben Riis Rasmussen, overlæge og formand for Dansk Lunge Cancer Gruppe, vil nu have kortlagt, hvordan lungekræft bedst bliver opdaget - om det sker ved en røntgenundersøgelse eller en ct-scanning med højdosis eller lavdosis-stråling,

»Hvis en kortlægning viser den samme trend, som er set i Silkeborg, så har man i mine øjne tilstrækkelig dokumentation til at anbefale at bruge en model som eller lignende den fra Silkeborg. Og hvis tallene fra Silkeborg holder, så indebærer det, at vi kan finde flere patienter med lungekræft i tidligt stadie, som kan helbredes,« siger Torben Riis Rasmussen til Jyllands-Posten.

I Aarhus, hvor Torben Riis Rasmussen arbejder, har de praktiserende læger mulighed for at henvise patienter direkte til fuld ct-skanning ved mistanke om lungekræft, hvor man i Silkeborg har valgt at give de praktiserende læger mulighed for at henvise direkte til en lavdosis ct-skanning, men så til gengæld også ved mere diffuse og uklare symptomer, som ikke direkte giver mistanke om netop lungekræft. Region Midtjylland foretrækker ifølge Jyllands-Posten, at Aarhus-modellen bliver indført i hele regionen - ikke Silkeborg-modellen.

Torben Riis Rasmussen kalder tallene fra Silkeborg interessante, men de er for små til at kunne drage en konklusion om, at det er vejen frem på landsplan, og han havde forventet højere tal i Silkeborg, fordi tilbuddet om lavdosis ct-skanning i 2016 kom oven i ct-skanningerne med høj dosis, som man samtidig gennemførte.

»Inspireret af resultaterne fra Silkeborg vil vi gerne have efterprøvet andre steder i landet, om man kan genfinde de samme resultater som i Silkeborg. Men samtidig vil vi gerne have belyst på landsplan, om de praktiserende læger selv har adgang til at henvise til ct-skanning eller lavdosis ct-skanning, og hvornår de er begyndt på det, for den information foreligger ikke noget sted på nuværende tidspunkt,« siger Torben Riis Rasmussen til Jyllands-Posten.

»Vi vil så sammenholde denne information med, hvor mange tilfælde af lungekræft i tidligt stadie, som man finder rundt om i landet,« siger han.

Han nævner samtidig muligheden for at lave en registerundersøgelse af hver regions samlede brug af ct-skanninger målt i forhold til antallet af borgere i hver region.

»For det kan også være et spørgsmål om, at jo flere ct-scanninger, man laver totalt set i en region, desto flere kræfttilfælde finder du i et tidligt stadie,« siger Torben Riis Rasmussen.

Lars Henrik Jensen, formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, siger til Ritzau, at han mener, at man andre steder i landet med fordel kan skele til Silkeborg, men understreger også, at man ikke 'bare kan kopiere metoden' alle steder.

»Eksemplet i Silkeborg viser, at man skal sætte sig ned med de praktiserende læger og finde ud af, hvordan man i sit eget område kan finde nogle smarte måder at håndtere problemet på«, siger Lars Henrik Jensen., der mener, at metoden kan være en fordel for patienter, hvor lægen har en mistanke om lungekræft, men som ikke opfylder kravene for at gå ind i en kræftpakke.

Mads Skipper, formand for Lægeforeningens udvalg for uddannelse og forskning, mener, at man generelt bør følge de videnskabelige processer.

»Selvfølgelig skal vi lytte grundigt, når en anerkendt professor siger, at metodens resultater er så signifikante, at man straks bør gå videre«, siger Mads Skipper til Ritzau.

Derfor bør der hurtigst muligt sættes fart i en proces, hvor andre forskere godkender resultaterne fra Silkeborg, forklarer han.

En sådan proces er simpelthen 'god videnskabelig praksis', og på den måde kan man få et overblik over fordele og ulemper ved metoden, siger Mads Skipper.

At forskningsprofessor Peter Vedsted og lægerne fra Silkeborg har offentliggjort resultaterne af brugen af metoden og sammen med Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at den straks bliver indført på landets øvrige hospitaler er stik imod hospitalsdirektionen og regionens ønske.

Ifølge Region Midtjylland vendte Region Midtjylland i marts 2016 tommelfingeren nedad til metoden, men Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg fortsatte ikke desto mindre med at bruge den. Michael Braüner Schmidt, lægefaglig direktør på bl.a. hospitalet i Silkeborg, finder det »problematisk« af centerledelsen at offentliggøre resultaterne uden at have undersøgt kendte problemer ved metoden.

»Jeg kan etisk og moralsk ikke holde til at sidde inde med den viden, vi nu har fået, indtil vi er klar med en videnskabelig undersøgelse af Silkeborg-metoden om to-tre år. Resultaterne er signifikante, og det skal offentligheden vide nu, så resultaterne straks kan komme patienterne i resten af landet til gode,« sagde Peter Vedsted til Jyllands-Posten i går.

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.