Manglende evidens for anbefalinger om prostatakræft-rehabilitering
Sundhedsstyrelsen har publiceret en national klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med prostatakræft. Retningslinjen kan kun give svage anbefalinger, eftersom der er lav evidens for de fleste af de anbefalede interventioners effekt.
Den nye nationale kliniske retningslinje giver blandt andet en svag/betinget anbefaling for, at det bør overvejes at tilbyde moderat til intensiv, superviseret træning til patienter, der påbegynder eller har været i kastrationsbaseret behandling i seks måneder. Der er kun lav evidens for træningens effekt på patientgruppen, og det er et gennemgående problem, fortæller sektionsleder i Sundhedsstyrelsen, Marlene Øhrberg Krag.
”Generelt må vi sige, at der mangler forskning indenfor stort set alle aspekter af rehabilitering af patienter med prostatakræft. Vi har derfor brug for mere forskning på området som kan komme patienterne til gode,” siger hun.
En svag/betinget anbefaling med lav evidens giver retningslinjen også til at overveje at tilbyde superviseret bækkenbundstræning frem for udlevering af instruktionsmateriale eller ingen bækkenbundstræning til mænd, som efter prostatektomi for prostatakræft er inkontinente.
Med hensyn til sexologisk rådgivning giver den nye retningslinje en svag/betinget anbefaling for at overveje at tilbyde mænd, der er prostatektomerede, sexologisk rådgivning. Det er der kun meget svag evidens for. Det er i øvrigt god praksis at overveje, om øvrige patienter med prostatakræft bør tilbydes sexologisk rådgivning, lyder det i retningslinjen.
Undersøgelse for depression
Når det kommer til opfølgende undersøgelser er det god praksis at overveje, om patienter med prostatakræft, der er i kastrationsbehandling, skal tilbydes regelmæssig undersøgelse for kardiovaskulære risikofaktorer.
Det er også god praksis at overveje, om patienter med prostatakræft skal tilbydes enten individuel eller gruppebaseret rehabilitering.
Anbefalingen giver en svag/betinget anbefaling med meget lav evidens for at overveje at tilbyde patienter med prostatakræft, der påbegynder kastrationsbaseret behandling, undersøgelse for knoglemineraltæthed. Det er desuden god praksis regelmæssigt at vurdere alle patienter med prostatakræft for depression.
I Danmark lever 18.000 mænd med prostatakræft. Langt de fleste får diagnosen efter, at de er fyldt 55 år, og de fleste patienter er ældre end 65 år. Sundhedsstyrelsen forventer, at antallet af mænd med prostatakræft vil stige i de kommende år.
Patienterne gennemgår vidt forskellige behandlinger alt efter, hvor alvorlig prostatakræften er. Alle de forskellige typer af behandling, fra aktiv overvågning, til strålebehandling og kemoterapi er afgørende for forløbet af kræftsygdommen, men medfører samtidig forskellige bivirkninger.
Derfor har det været vigtigt for Sundhedsstyrelsen at gå ind og afdække effekten af forskellige typer af rehabilitering som kan bidrage til at mindske behandlingens bivirkninger og dermed bedre livskvaliteten for patienter med prostatakræft, fortæller Marlene Øhrberg Krag.
