Prostatakræft kan behandles hurtigere og billigere
Prostatakræftbehandling kan gives i en højere dosis per behandling og i en kortere periode, end det bliver givet nu.
Det viser tidligere resultater fra den skandinaviske undersøgelse HYPO-RT-pc, som for nylig blev præsenteret på American Society for Radiation Oncology’s (ASTRO) årlige videnskabelige møde.
I undersøgelsen, som er et randomiseret, multicenter fase 3-studie, har de skandinaviske forskere undersøgt bivirkninger af strålebehandling hos mænd med intermediær-risiko prostatakræft. Forskere har sammenlignet bivirkningerne fra hypofractionated strålebehandling (E HF) med en standardbehandling (39 stråling sessioner med lavdosis i 8 uger).
I alt blev 1.200 mænd med intermediær prostatakræft studeret i perioden 2005-2015. Patienterne blev randomiseret til enten standard fraktionering med 39 behandlinger, (2 Gy/dag til 78 Gy af den samlede dosis til prostata i otte uger) eller ekstrem hypofraktionering med syv behandlinger (6,1 Gy/dag til i alt 42,7 Gy over 2,5 uger). Der blev ikke givet nogen hormonbehandling.
Symptomer blev målt før strålestart, ved afslutningen af behandlingen og hhv. tre, seks, 12, 18 og 24 måneder efter begyndelsen på strålebehandling. 866 patienter nåede til toårsopfølgningen i maj 2016.
På trods af de kraftige stigning i dosis per behandlingsforløb, oplevede patienterne bivirkninger, der svarer til dem, der er ved standardbehandlingen.
Efter to år blev der rapporteret urinbivirkninger i 5,4 procent af E-HF patienterne og i 4,6 procent i gruppen, der fik standardbehandling. Tarmproblemer blev rapporteret hos 2,2 procent i E-HF-gruppen og 3,7 procent i standardgruppen. Impotens forekom hos 34 procent i begge grupper, sammenlignet med hos 16 procent før strålingens start.
Nogle små, men statistisk signifikante forskelle var opstået for specifikke patient-rapporterede tarm- og urinvejsbivirkninger. Akut urintoksicitet (f.eks. øget vandladningsfrekvens, smerte og presserende vandladning) umiddelbart efter afslutningen af behandlingen var et problem for 27,6 procent i E-HF-gruppen og 22,8 procent for standardgruppen. Akut intestinal toksicitet (f.eks. øget antal afføringer, slim eller blod i afføringen) i slutningen af behandlingen forekom hos 9,4 procent i E-HF-gruppen og 5,3 procent i standardgruppen.
Et år efter behandling havde patienter, der havde modtaget E-HF-behandling kun marginalt flere vandladningsproblemer end patienterne, der havde fået standardbehandling.
Forskellene i de tidlige bivirkninger var til en vis grad forventet og er en negativ bivirkning af den korte behandling via e-HF, påpeger forskerne. De tidlige bivirkninger er ofte af midlertidig karakter.
Forskerne konkluderer, at det vil have store fordele for patienterne at modtage syv behandlinger i lidt over to uger frem for 39 behandlinger i mere end otte uger. Desuden vil det spare sundhedssektoren for store beløb, påpeger forskerne.
